Skærme er gode til rigtig mange ting i undervisningen, men digitaliseringen i skoler og nogle gymnasier har været for stor, mener læseforsker Simon Skov Fougt.
En gymnasielærer er den bedste til at vurdere, om eleverne i klassen bør læse en tekst på skærm eller i en bog.
”Problemet er, hvis læreren ikke har muligheden for at vælge, og man derfor nærmest altid læser på en skærm.”
Ordene kommer fra læseforsker Simon Skov Fougt fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.
”Hvis jeg skal forstå fotosyntese, så vil jeg helt klart helst læse om det på en skærm, hvor jeg kan se illustrationer og grafiker, som forklarer mig det. Men hvis jeg skal læse skønlitteratur eller en lidt længere tekst, så er det meget bedre at læse i en bog,” siger Simon Skov Fougt.
Han har med andre ord intet imod skærme, og han mener, det er meningsløst at diskutere, om papirbogen eller skærmen er bedst til undervisning.
Til gengæld mener han, at balancen mellem det digitale og analoge igennem mange år har været skæv.
”Der er ingen tvivl om, at der har været en overdrevet digital fetichisme ikke mindst i folkeskolen de seneste 20 år. Regeringer har gjort alt for og brugt milliarder på at digitalisere folkeskolen, uden at nogen har overvejet hvorfor, eller hvor balancen skal være,” siger han.
Han er national forskningsleder på den internationale læseundersøgelse PIRLS, som undersøger elevers læsning i 4. klasse, og har en stor viden om læsning og forskellen på at læse i en bog eller på en skærm.
Den digitale udvikling i samfundet og i skolen har uden tvivl haft en indflydelse på elevernes evne til at læse og fordybe sig i længere tekster også på ungdomsuddannelserne, mener forskeren. Det vender vi tilbage til senere i artiklen.
100 millioner kroner til bøger
Som Gymnasieskolen har skrevet, har et bredt flertal i Folketinget øremærket over 100 millioner kroner til skønlitteratur i fysisk form til danskundervisningen på de gymnasiale uddannelser. Dansklærerforeningen understreger, at det er glædeligt, men også nødvendigt, da tendensen i flere år har været en nedgang i indkøb af fysiske bøger til danskundervisningen. De fortæller også, at skolebiblioteker er forsømt eller ligefrem lukket på flere skoler.
Spørgsmålet er, hvordan det står til i de andre fag i gymnasiet – læser eleverne lærebøger i papirformat eller foregår det meste på skærm?
Pendulet er lidt på vej tilbage mod den trykte bog.
Anders Hassing er tidligere gymnasielærer og nu direktør i Forlaget Columbus, som udgiver undervisningsbøger til gymnasierne.
Anders Hassing
Direktør
Forlaget Columbus
”Helt generelt er hhx og htx for år tilbage holdt op med at købe trykte bøger, mens et mindretal af stx-gymnasier er gået næsten helt digitalt. På stx er det som hovedregel faggrupperne selv, der vælger, hvilke læremidler de ønsker at bruge. Der er store lokale forskelle, og det er ofte sådan, at nogle faggrupper på stx foretrækker analoge udgivelser, mens andre foretrækker digitale,” fortæller Anders Hassing.
Over flere år er tendensen gået mod mere og mere digitalisering af undervisningsbøger, det gælder ikke mindst i grundskolen, fortæller forlagsdirektøren.
”Vi oplever dog, at pendulet er lidt på vej tilbage mod den trykte bog. Der er for eksempel en lille smule opbrud på nogle erhvervsgymnasier, hvor lærerne får lov til at indkøbe enkelte eksemplarer af trykte bøger,” siger Anders Hassing.
I-bøger kan meget
Forlaget Columbus udgiver mange i-bøger, og Anders Hassing peger på, at disse bøger i flere fag har en stor fordel. Teksten kan suppleres med interaktion, grafer, video, højtlæsning og så videre, og så kan forlagene hurtigt lave en opdatering af en bog om for eksempel klimaforandringer eller amerikansk politik.
