Ledige ældre føler sig valgt fra

”Jeg har fundet ud af, at de ikke vil have en på min alder i gymnasiesektoren.”

”Lige nu oplever jeg, at jeg har svært ved at komme i betragtning, selv om nogle af de stillinger, jeg har søgt, nærmest har været skrevet til mig.”

”Jeg forsøger at finde et job, men det er svært, for ingen vil ansætte en som mig.”

De tre citater stammer alle fra ledige medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der i løbet af de seneste år har rundet de 60. De repræsenterer hver især en oplevelse blandt en del ældre gymnasielærere af, at de står bagerst i køen, når gymnasierne skal ansætte nye medarbejdere.

Der findes ingen dokumentation for, at det sker, men fælles for de citerede lærere er, at de føler sig fravalgt på grund af deres alder. På side 12-13 kan du læse deres historier.

Ingen brugbare tal
Ser man på de nøgne tal, så er der ikke stor forskel på ledigheden blandt de unge og de ældre. For GL-medlemmer mellem 25 og 50 år er den på 2,0 procent, mens den for dem over 50 er på 2,2 procent.

Tallene giver dog ikke nødvendigvis det fulde billede, fortæller Casper Klink, der er konsulent i GL.

”For mange ledige ligger jobmulighederne typisk uden for gymnasiesektoren, og derfor forlader en del GL, når de bliver ledige. Samtidig er der jo også efterløn og pension som mulighed for de ældste. Tallene giver derfor ikke et samlet billede,” siger han.

Hos resten af akademikerne ser situationen anderledes ud. Dagsaktuelle tal fra Dansk Magisterforening (DM) viser, at ledigheden er lavest blandt de ældste medlemmer. Blandt de 57-61-årige er den på 2 procent, mens den hos 37-41-årige er på 10 procent.

”Der er forskel på DM og GL, fordi GL ikke organiserer nyuddannede, før de har fået arbejde. Selvom langt de fleste DM’ere stryger lige i arbejde efter endt uddannelse, er der nogle, for hvem det tager lidt længere tid. Men de kommer jo i arbejde, og knap fem år efter endt uddannelse er stort set alle i arbejde,” forklarer Camilla Gregersen, der er formand for DM.

Ungdom er idealet
Uanset om aldersdiskriminationen mod de ældre ledige er reel eller blot selvoplevet, så er der generelt et syn på ældre som mindre attraktive på arbejdsmarkedet. Det fortæller Karen Munk, der er lektor på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus

Universitet, hvor hun blandt andet forsker i alderdom.

”Siden 1960’erne og udviklingen af velfærdsstaten er det ungdommen, der er blevet den idealiserede og attraktive alder, og sådan har det været siden da.”

Hun fortæller, at indførelsen af alderdomspensionen til nedslidte industriarbejdere har været en medvirkende faktor til forandringen af synet på de ældste på arbejdsmarkedet.

”På den ene side fik mange en følelse af, at de havde ret til at have raske og friske leveår uden for arbejdsmarkedet. Men der fulgte også en pligt til at gå på pension med for at give plads til de yngre. Det har fremavlet en idé om, at man ikke fungerer lige så godt, når man bliver ældre,” siger Karen Munk og tilføjer:

”Det breder sig ind på arbejdspladserne. Nogle gange ser folk skævt til dem, der nægter at gå på pension.”

Hun fortæller, at videnskaben også har bidraget til synet på ældre som mindre egnede til at arbejde.

”De første studier i 1800-tallet lavede nogle generaliseringer, der søsatte en idé om alderdommen som en tilbagegangsperiode, hvor man blev funktionsmæssigt dårligere. Man benyttede desværre en forkert metode, for undersøgelsen tog ikke højde for uddannelsesniveau.”

I dag viser forskningen tværtimod, at man faktisk bliver hurtigere inden for sit fag med alderen, fortæller Karen Munk.

”I præmoderne samfund var man først gammel, når man ikke kunne fungere længere. Der var et helt andet syn på det, end vi har i dag. Fordommene om ældre og forståelsen af aldersbegrebet er en ganske moderne installation i os mennesker,” siger hun.

“Måske er der noget om det”
Men spørgsmålet er så, om de fordomme og tanker om de ældste på arbejdsmarkedet påvirker de ledige læreres jobmuligheder.

”Jeg synes, det er svært at sige. Der kan måske godt være noget om det generelt set. Jeg kan godt forestille mig, at det er svært,” siger Peter Schiødt, der er rektor på Køge Gymnasium.

”Hos os ser vi på de faglige kvalifikationer. Man kan ikke regne med, at en ung lærer bliver længere end en ældre.”

Peter Schiødt vurderer, at de ældre kan risikere at ryge bagerst i jobkøen, hvis de ikke har holdt deres viden ved lige.

”Spørgsmålet er nok mest, om man er ajour og kender gymnasiet, som det ser ud i dag. Som erfaren lærer har man måske en bestemt forestilling om, hvordan det er, og er derfor ikke helt ajour.”

Da Køge Gymnasium i sommer havde en ledig stilling, var der flere lærere i 50’erne til samtale.

”Vi ansætter folk i alle aldre, for både de yngre og ældre har hver deres fordele og ulemper.”

Lettere i det offentlige
På Aalborg Universitet fortæller professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, at de ældste oftere står for skud, når der skal skæres ned.

”Det er tit, at man tager dem med høj anciennitet, når man skal spare. Når de først er røget ud, så er det svært at komme ind igen. Det gælder især i den private sektor. Det hænger sammen med, at arbejdsgiveren køber arbejdskraft og derfor anser det som en investering, der skal kunne kaste noget af sig, og det tager tid,” siger Flemming Ibsen.

Helt så sort ser det dog ikke ud for for eksempel gymnasielærerne.

”I den offentlige sektor er det de samme erfaringer, nemlig at de ældste bliver afskediget, fordi de er dyrest. Men man har mulighed for at komme tilbage, for eksempel hvis der er mangel på lærere med et bestemt fag som matematik eller fysik.”

Skal man have størst chance for at få job som erfaren, men ledig gymnasielærer, så skal man være fleksibel.

”Det handler om, hvor bredt man søger, og om man er villig til at flytte sig geografisk,” siger Flemming Ibsen.

Arbejdsmarkedsforskeren står ikke alene med den oplevelse.

”I Ældre Sagen oplever vi, at seniorer har sværere ved at blive indkaldt til samtaler og få job, hvis de først er blevet arbejdsløse. Det er paradoksalt, når vi skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Vi opfordrer derfor virksomheder til at indkalde kvalificerede seniorer til jobsamtaler på lige fod med andre kvalificerede ansøgere,” siger Anna Sophie Debel, der er økonom med fokus på arbejdsmarkedet i ÆldreSagen.

Kigger for snævert
Hos arbejdsgiverne er man ikke overbevist om, at der overhovedet er et problem.

”Måske handler det om, at de bare er langsommere til at finde nyt arbejde,” siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Efter hans opfattelse var der for nogle år siden ældre, der havde svært ved at finde nye job, fordi lønforskellen mellem ledige med høj anciennitet og nyuddannede var stor, mens der i dag er et mere lige forhold.

I hans øjne er problemet, at gymnasielærerne er for kræsne, når de søger job.

”Akademikere er generelt privilegerede, fordi brede kompetencer giver gode muligheder for at søge over i andre job eller brancher. Gymnasielærerne kan for eksempel blive oversættere eller undervisere i private virksomheder og på sprog- eller aftenskoler. De kan også øge jobchancerne ved at supplere med et bifag inden for et af de fag, hvor der er mangel på undervisere. Med deres kompetencer vil mange også kunne få succes som selvstændige,” siger Peter Halkjær og tilføjer:

”Hvis gymnasielærere tror, at de bare skal tage deres bøger og noter med over på et andet gymnasium i nærheden, når de leder efter nyt job, så søger de meget snævert. De skal tænke meget bredere.”

Han mener, at det handler om at se muligheder i stedet for begrænsninger.

”Det er vigtigt, at man ikke stirrer sig blind på følelsen af at være bagerst i køen. Jeg kan godt forstå, at det kan være en stor hurdle at skulle tilbage på arbejdsmarkedet, hvis man har været i det samme job i 20 år. Derfor er det smart at skifte job lidt hyppigere, så man har erfaring i at navigere i ledighed. På den måde bliver det lidt lettere.”

Brancheskifte er svært
Men det er ikke ligetil at forlade gymnasiesektoren efter mange år.

”Man har en identitet og en selvopfattelse som gymnasielærer. Derfor er det svært at se sig selv i andre jobtyper. De færreste bryder sig om at forlade deres tryghedszone, især når de er i en chokfase, som en fyring jo er,” siger Lone Eriksen, der er uvildig økonomisk rådgiver og blandt andet fokuserer på de mentale og følelsesmæssige aspekter af privatøkonomi.

Samtidig spiller den økonomiske og følelsesmæssige situation under ledigheden også en rolle, fortæller hun.

”Hvis man igennem mange år har bidraget ligeværdigt til privatøkonomien, så tærer det hårdt på selvværd og selvtillid, at man ikke kan det længere. Det kan i sidste ende resultere i en depression, for der er tale om en livskrise, når ens levestandard bliver truet,” siger Lone Eriksen.