Artikel
Hverdag: Munkensdam Gymnasium
180815 GYM Kolding 0250

Hverdag: Munkensdam Gymnasium

Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række øjeblikke. I en ny serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

Tekst_ Vorre

Sted: Munkensdam Gymnasium, Kolding

Dato: 15. august 2018 

Sommerferien er overstået på Munkensdam Gymnasium
Sommerferien er lige overstået, og næsten alle elever og lærere på Munkensdam Gymnasium i Kolding begynder friske og uskadte. 3.g’erne bliver sidste årgang, som følger den gamle gymnasiereform. De fleste glæder sig til det sidste skoleår – men nogle snakker om, at det er presset med alle de fag, som skal afsluttes næste sommer.

Karina Paulsen fra Munkensdam Gymnasium
Karina Paulsen var en af flere hundrede lærere, som søgte job på Munkensdam Gymnasium i år. Hun underviser denne dag i Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og forsøger at løsne op for den lidt anspændte stemning, der er i en ny klasse. Eleverne bliver bombarderet med informationer de første dage, blandt andet om eksamen i NV, forklarer Karina Paulsen. “Jeg vil gerne få dem til at grine lidt, og de har allerede skuldrene lidt mere nede i dag i forhold til første skoledag.”  

Thit Bendix fra Munkensdam Gymnasium
Thit Bendix har ikke løbet hele sommeren, så formen kunne være bedre ved årets første idræts­time. Hun klarer dog løbe­testen på 800 meter på 4 minutter og 43 sekunder. Hun og de andre elever i 3.I er nu også mere nervøse for SRP, som de netop har været til informations­møde om. “Det tæller jo ret meget 
i karakter­gennemsnittet,” siger Thit Bendix. 

Lærke Tømmerby og Kaya Jørgensen fra Munkensdam Gymnasium
Lærke Tømmerby og Kaya Jørgensener i gang med deres første fysikforsøg i gymnasiet. De er blevet sat sammen i en studiegruppe med en tredje elev og kommer derfor til at se en del til hinanden i løbet af grundforløbet. I dag har de NV, og selvom de synes, fysikforsøget er sjovt og spændende, tvivler de på, at de vil vælge en naturviden­skabelig studieretning.  

Kantinen på Munkensdam Gymnasium
Kantinen serverer i dag mexicansk mad, men den klassiske madpakke med flade rugbrødsmadder er en stærk konkurrent til den varme mad. 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater