Artikel
Liste 1: Tættere på medlemmerne
Thomas,-liste-1

Liste 1: Tættere på medlemmerne

Liste 1 vil fortsat være lyttende og komme så meget som muligt ud i medlemmernes hverdag, siger formandskandidat Tomas Kepler.

Tekst_ Vorre

Står det til Liste 1, der som bekendt har siddet på formandsposten de seneste to valgperioder, skal der i GL i fremtiden være mere medlemsdemokrati, og foreningen skal føres endnu tættere på medlemmerne.

Sådan lyder det umiddelbare, overordnede svar fra Tomas Kepler, som er listens formandskandidat efter nuværende formand Annette Nordstrøm Hansens annoncering af, at hun ikke genopstiller, på spørgsmålet om, hvad Liste 1 vil og kan gøre af forskel for GL’s medlemmer.

– Det lyder sådan lidt ….. luftigt. Kan du konkretisere, hvad det egentlig betyder? Nærhed og demokrati – det er der vel ingen kandidater, der ikke ønsker?

”Vi gik i 2013 til valg på at skabe en ny kurs, hvor medlemmerne skal opleve GL som en fagforening, der lytter og kommer ud på skolerne og gør og siger det, vi har lovet at gøre. Det har vi gjort, synes jeg, med en lang række forskellige møder, ligesom vi har reageret og er kommet ud på skoler, hvor der har været konflikter af den ene eller anden art.

Men det handler ikke bare om proces eller møder for mødernes skyld, for det tror jeg ikke interesserer medlemmerne. Mere medlemsdemokrati handler om, at organisationen sammen med medlemmerne skal finde ud af, i hvilken retning vi skal bevæge os for at skabe de nødvendige resultater i form af konkrete forbedringer af arbejdsforholdene. Det er medlemmerne ude på skolerne, der forstår deres situation bedst og ved, hvilke behov de har. Vi skal ikke tro, at vi fra centralt hold nødvendigvis ved mere, selv om vi naturligvis også har holdninger og bud.”

Det handler også om mobilisering, forklarer Tomas Kepler. Det er GL’s opgave at levere en ramme og for eksempel skabe velfungerende GL-klubber i den individualisering og konkurrenceudsættelse, medlemmerne oplever. Et medlem må ikke opleve at stå alene med sine problemer og ikke snakke med sine kolleger som fagforeningskolleger; så har fagforeningen ikke gjort sit arbejde ordentligt.

”Det er vigtigt at forstå, at GL-klubben ikke er tillidsrepræsentantens ansvar alene. TR skal have nogle personer at sparre med. Det er blevet en meget hård post at besidde på egen hånd. Så vi skal overveje, hvordan vi fra centralt hold kan levere den ramme og dermed bedst muligt understøtte det lokale arbejde og de ting, der drøftes på skolen. Igen – det er først og fremmest de fagprofessionelle, der ved, hvordan de kan levere kvalitet i forhold til ressourcen.”

Tomas Kepler medgiver, at man i GL ikke er kommet i mål med tankerne og udførelsen af den såkaldt organiserende fagforening. Den del skal styrkes. Solidaritet frem for individualisering. Måske skal der kigges nærmere på, om TR-uddannelsen kan forbedres, hvad det angår.

”Det helt centrale er, hvad vi kan gøre kollektivt i det pres, vi står i. For vi har mange kolleger, der ikke kan fortsætte som hidtil.”

I den forbindelse er det glædeligt, at ledernes organisationer er begyndt at flytte sig og blevet en allieret i kampen mod nedskæringer, mener Tomas Kepler.

”Dem skal vi selvfølgelig samarbejde med, når det tjener vores interesser. GL skal til enhver tid gå efter mest mulig indflydelse og bruge alle tilgængelige værktøjer. Vi vil gerne samarbejde med alle interessenter. Men det skal være troværdigt samarbejde. Vi skal således være villige til at tage kampen op og kritisk turde sige, når det er nødvendigt, hvor skoen trykker. Også når det ikke er populært hos politikere og arbejdsgivere – men det er, hvad det vil sige at være en troværdig forhandlingspart.”

– Kan du give et eksempel?

“Skoleeksemplet er forhindringen af Løhdes lønprojekt under OK 18. En klar forbindelse mellem tre vigtige punkter: Medlemsinddragelse, en klar og kritisk GL-profil samt strategisk, troværdigt samarbejde med andre interessenter. Det gav pote og gav tilmed medlemmerne en oplevelse af, at det gjorde en positiv forskel at være medlem af en fagforening.”

