Forstyr eleverne

Bullshitnarcissisme,” råber Jens Arentzen, så hans dybe stemme fylder hver en kvadratcentimeter af det store lokale.
Jeg har spurgt ham, om man kan overføre nogle teknikker eller tricks fra skuespillerens værktøjskasse til lærerens rolle.
I denne tid får nyuddannede gymnasielærere debut, og mange erfarne lærere tager hul på en ny sæson. Skuespilleren, instruktøren og ikke mindst underviseren Jens Arentzen har med glæde sagt ja til at dele sit syn på, hvordan man kommer godt i gang som lærer, og ikke mindst, hvordan man bliver ved med at være en god underviser.
”Skal jeg starte med en vittighed, eller skal jeg slå døren hårdt op, hvordan skal min benstilling være? Nogle af mine kolleger underviser i den slags, det er forfærdeligt. Det handler ikke om dig. En god lærer er optaget af, hvad ’publikum’ skal have, og ikke af sig selv. Du forbereder dig på, hvad eleverne skal have, og ikke på, hvad din tekst er, og om du skal bruge PowerPoint,” forklarer han.
Jens Arentzen er både skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør, men har også mange års erfaring som underviser af blandt andre skuespillere. Han har coachet erhvervsledere og er en flittig foredragsholder. Mange danskere vil sikkert bedst huske ham som Ulrik Varnæs i tv-serien og nationalklenodiet Matador.
”Som lærer eller skuespiller handler det ikke om at iscenesætte sig selv. Skuespillere har selvfølgelig teknikker, men de gode skuespillere er først og fremmest formidlere. Ghita Nørby er ligeglad med, hvad publikum tænker om hende. Hendes drivkraft er at røre dig, at ramme den unge mand i salen, som havde en forfærdelig mor, og som genkender hende på scenen,” siger Jens Arentzen.
Hans arme og hænder modellerer simultant de ord, som leveres med tydeligt tryk og betoninger på vigtige pointer og understregninger. Volumen er høj nok til, at både overbo og underbo får det hele med, hvis de er hjemme.

Du er ikke dum
På samme måde, som den gode skuespiller rammer publikum, skal læreren ramme eleven, mener Jens Arentzen. Han bruger udtrykket at forstyrre eleven. Forstyrre elevens tro på, hvordan verden hænger sammen, forstyrre elevens forestilling om, at hun er dum og ikke kan finde ud af matematik, forstyrre elevens fordomme om, at kemi er kedelig. Og så skal læreren også helt bogstaveligt forstyrre eleverne i timerne, så de ikke bliver kedelige.
Han bruger også udtrykket, at læreren er en forvandler.
”Forvandling handler om, at jeg sætter din imagination i gang. Det kan være med en fortælling, med ord, noget, jeg læser, så du ser noget for dig og får en følelsesmæssig oplevelse. Det kan for eksempel være et kemiforsøg, der er reelt interessant og folder sig ud for dig. Undervisning skal kollidere med noget, du troede, du vidste, eller give dig en ny forståelse, og på den måde bliver din viden og du som person forvandlet.”
Hans blik holder mit fast som et rovdyr, der ikke vil slippe sit bytte af syne.   
Bag mig står et fyldt skrivebord, og bag det en reol med rækker af røde ringbind og brevordnere med hvide mærkater med ord som monologer, dialoger, manuskripter.
”Sluk lyset, tænd for skærmen,” råber Jens Arentzen pludselig ud i rummet. Han kniber øjnene sammen og vender blikket mod vinduet, som var det et filmlærred.
”Her ser I Curiosity lande på Mars.” Stemmen er alvorlig og højtidelig, og Jens Arentzen holder en kunstpause, så jeg kan følge den historiske landing for mit indre øje.
”Hvad er grundstoffet, som Curiosity ser netop nu?” spørger han ud i lokalet.
”Find ud af det, og skriv en opgave om det,” siger han.

Gør dem sultne
Han vender sig om mod mig igen og griner højt og er tilbage i interviewet igen.
”Du bliver nødt til at tænde eleverne. Du kan ikke forvandle mennesker, der ikke er sultne. Du bliver nødt til at vække til undren. Alle de elever, som sidder i klassen, var engang en lille dreng eller pige, som havde første skoledag og var spændte. De havde en magisk forestilling om undervisning. Problemet er, at den magifølelse falder med tiden,” siger Jens Arentzen.

Mange lærere oplever, det er svært at motivere eleverne i dag. Hvad skal de gøre?
”Glem tanken om, hvad du kan gøre for at motivere dem. Se på, hvad du kan gøre som forvandler. Eleverne har ikke brug for en lærer, som siger, hvad kunne I tænke jer? De har brug for, at du sætter en fuldstændig klar dagsorden med et projekt, der er helt vildt. Lav en film, tag til Ukraine, whatever.”

Flyt grænser
Jens Arentzen ændrer igen stemmen, som stod han i en klasse.
”Mennesker kan flytte sig fuldstændigt vildt, og jeg vil sørge for at flytte jer drenge og piger. Om seks måneder kan I alle svømme 2.000 meter i åbent hav.”
”Det kan jeg ikke, det er jeg bange for. Jeg kan ikke finde ud af matematik.” Jens Arentzen taler med usikker teen­agestemme.
”Jo, du kan, for jeg kan nogle helt særlige læringsstile. Jeg vil vise jer, at det, I tror om jer selv, og det, I kan, er bullshit. I kan langt mere,” svarer han med sin dybe lærerstemme.
Overliggeren skal sættes højt, men med et glimt i øjet, så eleverne ikke føler, de er en fiasko, hvis de ikke når helt derop, mener han.

Hvor meget skal du give af dig selv som lærer?
”Voldsomt meget. Vi har tre roller. Den professionelle, den personlige og den private. Vi er alt for meget fokuseret på den professionelle. Du skal være personlig og professionel, du skal vise den bedste udgave af dig selv. Du er en autoritet, som ved meget mere end eleverne, men samtidig kan du godt være personlig,” siger han.

Fortæl om dine fejl
Jens Arentzen mener, at mange unge er usikre, har lavt selvværd og konstant tænker på, om de er ude eller inde af de rigtige sociale cirkler, samtidig med at de er nervøse for, om deres karakterer er gode nok. Læreren kan hjælpe dem med at forstå, at de er gode nok.
”Din bedste side som lærer kan også være at vise fejl. Du kan for eksempel fortælle om dengang, du skrev en håbløs opgave, som du bare fyldte op med fremmedord, fordi du troede, det ville give anerkendelse hos din far. I dag er du heldigvis blevet klogere,” siger Jens Arentzen, som selv for nogle år siden fortalte offentligt om sin opvækst med en psykisk syg mor.  
Han understreger, at man skal gøre det på sin egen måde. Du behøver ikke at tale teaterhøjt, hvis det ikke ligger til dig.
”Find din personlige stil, og lad være med at gøre som alle mulige andre. Der er ikke kun én rigtig måde,” siger han.

Stil krav
Men selv om læreren skal være en form for historiefortæller, skal læreren ikke underholde eleverne. Tværtimod mener han, at eleverne skal arbejde, de skal have store udfordringer, og der skal stilles krav til dem. Han nævner et eksempel, da han underviste filminstruktørstuderende på Filmskolen. Da det gik op for ham, at de sad og så film på skolen uden at skrive om filmene, forlangte han, at de skulle skrive en række film ned scene for scene. De studerende lærte ved hjælp af rugbrødsarbejde, hvordan filmene var bygget op, i stedet for at sidde og snakke om, at lyset var fedt, eller at hun spillede godt.
”Eleverne skal involveres. De skal med deres erkendelse og begavelse finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Udfordringen er at finde ud af, hvordan låget kan åbnes, så eleverne bliver nysgerrige,” siger han og fortsætter i højt tempo:
”Skid på pensum! Det vigtigste er, at du får åbnet eleverne, at de får lyst og er sultne. Eleverne skal generobre magien og deres drøm om at komme i skole. Så skal de nok få lyst til at læse pensum,” siger han.