Lærere med helt nyt arbejdsliv: Fjernundervisning fra spisebordet med lektiehjælp og Gurli Gris

På arbejde med Gurli Gris
”Jeg har en søn på tre år, og han sidder og laver modellervoks eller ser Gurli Gris, mens jeg og min kæreste arbejder. Jeg har valgt ikke at lave synkron fjernundervisning, da jeg ikke kan være online med en hel klasse, mens min søn også er her.”

“For lang tid siden har jeg forberedt et forløb i engelsk om amerikansk våbenkultur, hvor eleverne blandt andet skal lave en plan for at overleve en katastrofe – for eksempel en pandemi. Undervisningen er pludselig blevet meget virkelig, og eleverne læser nu for eksempel historier om, at amerikanerne hamstrer våben. Eleverne skulle fremlægge deres arbejde i grupper i klassen, men nu skal de lave en podcast i programmet Discord. Om formiddagen er jeg på og kommunikerer og hjælper eleverne. Om eftermiddagen går vi en tur i skoven, og så forbereder jeg nye opgaver om aftenen.”

Med fire børn i huset
”Jeg er alene hjemme med vores fire børn – to sæt tvillinger på 10 og 15 år. Min kone er læge, så hun er på arbejde. Jeg sidder ved spisebordet hver dag fra klokken 8 til 12 og hjælper de to mindste med lektierne. De to store sidder nede på deres værelse i kælderen, men kommer tit op og stiller spørgsmål. Så i det tidsrum når jeg stort set ikke andet end at svare på mails fra mine elever.”

”Jeg har sat mine klasser til at lave projekter om blandt andet det amerikanske valg og slaveriet. Det giver mig noget fleksibilitet. Eleverne kan skrive spørgsmål til mig i Google Docs. I mine eftermiddagsmoduler i denne uge vil jeg lave noget virtuel undervisning oppe fra soveværelset, hvor jeg har et arbejdshjørne og nok kan finde lidt ro, mens mine børn leger nedenunder. Jeg tror, at jeg vil bruge Google Meet. Det bliver helt nyt for mig at være online med en klasse på den måde. Det er vigtigt med variation, og jeg vil gerne lidt tættere på eleverne. Jeg savner at kunne se dem i øjnene og aflæse, hvordan de har det.”

To roller på én gang
”Jeg har 25 elever, som netop er gået i gang med SRP. Da de fik udleveret deres problemformulering, gav jeg dem mulighed for at deltage i en gruppesamtale på platformen Discord. Det fungerede fint – nogle stillede spørgsmål, andre lyttede. Og nu skal de også have individuelle samtaler med mig. I sidste uge lavede jeg en video på Youtube om muskelfysiologi, hvor jeg fortalte og gennemgik centrale ting fra lektien. Eleverne var meget positive, så jeg laver måske nogle flere videoer.” 

”Jeg arbejder i køkkenet, og i den første arbejdsuge havde jeg også min otteårige søn. Så ham skulle jeg hjælpe og sætte i gang med lektier og opgaver. Det er en anderledes arbejdsdag, når jeg har to roller på én gang. I sidste uge blev min anden søn på 12 år, som er handicappet, indlagt, da hans epilepsimedicin ikke virkede. Så der havde jeg en dag, hvor jeg ikke var så nærværende i forhold til mine elever.”

Afprøver nye ting
”Jeg sidder ved mit skrivebord herhjemme. Det er en helt anden måde at undervise på. Jeg synes virkelig, at jeg er på, og det kræver noget ekstra arbejde. Men det er også sjovt, og alt i alt går det faktisk ret godt. Jeg startede med at bruge Google Docs. Eleverne lavede opgaver i grupper, og jeg havde lavet en Google-mappe til hver gruppe. Jeg fulgte med på sidelinjen og hjalp dem. Men de svageste elever blev lynhurtigt frustrerede, når der var noget, de ikke kunne finde ud af.”

”Nu bruger jeg også Google Meet, hvor jeg kan tale og vise dem noget på samme tid, og de kan stille spørgsmål. Det ligner den almindelige undervisning mere og fungerer helt klart bedre. Google Meet var helt nyt for mig, men er egentlig ret let at bruge. Jeg har også prøvet at bruge Screen-o-matic for første gang. Jeg har lagt en video ud til eleverne, hvor jeg forklarer, hvordan de skal bruge et bestemt databehandlingsprogram. Det kunne jeg sagtens finde på at bruge igen – også i den almindelige undervisning.”