Nogle uddannelser har større værdi end andre

Du siger, at man kan differentiere SU’en i forhold til, hvilken værdi uddannelsen har for samfundet. Hvorfor? 
”Samfundet er i krise. Vi mangler vækst både i det private og i det offentlige. I den situation kan man overveje, om man skal skabe en bedre styring af uddannelserne i forhold til samfundets behov. Så man i endnu højere grad får de unge til at tage uddannelser, der skaber værdi for arbejdsmarkedet og samfundet. Det kan man gøre på flere måder. En af mulighederne er at give de unge et økonomisk skub ved at differentiere SU’en, så man giver højere SU til uddannelser, der har stor værdi for samfundet, og mindre til de uddannelser, der har mindre værdi. En anden mulighed er at give uddannelsesinstitutionerne en økonomisk tilskyndelse til at udbyde nogle uddannelser, der er brug for på arbejdsmarkedet.”

Hvad mener du med ”værdi for samfundet”? 
”Den forskning, vi har lavet på området, viser klart, at nogle uddannelser har en mere positiv effekt økonomisk end andre. Både i forhold til den enkelte og samfundet. Økonomisk værdi kan måles på to måder: Man kan se på, hvad den enkelte får ud af en uddannelse rent lønmæssigt, og hvordan de forskellige uddannelser er med til at påvirke produktiviteten i virksomhederne. Jeg siger ikke, at økonomisk værdi er den eneste værdi, der kommer ud af uddannelse. Men lige nu er vi i en periode præget af stramme prioriteringer, og hvor økonomisk værdi måske kommer til at fylde mere end tidligere. Derfor er det måske også noget, vi skal lægge mere vægt på end tidligere.” 

Men er det ikke urealistisk at tro, at man kan få unge til at vælge en bestemt uddannelse, fordi den udløser lidt ekstra SU-kroner? 
”Hvad udbyttet vil være, har jeg ikke regnet på, men det vil givetvis have en vis effekt, fordi det vil være et meget tydeligt signal til de unge. Det er mit indtryk, at uddannelsesrådgivningen i rigtig mange år har været præget af en ’det er lige meget hvad du læser-holdning’. Man har sagt til de unge, at de bare skal læse det, de interesserer sig for, fordi det alligevel er umuligt at forudsige, hvad der bliver brug for. Men det er simpelthen forkert.”

Hvordan kan man forudsige, hvad samfundet har brug for om fem-seks år? 
”Selvfølgelig kan man aldrig sige det med 100 procent sikkerhed. Det er klart, at der kan ske uforudsete ting, som for eksempel Muhammed-krisen, der pludselig betød, at nogle uddannelser inden for kulturforståelse blev efterspurgt og fik en værdi, vi aldrig nogensinde havde drømt om. Men det betyder jo ikke, at vi slet ikke har nogen idé om, hvad der bliver brug for, og hvad der ikke bliver brug for. Man vil for eksempel kunne sige, at der er 75 procent sandsynlighed for, at efterspørgslen efter en bestemt slags uddannelse bliver høj, men kun 25 procent chance for, at efterspørgslen efter en anden type bliver det.”

Hvilke uddannelser er i dag uden værdi for samfundet? 
”Du får mig ikke til at nævne konkrete uddannelser. I mine analyser har jeg inddelt uddannelserne i tre kategorier: Samfundsvidenskabelige uddannelser, teknisk-naturvidenskabelige uddannelser og humanistiske uddannelser. Her er det tydeligt, at løngevinsten for at tage en uddannelse i forhold til ikke at tage en uddannelse kun er halvt så stor for de humanistiske uddannelser sammenlignet med de samfundsvidenskabelige og teknisk-naturvidenskabelige uddannelser. Der er også langt større produktivitetseffekt i virksomhederne af de samfundsvidenskabelige og teknisk-naturvidenskabelige uddannelser end af de humanistiske. Men jeg har ikke været inde at se nærmere på de humanistiske uddannelser. Det er klart, at der vil være nogle, der giver pæn værdi, og andre, der giver meget lidt værdi. ”