Torben Chrintz, Jens Friis Lund, Christian Anker Hviid

Jens Friis Lund (professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet), Torben Chrintz (videnschef, tænketanken Concito) og Christian Anker Hviid, (lektor, Institut for Byggeri og Anlæg på DTU)

Ekspert: Gymnasierne gør mere end en gennemsnitlig dansk familie

Klimaeksperter er generelt positive over for gymnasiernes klimatiltag. Men der er også plads til forbedringer. Mange skoler har eksempelvis ingen strategi.

Solceller på taget, affaldssortering og et mindre forbrug af vand og strøm. Et stort flertal af landets gymnasier forsøger at gøre en indsats for at reducere udslippet af CO2 og dermed mindske skolens klimaaftryk. Det viser en undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet.

I undersøgelsen siger hele 93 procent af rektorerne, at deres skole gør noget for at mindske klimaaftrykket.

Undersøgelsen viser, at mange skoler blandt andet har mindsket forbruget af el, vand og varme inden for de seneste fem år, og mange steder har man lavet energibesparende renoveringer, for eksempel har 37 procent fået et varmestyringsanlæg, og 33 procent har installeret solceller.

Torben Chrintz, der er videnschef i den grønne tænketank Concito, har kigget på tallene.

“Overordnet virker det til, at gymnasierne tager klimaforandringerne alvorligt og forsøger at gøre noget. De gør mere end en gennemsnitlig dansk familie,” siger han.

Torben Chrintz peger dog på, at undersøgelsen næppe er helt repræsentativ, og at man derfor skal ‘trække lidt fra’ for at få det reelle billede.

“De, der har svaret, vil typisk være dem, der har gjort noget,” påpeger han. 

Det er meget forskelligt fra skole til skole, hvilke knapper der vil være de bedste at skrue på for at opnå den største klimamæssige effekt. Ikke mindst skolens alder og bygningernes stand har stor betydning, forklarer Torben Chrintz.

Uden en strategi bliver det for tilfældigt og ad hoc-agtigt.

Torben Chrintz, videnschef
Tænketanken Concito

Derfor er der også nogle af tallene i undersøgelsen, man ikke direkte kan afkode som gode eller dårlige, fastslår han og nævner som eksempel de 28 procent af skolerne, som har fået efterisoleret bygninger.

“Det kan være både et lavt og et højt tal. Om efterisolering er et fornuftigt tiltag, afhænger jo af bygningens stand.”

Gymnasieskolen har sendt undersøgelsen ud til 246 rektorer på alle fire gymnasiale uddannelser – 102 har svaret.

Flertallet har ingen plan
Regeringens mål er, at udledningen af CO2 i Danmark skal reduceres med 70 procent inden 2030. Hvis det mål skal nås, er både privatpersoner, virksomheder og offentlige institutioner nødt til at ændre forbrug og adfærd – også gymnasierne, fastslår Torben Chrintz.

Undersøgelsen viser, at syv ud af ti gymnasier ikke har en plan for deres klimaindsats, og det er et problem, mener han.

“Uden en strategi bliver det for tilfældigt og ad hoc-agtigt. Skolen mister overblikket,” siger Torben Chrintz.

Det øger også risikoen for, at der går “populisme i den”, så skolerne prioriterer de mest synlige tiltag, pointerer han.

“Det undrer mig for eksempel, at hele 33 procent af skolerne har installeret solceller. Det er et meget synligt tiltag, hvor man viser omverdenen, at man gør noget. Men det er langtfra sikkert, at det alle steder har været det mest effektive at gøre,” siger Torben Chrintz.

Alt for få kødfrie dage
Jens Friis Lund er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Også han har både ris og ros til gymnasierne. På plussiden nævner han, at skolerne har skåret ned på forbruget af strøm og vand og gør en indsats for at mindske madspild i kantinen. Til gengæld undrer han sig over, at kun hver fjerde skole har indført kødfrie dage.

“Det, synes jeg, er skuffende. Vi ved, at rødt kød har et virkelig højt klimaaftryk, så her bør skolerne virkelig tage fat. I mine øjne har offentlige institutioner et stort ansvar for at vise, at der er masser af gode alternativer,” siger Jens Friis Lund, der beskæftiger sig med klima i bred forstand.

Normer er nemmere at forandre, hvis vi gør det i fællesskab.

Jens Friis Lund, professor
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Ligesom Torben Chrintz mener han, at der er et problem i, at størstedelen af gymnasierne ikke har en overordnet strategi på området.

“En strategi er eksempelvis vigtig i forhold til udskiftning af it. Uden en strategi vil den indkøbsansvarlige typisk købe det billigste udstyr, men det vil sjældent være det miljømæssigt rigtige valg,” siger Jens Friis Lund.

I det hele taget bliver de projekter, man får sat i søen, alt for tilfældige og kommer let til at afhænge af enkelte ildsjæle, vurderer han.

Normbærende gymnasier
Ifølge Jens Friis Lund har politikerne brug for alles indsats, hvis målsætningen om 70 procent mindre CO2-udslip skal indfries. Og 70-procentsmålsætningen er endda kun første skridt på vejen – men slet ikke tilstrækkeligt – hvis Danmark skal yde et bidrag til at begrænse den globale opvarmning, som flugter med vores velstand og historiske ansvar, understreger han.

Han mener, at gymnasierne og alle øvrige uddannelsesinstitutioner har en særligt vigtig rolle, fordi de kan præge de fremtidige generationer til at træffe klimabevidste valg.

“Gymnasierne kan være normbærende. Normer er nemmere at forandre, hvis vi gør det i fællesskab. Det bliver nemmere at være Peter i 2.g, der ikke kommer på studietur til Chile, hvis det er det normale. Er det normalt at komme til Chile, er det svært kun at skulle til Bornholm,” siger Jens Friis Lund. 

På Københavns Universitets Science Fakultet sidder han selv i en arbejdsgruppe, som i godt et år har haft fokus på at finde grønne tiltag, der kan mindske fakultetets klimaaftryk. Ledelsen skal i efteråret træffe den endelige beslutning, men nogle af de idéer, der er i spil, er færre flyrejser, færre parkeringspladser ved de forskellige institutter samt mindre kød og forbud mod engangsservice i kantinen.

“Vi skal have skabt et mere bæredygtigt samfund. Vi kan ikke fortsætte med at flyve til udlandet flere gange om året, køre rundt i vores biler og spise masser af kød. Derfor vil det være tåbeligt at holde fast i en norm om, at de ting er helt normale. Det er ikke den fremtid, vi kigger ind i, hvis vi skal have løst klimaproblemerne,” siger Jens Friis Lund.

Rigtig mange varmesystemer fungerer ineffektivt.

Christian Anker Hviid, lektor
Byggeri og Anlæg på DTU

Stort standbyforbrug
Christian Anker Hviid er lektor på Institut for Byggeri og Anlæg på DTU. Han har i flere år arbejdet med at nedbringe energiforbruget på landets folkeskoler. Her har han opdaget flere “meget lavthængende frugter”, som mange skoler ikke er opmærksomme på.

“Det elforbrug, der bliver brugt på, at lyset brænder, og at computere og andet står på standby uden for skoletiden, udgør en betydelig del af en skoles totale elforbrug. 30-40 procent er ikke usædvanligt. Det er jo totalt spild,” siger Christian Anker Hviid, der vurderer, at billedet er det samme på gymnasierne.

Ud over at gøre noget ved standby-forbruget anbefaler han, at gymnasierne får foretaget en grundig gennemgang af deres varmesystem. Fra folkeskolerne er hans erfaring, at der er fejl på mange af dem, og at vedligeholdelsen halter.

“Rigtig mange varmesystemer fungerer ineffektivt. En indsats på det område vil betyde, at skolen kan opvarme sine bygninger med en lavere temperatur og dermed mere effektivt,” siger Christian Anker Hviid, der i øjeblikket arbejder med et EU-finansieret projekt om databaseret energistyring.

Han mener, at man mange steder har for meget fokus på tekniske løsninger som varmestyringsanlæg og solceller og for lidt fokus på, at der ligger store energibesparelser i god drift.

“Men det kræver, at man får synliggjort, hvor meget varme man bruger til det varme vand, til radiatorerne, til ventilationen og så videre. Min erfaring er, at man finder de særeste fejl, og at en lille indsats kan betyde en stor besparelse,” siger Christian Anker Hviid.