Flere værn i overenskomsterne
Hvordan skal GL som organisation så imødegå det pres, medlemmerne oplever? Der er ifølge Tomas Kepler flere løsninger, hvoraf den første ikke er en løsning.

”Enten prøver hver mand at overleve for sig selv. En slags junglelov. Alles kamp mod alle i et dødsridt.”

En anden mulighed er at stå sammen og gå efter at genvinde aftaleterræn fra centralt hold. Nedskæringerne skal standses, der skal reinvesteres, og der skal kæmpes for flere værn ind i overenskomsterne.

“Vi har en næsten rekordhøj organisationsprocent. Den skal vi udnytte, når nu politikerne ved at skære ned og skære ned har besluttet, at kvaliteten i den danske gymnasieskole, som er en kæmpe succes, skal falde.”

Der findes medlemmer, som mener, at GL bruger for mange ressourcer på uddannelsespolitik i stedet for udelukkende at koncentrere sig om løn- og arbejdsvilkår. Men dels er de to ben givet i foreningens vedtægter, dels kan de ikke adskilles i interessevaretagelsen – hvis ikke GL gik på to ben, ville man frasige sig en vigtig arena at kæmpe i, mener Tomas Kepler. Derfor skal GL som faglig organisation fortsat forholde sig til uddannelsespolitik, som hænger tæt sammen med arbejdsmiljøet, når der for eksempel debatteres gymnasiereform, overenskomst, finanslov eller diskuteres i skolens samarbejdsudvalg etc.

“Jeg savner blandt andet, at nogle uden for sektoren forstår, at lærernes forberedelsestid er et elevgode.”

Lytte og råbe op
Liste 1 fik lidt af en jordskredssejr ved hovedbestyrelsesvalget umiddelbart efter OK 13, mistede lidt igen ved valget i 2015, men har dog siddet tungt på formandsposten i to valgperioder. Samt på to udvalgsformandsposter, så der har været rig mulighed for at sætte aftryk.

”GL’s tilfredshedsundersøgelse viser, at GL har formået at skabe resultater, der har øget medlemmernes tilfredshed. Vi forfulgt en strategi om professionel kapital for at skabe bedre rammer for gode arbejdsforhold og muligheden for at bedrive god undervisning. Derudover er der som tidligere nævnt OK 18, som var et mobiliseringsresultat og med klare mandater fra den store medlemsundersøgelse. Og medlemmerne har kvitteret for de mange medlemsmøder.”

– Jeg mindes ellers et utal af medlemsmøder under den tidligere formand. Hvordan er møderne nu en ny kurs?

”Det var før min tid, så jeg vil ikke sige for meget om de tidligere møder. Dog må jeg konstatere, at min og mine kollegers oplevelse dengang var, at der ikke altid blev lyttet så meget til, hvad medlemmerne ønskede.”

– Du nævner også OK 18. Det er vel snarere et fælles resultat, i øvrigt forhandlet af andre end GL selv. Det leder tanken hen på den debat, der er blevet rejst om nytten af listerne i GL. Det kan være svært at se forskel. Og når man læser valgmaterialet og stiller spørgsmål, mener I, med små nuancer, stort set det samme. Mener du, der er forskel, og hvori består den?

”Jeg mener da helt klart, der er politiske forskelle imellem listerne, selv om der også er overlappende holdninger. Jeg mener, at der er forskel i slogans og mål og værktøjer for at nå målene. Vi mener på Liste 1 eksempelvis, at GL skal turde råbe op og tage kampene, når det er nødvendigt. Igen er OK 18-processen et godt eksempel.”

– Så hvad kan man forvente, hvis du bliver formand?

”Jeg vil være en klar stemme i den offentlige debat. En klar og kritisk røst med fokus på klassiske fagforeningsdyder som solidaritet og sammenhold, hvad enten det er som partner eller modpart. Medlemmerne skal kunne stole på, at de ikke skal stå alene. Som gymnasielærer har man politisk og administrativt ikke ret mange venner udover sin fagforening. Det er et enormt ansvar at stå med, og det er jeg meget bevidst om”

Fakta om Liste 1

Liste 1 har i de seneste to valgperioder siddet på formandsposten i GL’s hovedbestyrelse. Listen har i denne valgperiode fem medlemmer i hovedbestyrelsen.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater