Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Shutterstock (Arkivfoto)
Eksamensperioden er nu blevet ekstra travl, og censoropgaverne er skævt fordelt. Lærere og ledere efterlyser mere jævn fordeling af arbejdsbelastningen ved eksamen.
Mens mange forbinder forsommeren med nye kartofler og lange lyse aftener, vil en del gymnasielærere måske mere tænke på travlhed med eksamen.
I år er der blevet skruet ekstra op for eksamensbelastningen på gymnasierne, efter at eleverne med reformen i 2017 gik fra minimum ni til ti eksamener. Da flere prøver blev aflyst på grund af corona i 2020, 21 og 22, er 2023 første år med fuld eksamensplan med den ekstra prøve.
Det kan mærkes, lyder det fra lærere og tillidsrepræsentanter, som gymnasieskolen.dk har talt med. De bemærker også, at eksamensbelastningen er meget skævt fordelt, og at nogle lærere næsten ligger vandret for at nå frem til sidste eksamensdag.
“Eksamensbelastningen er større i år, kan vi mærke, uden at kunne sige præcis, hvor meget mere den enkelte har. Belastningen er dog skævt fordelt, og det vækker forundring blandt kollegerne, at det skal være sådan. Samfundsfagslærerene og lærere i international økonomi er udfordret, og så har lærere i afsætningsøkonomi meget travlt med studieområde projektet (SOP), da næsten alle elever vælger en studieretning i det fag,” fortæller tillidsrepræsentant på Niels Brock Cecilie Goll Knudsen.
Hun fortæller, at nogle lærere har egne elever til eksamen flere dage i træk og skal så være censor dagen efter igen på en anden skole. Det betyder, at det kan være svært at nå at forberede sig og være klar i hovedet.
“Eksamensdage er højintenst arbejde næsten uden pauser, og samtidig er lærerne ærekære og ønsker at gøre det godt, da eleverne skal bruge karakteren for at komme ind på en uddannelse,” siger hun.
Med reformen i 2017 blev der som skrevet indført en ekstra eksamen, samtidig blev der indført mundtlig censur på SRP på stx og SOP på htx og hhx, og desuden er der lagt flere årsprøver i eksamensperioden for 1. og 2. g’ere.
Samtidig er der også en tendens til, at flere elever vælger et ekstra fag på A-niveau, hvilket også udløser en ekstra eksamen.
Eksamenskalenderen bliver også påvirket af de nedskæringer, som sektoren især oplevede fra 2016 og fire år frem. Afskedigelser betyder ganske enkelt, at der er færre lærere til at eksaminere og være censor.
De planer, som kommer fra ministeriet, kan være meget komprimerede for den enkelte lærer.
Line Kalhøj er lærer og eksamensplanlægger på Randers Statsskole, og hun kan tydeligt mærke, at det er første år siden 2017 med fuld eksamensplan .
Hun beskriver det som “helt vildt”, da Randers Statsskole i slutningen af april modtog censorplanen for eksamensperioden. Ifølge hende havde flere lærere alt for mange censordage og eksaminationer på kort tid.
“Jeg har lavet meget om i planen, da nogle lærere ellers ville være alt for belastede. De planer, som kommer fra ministeriet, kan være meget komprimerede for den enkelte lærer, og det forsøger jeg at rykke rundt på, så en lærer for eksempel ikke har fem eksamensdage i træk,” siger Line Kalhøj.
Det betyder dog også, at Line Kalhøj skal ringe rundt til de andre skoler for enten at sige, at det bliver Lars i stedet for Ulla, som kommer ud til eksamen, eller i enkelte tilfælde at Randers Statsskole ikke kan levere en censor til den pågældende eksamen.
Som en konsekvens af, at eksamensperioden er blevet mere komprimeret, skruede Randers Statsskole sidste år op for puljen med timer til eksamen fra 90 til 120 timer per lærer.
“Det betyder ikke, at den enkelte har mindre travlt, men at timerne til eksamensarbejdet passer bedre,” forklarer Line Kalhøj.
Hun har også splittet SRP-censorater op mellem to lærere, så de på den enkelte eksamensdag har 6 SRP’er frem for 12.
“Det er voldsomt at være censor i 12 SRP’er på en dag, hvor du måske skal forholde dig til syv forskellige eksaminatorer,” siger Line Kalhøj.
Hun har også droppet den interne censur ved enkelte årsprøver, så årsprøven kun afvikles af læreren selv.
“Det gør vi for at skabe et pusterum, så lærerne ikke knækker nakken. Men det er selvfølgelig ikke ideelt, at en lærer skal afholde en årsprøve alene uden en anden lærer som censor,” siger hun.
Mere travlt i år
På Køge Gymnasium bekræfter tillidsrepræsentant Jacob Hinge Carlsson, at eksamenskalenderen er plastret godt til hos kollegerne.
“Der er ingen tvivl om, at lærerne har mere travlt i år med eksamen. Vi bliver dog spredt for alle vinde i eksamensperioden, så jeg har ikke talt med så mange om, hvordan det ser ud for den enkelte,” siger Jacob Hinge Carlsson.
På Køge Gymnasium begynder normperioden første juni. Det betyder med andre ord, at timeregnskabet for den enkelte lærer begynder at tælle i eksamensperioden, og det har ifølge Jacob Hinge Carlsson den fordel, at en meget travlt eksamensperiode kan blive kompenseret, når næste skoleår planlægges.
“Det betyder ikke, at den enkelte lærer får mindre travlt, men at der efterfølgende kan justeres i opgaverne, og det er positivt,” siger han.
Eksamen er et meget intensivt arbejde, og du skal have overskud til eleverne.
I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) fortæller næstformand Anders Frikke, at der kommer mange meldinger fra skolerne om en ekstra hård eksamensbelastning i år.
Ifølge ham virker det, som om at censorplanen fra Børn- og Undervisningsministeriet, som skolerne modtager i slutningen af april, ikke tager hensyn til den enkelte lærer.
“Det virker til at være tilfældigt og ramme meget skævt. Nogle lærere har alt for meget, mens andre har meget lidt. Eksamen er et meget intensivt arbejde, og du skal have overskud til eleverne, og derfor nytter det ikke noget at have eksamensdage mange dage i træk,” siger Anders Frikke, som mener, det i sidste ende går ud over elevernes retssikkerhed, hvis eksaminator og censor er for presset.
Han efterlyser, at eksamensplanlægningen også tager hensyn til den enkelte lærer og fordeler arbejdet bedre mellem lærerne.
“Det er heller ikke ideelt, at der er lærere, som ikke har særlig mange opgaver i eksamensperioden. De ved jo, at de så skal arbejde mere på et andet tidspunkt,” siger Anders Frikke, som til daglig underviser på Middelfart Gymnasium og HF.
“Vi skal have en snak om det”
En skæv fordeling af eksamensbelastningen er også en kritik, der kommer fra rektorernes forening, Danske Gymnasier. Formand Henrik Nevers siger, at det er for tidligt at konkludere på, hvordan det ser ud i år. Faktum er dog, at skolerne i år skal håndtere flere prøver end tidligere.
“Generelt skal vi have en snak om, hvordan censorer bliver fordelt. Der kan være store udsving i, hvor mange censorer en skole skal sende, og der bliver heller ikke altid taget hensyn til skolernes størrelse, hvilket kan betyde, at en mellemstor skole skal sende lige så mange censorer ud som en stor skole,” forklarer Henrik Nevers.
Han peger også på, at det kan være et problem, når eksempelvis kun tre-fire elever fra et hold bliver udtrukket til eksamen, da det ikke giver en særlig effektiv måde at bruge censorerne på.
“Jeg synes, det er blevet for fragmenteret nu, og det ville være godt, hvis hele hold så vidt muligt blev udtrukket til eksamen,” siger Henrik Nevers, som bekræfter, at skolerne har et meget stort administrativt arbejde med at få eksamensplanerne til at gå op.
GL gennemfører i sidste halvdel af juni en spørgeskemaundersøgelse om lærernes oplevelse af sommerens eksamensperiode.
Flere prøver, mindre tid
- Efter gymnasiereformen 2017 skal elever på stx, htx og hhx til eksamen minimum 10 gange, det vil sige én gang mere end i den tidligere reform.
- Samtidig er der også indført flere årsprøver.
- SRP og SOP skal nu forsvares mundligt, og censorarbejdet er blevet en del af årsnormen, hvor det tidligere blev honoreret særskilt.
- På hf blev der med reformen indført en tværfaglig intern eksamen og en enkeltfaglig ekstern eksamen i den naturvidenskabelige faggruppe (NF) og i kultur- og samfundsfaggruppen (KS).
- I perioden med corona blev flere eksamener aflyst, og det betyder, at denne eksamensperiode er den første med fuld eksamensplan fra reformen 2017.
- En gymnasielærer underviser i gennemsnit cirka 10 procent flere elever i dag i forhold til for 10 år siden. Effektiviseringen er især sket fra 2016 til 2019.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2025
Ja eksamensperioden er i sandhed en hård tid. Det var den også tidligere, fordi arbejdsintensiteten er så høj på eksamensdagene, og man som lærer er meget engageret i, hvordan eleverne klarer sig. Samtidig er dagene lange. Det er dog som nævnt i artiklen blevet endnu hårdere nu efter 2017 pga ekstra eksaminer og den generelle arbejdsintensivering og ikke mindst det forhold, at både 1. og 2. g skal have undervisning i eksamensperioden, så det er overmåde vanskeligt at finde tid til at finde eksamenstekster og udarbejde spørgsmål osv. Endelig er vores forberedelsestid på gymnasierne gået nedad i en skarp kurve de seneste år, så der er bestemt ikke tid til at finde eksamensmateriale i løbet af skoleåret.