flyforbud - Mia Mottelson

Kun to procent af gymnasierne har indført flyforbud

Selvom mange skoler arbejder for at nedbringe deres klimaaftryk, har et flertal ikke gjort noget ved studieturene.

Langt hovedparten af landets gymnasier forsøger aktivt at begrænse, hvor meget de belaster klimaet. Men på ét område går det ikke så stærkt. Seks ud af ti skoler har nemlig ikke gjort noget for at gøre studierejserne mere klimavenlige.

Gymnasieskolen har kortlagt skolernes ageren i forhold til studierejserne, og 38 procent af de rektorer, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at deres skole forsøger at begrænse antallet af flyrejser. Kun to procent af skolerne har besluttet, at studierejserne ikke må foregå med fly.

“Det er vigtigt at forstå proportionerne. Folk undervurderer, hvor mange kilometer man kan køre i bil for det samme CO2-udslip som en flytur. Det kan man ikke udligne ved at cykle til gymnasiet i hverdagen,” siger Brian Vad Mathiesen, der er professor på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet. Han forsker blandt andet i klima og transport.

Folk undervurderer, hvor mange kilometer man kan køre i bil for det samme CO2-udslip som en flytur.

Brian Vad Mathiesen, professor og klimaforsker
Aalborg Universitet

“Iskolde elever”
Sidste forår trådte Sara Mac Dalland til som ny rektor på Det frie Gymnasium på Nørrebro i København. På et af hendes første skolemøder, hvor elever og lærere ugentligt mødes for at diskutere nye tiltag på skolen, blev det vedtaget, at skolens studierejser fremover ikke må foregå med fly.

“Det var fantastisk at være med til,” siger hun.

“Lærerne og eleverne havde arbejdet med det i et udvalg, de havde gennemført to arbejdsdage med workshops om bæredygtighed og doughnut-økonomi og sluttede med et ekstraordinært langt skolemøde, hvor beslutningen blev taget. Eleverne var iskolde: “Vi skal ikke flyve. Det handler om vores fremtid“. Mange af dem flyver heller ikke privat,” siger hun.

Ærø i stedet for Barcelona
Hun fortæller, at der primært var bekymring for, hvad beslutningen ville betyde for sprogfagene.

“For fransk og tysk er det ikke et problem at køre med bus. Men for spansk er det et problem. Du kan lige nå til Barcelona og være der en halv dag, før du skal køre hjem igen. Men spansklæreren bakkede op, så eleverne stemte for et forbud,” fortæller Sara Mac Dalland.

Der er endnu ingen spanskhold, der har været i Spanien.

“Vi havde et hold, der forsøgte at lægge en plan for det før corona, men spansk er en valgfagsblok, så de mister en masse undervisning, hvis de er væk for længe. Der var en masse skematekniske udfordringer i forhold til at få det til at lykkes. Man bliver hurtigt afhængig af, at en lærer vil bruge sin weekend på at være på studierejse, og det kan man ikke kræve,” siger rektoren.

Eleverne var iskolde: ‘Vi skal ikke flyve. Det handler om vores fremtid’.

Sara Mac Dalland, rektor
Det frie Gymnasium

På grund af corona er mange af studierejserne forlagt til Danmark. Nogle skal til Ærø og andre til Sønderjylland. Før corona har eleverne været i Krakow og Leipzig med bus eller tog.

“Der er ingen beklagelser fra lærerne. De er gode til at finde på noget spændende fagligt indhold. Bare tag en historielærer med til Nordtyskland,” siger hun og griner.

For Sara Mac Dalland er der ingen tvivl om, at beslutningen var den rigtige for Det frie Gymnasium, netop fordi eleverne stod bag den.

“Det er enormt besværligt. Demokrati tager lang tid. Men alle bakker op om beslutningen, og så har eleverne stort medejerskab. Det er så fedt at opleve det engagement,” siger hun.

Vigtigt at kunne komme til Ghana
Middelfart Gymnasium er en af de skoler, der ikke har indført flyforbud. Her er rejser til for eksempel Ghana og USA vigtige, fortæller rektor Christian Alnor.

“Hvis formålet er at opleve noget, som man ikke kan opleve herhjemme, så kan det være svært at undgå fly. Vi har en klasse, der har et samarbejde med en skole i Ghana. Der skal man flyve. Der må afvejningen være, at hvis vi vil have en global klasse, så må vi acceptere, at nogle flyver. Men så skal vi måske finde ud af, hvad prisen for det er, om de for eksempel skal klimakompensere. Så langt er vi dog ikke kommet endnu,” siger Christian Alnor.

Hvis vi vil have en global klasse, så må vi acceptere, at nogle flyver.

Christian Alnor, rektor
Middelfart Gymnasium

Han fortæller, at klimadiskussionen og corona-begrænsningerne har sat en proces i gang på skolen.

“Vi diskuterer det med eleverne og lærerne. Hvad skal vi med studierejserne, og hvordan fungerer de bedst muligt? Hvis formålet er at lave noget med klassen, som ryster dem sammen, så kan man godt opnå det uden at skulle rejse langt væk.”

Christian Alnor konstaterer:

“Vi har en biologiklasse, der har været i Florida og samarbejdet med universitetet der. Det er en helt unik studietur, hvor de kommer ud i Everglades og kommer ud på stranden og ser havskildpadder. Det er jo noget andet end at tage til Flensborg.”

DGS: En god start
Ingrid Kjærgaard, der er forkvinde for elevorganisationen DGS, synes, at tallene er positive.

“At mere end en tredjedel har gjort noget for at gøre studieturene klimavenlige, er positivt, i forhold til hvor kort tid der har været fokus på at have en mere klimavenlig skolegang. Men der er et stykke vej igen til mere bæredygtighed,” siger hun.

Hun synes dog ikke, at det gør noget, hvis eleverne prioriterer noget andet end klimavenlige rejser.

“Vi mener, at det er vigtigt, at det er elevernes initiativ, hvis de vil gøre noget for en bæredygtig skole. Det skal ikke blive et krav, at elevrådet skal forholde sig til det. Der stilles meget store krav til, at vi skal kunne færdes i en globaliseret verden, og samtidig har vi en generation med stor mistrivsel. Derfor kan jeg godt forstå, hvis nogle elevråd prioriterer andre projekter højere end for eksempel grøn kantinemad,” siger Ingrid Kjærgaard