Lærerstafetten: Verdenskrigene vil altid være relevante for eleverne

I Lærerstafetten får lærerne mulighed for at række hånden op og stille spørgsmål til kollegerne. Her kan de blive lidt klogere på hinandens fagligheder. 

I sidste udgave af Lærerstafetten sendte psykologilærer Bente Tinten stafetten videre med et spørgsmål til en historielærer.

”Vil Første og Anden Verdenskrig blive udfaset som emne i historieundervisningen i gymnasiet til fordel for nyere krige og konflikter?” spørger Bente Tinten, der er psykologilærer på Favrskov Gymnasium.

Thomas Brinkmann, der er historielærer på Oure Gymnasium, svarer på spørgsmålet:

”At udfase Første og Anden Verdenskrig ville være noget af et problem. Eleverne vil ikke få den samme forståelse af nutidens udviklinger, hvis ikke de forstår, hvad der skete i Verdenskrigene og perioderne omkring dem,” siger Thomas Brinkmann.

“Perioden inden Første Verdenskrig er jo eksempelvis præget af en stor optimisme og tro på menneskeheden. Det var et symbol på tiden, at Eiffeltårnet blev præsenteret ved Verdensudstillingen i 1889. Det er et fint billede på, at der ikke var noget, der kunne stoppe menneskehedens stræben efter himlen. Men det var også en form for overmod.”

“Det overmod sætter Første Verdenskrig for alvor en streg under. De involverede parter går først ind i krigen med en vis optimisme. De regner med, at krigen er klaret hurtigt, men det går hurtigt op for dem, at det er noget værre noget, de har rodet sig ud i. Da krigen er færdig, kan de se, at det er et kæmpe nederlag for menneskeheden – og et nederlag for den optimisme og den fremtids tro, der prægede tiden forinden. Med lidt store ord bliver det nogle gange sagt, at gud døde ude i skyttegravene. Det er et symbol på, at tiden var præget af en mistet tro på menneskeheden.”

Hvad vil vi kæmpe for?
Den pessimisme har konsekvenser for efterkrigstiden, hvor Europa er ramt af usikkerhed og depression, forklarer Thomas Brinkmann. 

“En af grundene til, at Adolf Hitler fik for lang snor, er, at nationerne blev bange for sig selv og bange for krig. I England var de nærmest helt pacifistiske. De ønskede simpelthen ikke at gå i krig igen. Det er jo senere blevet kritiseret for at være en farlig politik at lade en diktator få så lang snor.”

“De to krige er så afgørende. Ikke kun for elevernes forståelse af Europas fysiske udseende, men også menneskets mentale udvikling. Menneskets opfattelse af sig selv og omverdenen.”

“Når du står nede ved krigsgravene fra Første og Anden Verdenskrig i Frankrig og Belgien, bør du spørge dig selv, hvad ville du være villig til at kæmpe for? Det er vi nok kommet meget langt fra i vores bekvemme tidsalder.”

De dybereliggende årsager
”Selvom der selvfølgelig hele tiden er nye konflikter, som er interessante at beskæftige sig med, så skal du jo hele tiden kunne trække tråden tilbage til de her vigtige krige, Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig. Ellers forstår du ikke de dybereliggende årsager til, hvorfor konflikterne ser ud, som de gør. Det er jo netop det, vi gør i historie. Vi prøver at give eleverne en forståelse af, hvorfor tingene ser ud, som de gør.”

“Der er mange nyere konflikter, det kunne være værd at tage fat på, men – uden at det skal lyde arrogant – er der mange af de her konflikter, der er regionale. Hvor uhyggeligt det nu end er, er det krige, som ikke berører verdensudviklingen – i hvert fald ikke på samme måde som Anden Verdenskrig gjorde det,” siger han.

 Et spørgsmål til en biologilærer
“Jeg sender stafetten videre med et spørgsmål til en biologilærer. Hør spørgsmålet i videoen nedenunder.”

youtube://v/RSVhryAqtcQ