Mangel på censorer kan true sommerens eksamener

Der er risiko for, at der kommer til at mangle skriftlige censorer til sommerens eksamener på landets gymnasier.

I en ny, stor undersøgelse svarer hele 52 procent af gymnasielærerne, at de ikke har lyst til at melde sig som skriftlig censor til eksamen i år. 31 procent er i tvivl. 64 procent af lærerne angiver en for stor arbejdsmængde som årsag.

Næsten 3.000 gymnasielærere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har gennemført.

”Det er tal, man er nødt til at tage alvorligt og handle på,” siger Tomas Kepler, der er formand for GL.

”Men jeg er ikke overrasket. Vi har tidligere peget på risikoen for censormangel.”

Problemet er ikke nyt. Til eksamen i sommeren 2023 var der store problemer med at skaffe nok skriftlige censorer, og nu tyder meget altså på, at tendensen fortsætter.

”2017-reformen har øget arbejdsbelastningen i eksamensperioden. Derfor er det ikke underligt, hvis mange ikke har overskud til den ekstra opgave, som censorjobbet er,” siger Tomas Kepler.

I undersøgelsen svarer 73 procent af lærerne, at de ikke var skriftlige censorer til sommereksamen i 2023. Som årsag angiver 53 procent, at de forventede, at arbejdsmængden i eksamensperioden ville blive for stor.

Mens opgaven som censor til de mundtlige eksamener er en del af lærernes årsnorm, er det frivilligt, om lærerne vil melde sig som censor til de skriftlige eksamener. Det er en ekstra opgave, der udløser betaling.

Skolerne skal indstille de lærere, der vil være skriftlige censorer til sommerens eksamen, til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) senest den 6. februar.

Øget arbejdspres
Med gymnasiereformen i 2017 skal eleverne på stx, htx og hhx til minimum 10 eksamener, hvilket er en eksamen mere end tidligere. Desuden er der koblet en mundtlig eksamen på de store skriftlige projekter, SRP på stx og SOP på hhx og htx, og der er lagt flere årsprøver i eksamensperioden for 1.g’erne og 2.g’erne.

På hf er der blevet indført en tværfaglig intern eksamen og en enkeltfaglig ekstern eksamen i den naturvidenskabelige faggruppe (NF) og i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS).

Eksamen i 2023 var første gang, at 2017-reformens eksamensplan blev foldet helt ud. Det kunne mærkes ude på skolerne. I 2020, 2021 og 2022 blev der aflyst eksamener på grund af COVID-19.

I undersøgelsen svarer 53 procent af lærerne, at de oplevede en større arbejdsmængde under sommerens eksamen end i tidligere eksamensperioder, og 49 procent mærkede en større skævhed i arbejdsbelastningen.

Læs: Flere eksamener og øget travlhed presser lærerne

Eksamenskalenderen bliver også påvirket af de nedskæringer, der ramte sektoren fra 2016 til 2019, og som betød lærerfyringer. Det har medvirket til, at en gymnasielærer i dag i gennemsnit underviser 10 procent flere elever end for 10 år siden.

Vil gå ud over kvaliteten
Sidste sommer var manglen på censorer til de skriftlige prøver i engelsk så stor, at STUK måtte fravige de gældende regler på området og tillade eksterne censorer på stx, hhx og eux.

Tomas Kepler frygter, at man havner i en tilsvarende situation til sommer – måske endda i flere fag. Risikoen er, at det går ud over kvaliteten af eksamen, mener han.

”Udpeger ministeriet tidligere gymnasielærere, der er gået på pension eller har skiftet branche, risikerer man, at de ikke er helt opdaterede på de faglige krav.”

Skal man undgå mangel på skriftlige censorer fremover, skal lærernes arbejdspres i eksamensperioden mindskes, mener Tomas Kepler. Derfor ønsker GL blandt andet, at politikerne sætter antallet af eksamener ned fra 10 til 9, og at ministeriet ændrer måden, de laver eksamensudtræk og fordeler censorarbejdet på.

”Jeg mener, at ministeriet har et ansvar for, at opgaverne i eksamensperioden bliver fordelt mere jævnt – både mellem skolerne og mellem lærerne på den enkelte skole. I dag er det meget skævt,” siger Tomas Kepler.

Men der er også en del af arbejdspresset i eksamensperioden, som skal håndteres ved, at lærerne bruger tidsregistrering og går i dialog med ledelsen, understreger GL’s formand.

Rektorformand: Læg det ind i årsnormen
Henrik Nevers er formand for stx- og hf-rektorernes forening, Danske Gymnasier. Også han er bekymret over situationen og udsigten til censormangel.

”Jeg forudser, at vi havner i samme situation som sidste år. Man bør overveje at ændre systemet,” siger Henrik Nevers.

Han foreslår, at opgaven som skriftlig censor fremover bliver lagt ind i lærernes årsnorm ligesom opgaven som mundtlig censor.

”Den største fordel vil være, at vi kan planlægge det bedre og løse censormanglen. Vi kan lægge opgaven ind i eksamensplanen og få det håndteret på den enkelte skole,” siger Henrik Nevers.

Det vil være en styrke, hvis arbejdet som skriftlig censor går på skift mellem alle lærere, mener han.

”Der er meget læring i at være skriftlig censor og dermed et efteruddannelsesaspekt.”

Henrik Nevers er enig med Tomas Kepler i, at censorarbejdet i dag er meget skævt fordelt mellem skolerne, og at der er brug for, at ministeriet optimerer den algoritme, der styrer eksamensudtrækket.

Hvert år er der store udsving. Mens nogle skoler stort set ikke har nogen censorbelastning, skal andre pludselig sende dobbelt så mange censorer, end de plejer. Det går både ud over lærerne og skolernes økonomi, forklarer han.

”Ved en høj belastning får lærerne svært ved at nå det. Omvendt gør en lav eksamensbelastning, at en skole har mange lærere gående, der ikke har arbejdstid nok i eksamensperioden. Det belaster skolens økonomi,” forklarer Henrik Nevers.

STUK til lærerne: Meld jer
GL’s formand er bekymret for den nationale standard, hvis skriftlig censur lægges ind i årsnormen.

”Det skal jo helst være sådan, at eleverne kan forvente, at deres eksamensopgaver bliver læst lige grundigt, uanset hvem der er censor. Vores undersøgelse viser, at der er stor forskel på, hvor meget tid den enkelte censor har til at læse SRP-opgaver. Sådan var det ikke, da det var en skriftlig eksamen med en entydig rettenorm,” siger Tomas Kepler, der også frygter, at der kan blive tale om en skjult besparelse.

Læs: De store skriftlige opgaver giver mange benspænd for lærerne

Ifølge STUK er det for tidligt at sige, om der kommer til at mangle censorer til sommereksamen 2024.

”Det vil først være muligt at lave sådan en status, når STUK har fået institutionernes første censorkompetenceindberetninger i februar,” skriver styrelsen i en mail til gymnasieskolen.dk.

”Generelt opfordrer STUK alle undervisere i gymnasiet til at melde sig som skriftlige censorer, da det også bidrager til undervisernes faglige udvikling og prøvefaglige kompetencer i forbindelse med deres undervisningsfag,” skriver STUK videre.

STUK har indkaldt GL, DJØF og IDA til et møde i morgen, tirsdag, hvor man skal diskutere mulige løsninger på en eventuel censormangel.