”Vores synspunkt er, at det er godt med en blanding af forskellige læremidler, og at lærerne skal træffe valget,” siger Anders Hassing.
Forlaget Systime, som er ejet af Gyldendal, har en ”dominerende markedsposition” på gymnasieområdet, fortæller forlagschef Birte Ravn Østergaard. Hun har dermed et stort indblik i tendenserne i efterspørgslen af undervisningsbøger på i gymnasiet.
”Der er en tydelig tendens til efterspørgsel af digitale læremidler først og fremmest i-bøger. I-bøger er beriget på mange måder med interaktion, video, lydfiler, eksempler og opgaver, man kan løse. Det er en tydelig tendens, at oplæsningsfunktionen i i-bøger bruges af mange elever,” siger Birte Ravn Østergaard.
En anden tendens i forhold til bøger og gymnasier er økonomi.
”Vi hører fra skoleledelser, at der ikke er så mange penge til læremidler, fordi der har været nedskæringer på gymnasierne,” siger hun.
Netflix for undervisningen
Til gengæld har mange skoler et abonnement, som giver adgang til en lang række digitale undervisningsbøger – på samme måde som Netflix tilbyder en endeløs strøm af dramaserier.
”På den måde kan lærerne vælge mellem bøger fra flere forskellige forlag. I gamle dage skulle du vælge et matematiksystem, i dag kan du variere efter det system, som passer til din klasse,” siger Birte Ravn Østergaard.
Det er vigtigt, at eleverne møder fysiske bøger, så de ikke kun sidder og læser på en skærm.
Birte Ravn Østergaard
Forlagschef
Systime
Hun understreger, at Systime ikke har noget ønske om at udgive flere digitale bøger frem for trykte bøger, men at forlaget følger en efterspørgsel. Hun mener, det er vigtigt, at eleverne bliver præsenteret for trykte bøger ikke mindst, når de skal læse skønlitteratur.
”Den læsekrise, som mange taler om, handler også om, at det er vigtigt, at eleverne møder fysiske bøger, så de ikke kun sidder og læser på en skærm. Vi hilser derfor også regeringens initiativ med penge til skønlitterære bøger meget velkommen,” siger hun.
Ikke enten eller
Simon Skov Fougt mener, at skærme kan være et glimrende arbejdsredskab og velegnet til mange undervisningssituationer. Problemet opstår, hvis eleverne både i grundskolen og på ungdomsuddannelser næsten hele tiden læser og arbejder på skærm.
”Det er ikke et enten eller, men for mig er der ingen tvivl om, at papir bør prioriteres over skærm i skolen. Det er ikke sundt at sidde og glo på en skærm hele dagen. På mange skoler har man abonnement på en digital platform med undervisningsbøger i alle fag. Det er problematisk, hvis eleverne sidder og kigger på undervisningsmateriale, som nærmest er sat op på den samme måde i alle fag. Bøger fra forskellige forlag giver en anden diversitet for eleverne,” siger han.
Han mener, det er et problem, hvis en trykt bog bliver en sjælden gæst i klasselokaler i skoler og ungdomsuddannelser.
”Dybdelæsning, hvor du kommer længere ind i en tekst, opnår du nemmere ved at læse i en bog – alene lyset gør, at det er dårligere at læse længere tekster på en skærm. Det kræver koncentreret læsning at komme ind i en roman eller en længere tekst, og det opnår man bedre ved at læse i en bog,” siger Simon Skov Fougt.
Der har været en hovedløs og alt for omfattende digitalisering af skoler.
Han henviser også til en del forskning, som viser, at vores hukommelse af en tekst og forestillingsevne styrkes ved at læse i en trykt bog frem for på en skærm.
”Ved at sidde med en bog i hånden får du også som elev en helt anden læseoplevelse. Det er en taktil oplevelse at sidde med en bog, den har en duft, du kan se, hvor langt du er kommet og så videre,” siger han.
Han efterlyser en velovervejet debat om læsning og undervisning i grundskole og ungdomsuddannelse.
”Der har været en hovedløs og alt for omfattende digitalisering af skoler, men nu skal vi ikke gøre det modsatte og lave hovedløse forbud mod skærme. Vi skal finde en fornuftig balance,” siger Simon Skov Fougt.
Erhvervsgymnasierne: Digitale læringsmidler er drøngode
Formand for Gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne Niels Yde fortæller, at erhvervsgymnasierne i stor stil er digitaliseret i forhold til undervisningsmidler.
”Vi køber dog ikke digitale læringsmidler, fordi de er digitale, men fordi det er drøngode læringsmidler med en række gode funktioner. Ved at have en licens til digitale portaler med i-bøger er der også mindre administration, og der er meget kortere vej, fra at en bog bliver udgivet, til at den kan være i klasselokalet,” siger Niels Yde.
Han peger på, at flere profilfag som afsætning og virksomhedsøkonomi udvikler sig så hurtigt, at det er en fordel, at en i-bog i disse fag nemt kan opdateres og være aktuelle.
”Det er vigtigere, at eleverne har adgang til bøger, som sikrer, at vi kommer igennem pensum med ajourført undervisningsmateriale, frem for at bøgerne er trykte,” siger Niels Yde.
Læsekrise og høj hastighed
Han genkender også, at elever har sværere ved at fordybe sig og læse længere tekster. Han mener dog ikke, det handler om digitale læringsmidler.
”Der er en læsekrise, men det skyldes det enorme tempo, der er er i vores samfund, og mængden af information, som de unge hele tiden udsættes for. Muligheden for fordybelse er blevet dårligere,” siger han.
Han mener, at de over 100 millioner kroner, som et flertal i Folketinget øremærker til skønlitterære bøger i trykt form, er et rigtigt godt initiativ.
Danske Gymnasier: Tilbage mod det analoge
Formand for Danske Gymnasier Maja Bøtcher-Hansen fortæller, at der ikke mindst under coronaepidemien skete en stor grad af digitalisering af gymnasierne.
”Men de senere år har der været meget fokus på at lukke skærmen ned og lægge mobiltelefonen væk, og det betyder også, at man på gymnasierne vender mere tilbage til det analoge i undervisningen. Den tendens, tror vi, fortsat vil vokse,” siger hun, og nævner, at det igen er blevet normalt at købe kladdehæfter til at skrive i.
Hun understreger dog, at gymnasier også tager den digitale udvikling til sig og indarbejder det digitale i undervisningen.
”Mange lærere er også begejstrede for det digitale, men der er nok blevet en større bevidsthed om at arbejde både digitalt og analogt. Det er ikke alt eller intet, men man er måske blevet mere bevidst om, hvad begge former kan,” siger hun.
Fordybelse og indlæring
Danske Gymnasiers formand peger på, at det er vigtigt, at eleverne også læser i trykte bøger.
”Uden at gøre mig til ekspert på området, så viser undersøgelser, at det at læse på papir gør noget andet i forhold til fordybelse og indlæring,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Hun har ikke et overblik over gymnasiernes budgetter til bøger og undervisningsmateriale.
”Under de årlige to procent besparelser fra 2016 og frem blev der skåret ned på alt, men det er ikke mit indtryk, at man i de senere år har skåret ned på indkøb af bøger,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Tal fra Danske Forlag
Salg til det offentlige herunder skoler, ungdomsuddannelser og biblioteker.
Læremidler: 510 mio. kr.
Skønlitteratur: 88 mio. kr.
43 % af bøgerne er trykte, 57 % er digitale.
Det er ikke muligt at lave en særskilt statistik for gymnasier.
Kilde: Danske Forlag Årsstatistik 2024
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode