Karrierelæring skal integreres i undervisningen

13 procent af studenterne i Region Hovedstaden fortsætter ikke i uddannelse efter gymnasiet. Beregninger viser, at andelen vil stige i de kommende år. Derfor er Region Hovedstaden gået ind i et samarbejde med Studievalg København, der skal hjælpe studenterne med at finde ud af, hvad de skal, når de står med eksamensbeviset i hånden.

Der er foreløbig otte gymnasier i Region Hovedstaden, der er med i projektet og laver forsøg med karrierelæring. Camilla Hutters, forskningsleder fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, står for følgeforskning og evaluering i projektet og har blandt andet lavet et vidensnotat, som skolerne selv skal arbejde ud fra.

Fælles for alle tiltag er, at gymnasielærerne skal være en aktiv del af det. Skolerne skal blandt andet arbejde med brobygning på et erhvervsakademi og have besøg af '4. og 5.g’ere', der fortæller om deres oplevelser efter gymnasiet, eller af professionelle fra arbejdsmarkedet, der kommer ind i studieretningsklasserne og fortæller, hvad de kan bruge deres fag til i fremtiden.

”I dag er gymnasiet meget fag og studieretninger, men for eleverne handler det også om: Hvad skal jeg bruge det til? Derfor er der god ræson i, at det faglige rum i gymnasiet også relateres til elevernes overvejelser omkring det uddannelsessystem og jobmarked, de skal videre til,” siger Camilla Hutters.

Ny forståelse af almen dannelse
Med projektet – der hedder Karrierefokus i og efter gymnasiet – bliver forståelsen af almen dannelse udfordret, fordi man vil slå fast, at almen dannelse også er at klæde de unge på til et godt arbejdsliv.
Louise Westmark, projektleder hos Region Hovedstaden, understreger, at gymnasielærerne ikke skal til at være studievejledere.

”Lærerne skal i deres undervisning integrere karrierelæring og pege ud mod videregående uddannelser og jobmuligheder. Før stod Studievalg med hele opgaven, og nu skal gymnasielærerne sammen med dem løfte opgaven med at få eleverne videre,” siger Louise Westmark.

Hun forklarer, at det er godt for alle unge at have mere fokus på karrierelæring. Men det handler ikke om at skabe målrettede unge, der fra første dag i gymnasiet ved, hvad de skal bagefter.

”I projektet skal vi gøre de unge mere kompetente i valgprocesser. De skal lære sig selv bedre at kende, finde ud af, hvilke uddannelser der giver mening for dem, og udvikle kompetencer i forhold til at håndtere de mange valg og overgange, de kommer til at opleve fremadrettet,” siger Louise Westmark.

Broen efter gymnasiet
Camilla Hutters kalder gymnasiet for en ”black box”. Mange elever vælger gymnasiet, fordi det er bredt og åbner op for mange muligheder. På den måde kan eleverne udsætte deres beslutning om, hvad det egentlig er, de vil.

”Der er meget fokus på broen fra folkeskolen til gymnasiet, men ikke så meget på vejen videre efter gymnasiet. En del gymnasieelever er uafklarede omkring, hvad de skal, når de forlader 3.g,” siger Camilla Hutters.

De unge skal blive bedre til at træffe valg, fastslår hun.

”De unge kommer til at træffe rigtig mange valg i livet, fordi vi har fået et meget fleksibelt arbejdsmarked. De skal lære at navigere i overgangene mellem valg, både når det gælder uddannelse og arbejde . ”