Klimakamp som dannelsesproces

Der findes ikke en officiel konkurrence om at være det grønneste gymnasium i Danmark. Men hvis der gjorde, så ville Risskov Gymnasium i Aarhus være med i kampen om guldet. Skolen har nemlig gennemført og igangsat en lang række indsatser inden for klima, miljø og bæredygtighed.

Risskov Gymnasium var det første gymnasium i Aarhus, der fik Friluftsrådets grønne flag, skolen er den første institution i kommunen, der affaldssorterer mere, end kommunen kræver, og kantinen har Det Økologiske Spisemærke i bronze. Men for lærerne på skolen er processen vigtigere end resultatet.

Uden for gymnasiet sætter to unge piger sig ind på forsædet af en stor ny BMW og triller ud fra skolens parkeringsplads. Benzinslugeren står i skærende kontrast til de grønne områder, der omgiver Risskov Gymnasium, og til de ambitioner, som både ledelse, lærere og en stor gruppe elever har.

“Det er fem år siden, at lærerne begyndte at snakke om det, og så er jeg løbende kommet mere og mere ind over det. De sidste to år har det fyldt rigtig meget,” siger rektor Gitte Horsbøl.

På skolen er der oprettet et miljøråd, der består af både lærere og elever. Rådet er i samarbejde med skoleudviklingsudvalget den vigtigste drivkraft i at gøre skolen grøn.

“Det er et projekt, der passer godt til vores DNA, fordi vi går meget ind for, at eleverne skal trække udviklingen. Ikke bare fordi det bliver spændende, men fordi det er et dannelsesprojekt. De er her for at lære at påvirke deres egen dagligdag,” siger hun.

Gitte Horsbøl fortæller, at skolen har gennemført en række forbedringer af bygningerne, der resulterer i et mindre ressourceforbrug, men også har givet en økonomisk besparelse.

Temadag gav wakeupcall
Når elever og lærere fortæller om miljørådets arbejde og skolens grønne profil, er der én dag, de bliver ved med at vende tilbage til.

Arrangementet We’re gonna save the motherfucking planet, eller WGSMP, som især lærerne ynder at forkorte det, blev afholdt i februar, før Risskov Gymnasium corona-lukkede sammen med resten af landet.

Sammen med bæredygtighedsbureauet Worldperfect arrangerede miljørådet en hel temadag for skolens cirka 850 elever og lærere, der deltog på samme præmisser. Der var gratis kaffe og croissanter, liveband og 30 workshops om FN’s 17 verdensmål, hvor en lang række eksterne aktører deltog, blandt andet byens universitet, basketholdet Bakken Bears, musikfestivalen NorthSide og kommunens klimasekretariat. Her skulle eleverne få inspiration og viden til at agere bæredygtigt i hverdagen.

“De andre elever var blown away over alt det, vi havde lavet. Det var et wakeupcall for dem. De begyndte at lytte til det,” fortæller Freia Lotus Riekehr Møller, der går i 3.g på skolen og sidder i miljørådet.

“Der var virkelig opmærksomhed, og det er noget af det vigtigste at skabe,” supplerer 2.g’eren Theis Krog Bruhn, der også sidder i miljørådet.

Risskov Gymnasium har vandautomater, hvor eleverne kan fylde deres genbrugsflasker.

Høj prioritet fra ledelsen
En af dem, der har været med i hele processen, er Poul Eriksen, der underviser i religion og naturgeografi. Han tog initiativ til miljørådet i 2016.

“Vi har nået mange konkrete forbedringer. Vi arbejder meget projektorienteret, hvor vi fokuserer på for eksempel kantinen i en periode. Det er vigtigt med et tæt samarbejde med de andre personalegrupper, for at det kan lykkes.”

En anden nødvendighed for at kunne arbejde med bæredygtighed og klima på skolen er, at ledelsen prioriterer det.

“De bakker op om det. Jeg får tildelt timer i mit skema til arbejde med miljø-rådet,” fortæller Poul Eriksen.

Han bakkes op af kollegaen Anton Hammer Bønnerup Odgaard, der sidder i skoleudviklingsudvalget og var en af tovholderne på WGSMP-dagen.

“Det kræver en fleksibel skole og en fleksibel ledelse. Projektet er vokset meget, så i tiden op til WGSMP-dagen fik jeg lov til at få fjernet SRP-vejledning. Det kan vi, fordi processen er forankret på alle niveauer, og ledelsen hele tiden bliver orienteret og inddraget,” siger han.

Rektor Gitte Horsbøl supplerer:

“Vi understøtter det ved at give plads til de medarbejdere, der brænder for projekterne. Som ledelse prioriterer vi det og har det som en del af kvalitetsplanen, der har været forelagt bestyrelsen. Vi bruger timer og ressourcer på at gå i den her retning.”

Inddragelse og dannelse
For både elever, ledelse og lærere fylder det dannende aspekt i processen rigtig meget.

“Det allerbedste med arbejdet er, at processen frem til målet er lige så vigtig. Vi vil have så mange som muligt med. Lige pludselig hører man elever sidde og tale med hinanden om, at de skal cykle i stedet for at tage bilen. Vi har åbnet en bæredygtighedsagenda, som eleverne frivilligt har deltaget i,” siger Anton Hammer Bønnerup Odgaard, der underviser i engelsk og mediefag.

Ida Schou Wolbro Olsen fra 3.g, der også sidder i miljørådet, er enig:

“I min klasse er vi for eksempel begyndt at affaldssortere. Der er blevet plantet en tanke i hovedet på folk.”

Gitte Horsbøl konstaterer:

“Det er dejligt, hvis driften er grøn og rentabel. Det er jeg stolt af. Men det vigtigste er at få det i spil som en dannelsesproces. Det er vigtigere for mig, at eleverne går herfra med en viden om, hvordan de selv handler bæredygtigt, end at vi lige har alle detaljer på plads i driften.”