Hun ser, hvor hårdt langvarig arbejdsbelastning kan ramme et menneske

Mange mennesker har løjet for sig selv i mange år, inden de bliver sygemeldt med stresssymptomer, forklarer psykolog Christina Nehammer.

Lamper med plisserede skærme skaber en afdæmpet belysning, og på væggene hænger billeder af blandt andet blomster. På gulvet ligger et tykt, rødt tæppe.

I lænestolen sidder psykolog Christina Nehammer og over for hende står en lys topersoners sofa, hvor klienten sidder under konsultation.

”Man skal føle sig tryg, når man kommer her,” siger Christina Nehammer, efter hun har serveret en kop kaffe.

Den hyggelige indretning kan i mange tilfælde være en kontrast til nogle af hendes klienters tilstand, når de første gang sætter sig i sofaen hos psykologen.

Nogle har i flere år haft en uhensigtsmæssig belastning i deres liv, og nu kan de ikke mere. Andre kan mærke, at tingene er ved at gå galt for dem, og nu vil de tage det i opløbet.

”Belastning er, når kravene til os er større end de ressourcer, vi har. En belastning kan være en ”work load-belastning”, en psykologisk belastning eller for eksempel en etisk moralsk belastning. Ofte er det ikke kun det ene eller det andet. Det er sjældent, at det alene handler om at have travlt, eller som mange kalder det at være stresset,” siger Christina Nehammer.

Hun bruger i stedet udtrykket en uhensigtsmæssig belastning over tid.

”Det kan for eksempel være, at du indgår i følelsesmæssige dialoger med dine elever, men at du ikke har de indre eller ydre ressourcer til at leve op til de krav, den opgave kræver,” siger psykologen.

Lang erfaring
Hun er uddannet psykolog og har 35 års erfaring fra erhvervslivet med blandt andet HR. I de seneste otte år har hun haft sin egen praksis, og så rådgiver hun blandt andet Akademikerpension om medlemmer, som er sygemeldt med psykisk betingede lidelser.

Hun har med andre ord en meget lang erfaring med arbejdslivet, og hvordan og hvorfor nogle mennesker bliver usundt belastet i for lang tid.

Syge klienter
Når klienter sætter sig i sofaen hos Christina Nehammer, er det nogle gange mennesker, som bogstaveligt talt er blevet syge af for stor og uhensigtsmæssig belastning over for lang tid. Det er ikke usundt at være belastet en gang imellem, og det kan nærmest ikke undgås i et almindeligt liv. Men over længere tid og uden pauser bliver belastningen usund, forklarer psykologen.

”Deres krop og hjerne har været i alarmberedskab i alt for lang tid, og så bliver det opslidende. Mange har ikke handlet på det og har løjet for sig selv. Man siger til sig selv, det går nok, jeg skal bare lige have lavet den opgave færdig, og så bliver det bedre,” siger hun.

Søvnproblemer
Ofte har mennesker, som kommer i konsultationen, haft flere tegn på, at noget var galt lang tid før. De har måske haft søvnproblemer, hovedpine, hjertebanken, deres hukommelse er blevet svækket, de har mistet overblikket, haft tankemylder, uro og følt sig nedtrykte eller angste. Mange har også isoleret sig fra sociale aftaler og har fået kortere lunte. Og det er blot nogle af de symptomer, som Christina Nehammer nævner.

Christina Nehammer peger på, at psykologiske belastningskilder ofte hænger sammen med manglende viden, kontrol og følelsen af usikkerhed.

”Det at have kontrol over sig selv er en grundlæggende forudsætning for at overleve som menneske. Mister du den kontrol, kan du nemt få følelsen af at være ude at skide for at sige det mildt. Og kampen for at få kontrol, når du har mistet den, er meget belastende og en af de værste følelser,” forklarer Christina Nehammer.

Få kontrollen tilbage
Hun taler med sine klienter om kontrollen over deres eget liv, og en af opgaverne er også at finde ud af, hvad klienten skal og ikke skal have kontrol over. Du har ikke kontrol over, om din arbejdsplads skal fusionere, eller om rektor tager beslutninger, du er uenig i. Uvidenhed, manglende kontrol og følelsen af usikkerhed hænger mange gange sammen.

”Men du kan i de givne rammer have kontrol med, at du gør det, du mener, er det bedste. Hvis du så mener, at du også skal kompensere for, at en gymnasieelev har en dårlig mor, eller at systemet og rammerne ikke er gode nok, så går der hurtigt overarbejde og uhensigtsmæssig belastning i den,” siger Christina Nehammer.

Ny udgave af sig selv
På den måde skal mange mennesker, som er blevet sygemeldt på grund af belastning over for lang tid, finde en ny udgave af sig selv, når og hvis de vender tilbage til deres gamle arbejdsplads.

”Du kommer aldrig tilbage til den, du var, når du har været sygemeldt på grund af en belastningsreaktion. Det sidder i dig, og du skal finde ud af, hvilke grænser du har, og hvilken kontrolforståelse du skal have. Du skal arbejde med, hvordan du ser verden, og hvordan du skal se den fremadrettet for at kunne være i den,” siger Christina Nehammer, som konstaterer:

”Det er meget sjældent, en arbejdsplads forandrer sig, fordi en medarbejder har været sygemeldt. Man skal forholde sig til, at man kommer tilbage til det samme,” siger hun.

Den samtale er dog sjældent den første, når en klient møder op i konsultationen med en belastningsreaktion og stresssymptomer.

”I første omgang handler det om at få reduceret presset på dig. Vi skal kigge på, hvordan du får noget mere søvn, flere pauser, får trukket tempo ud af dit liv, og hvordan du trækker vejret. Det er for at skabe ro på situationen her og nu. Nogle har jo gået i en uhensigtsmæssig belastningstilstand i tre, fire, fem eller ti år,” forklarer hun.

Trække vejret igen
Klokkerne i kroppens alarmberedskab skal stoppe med at ringe.

”Nogle mennesker har det rigtigt skidt, når de kommer her, og det er nødvendigt, at de får god tid til blandt andet at lære at trække vejret igen. Heldigvis er der også mennesker, som kommer til mig i god tid og får rettet op på nogle ting i deres liv, så de undgår en sygemelding,” siger Christina Nehammer.

Psykologen kan naturligvis ikke gå ind og gøre noget ved den enkeltes arbejdsplads. I nogle tilfælde, kan Christina Nehammer spørge, om klienten overhovedet vil tilbage til den samme arbejdsplads.

”Nogle skal måske slet ikke være gymnasielærer, eller hvad de nu laver.”

I de fleste tilfælde taler Christina Nehammer dog med klienten med udgangspunkt i at vende tilbage til den samme arbejdsplads eller at gå på arbejde et nyt sted uden at ryge ind i en ny uhensigtsmæssig belastningsreaktion.

”Nogle mennesker har haft en tendens til at sige ja til alt for meget. Så den nye version af dig handler også om at sætte nogle grænser for, hvad der kan lade sig gøre? Nogle gange handler det om nogle bagvedliggende psykologiske faktorer, som klienten bliver opmærksom på. For eksempel at du får et mere afslappet forhold til, hvad andre tænker om dig” siger hun.

Nogle lærer at strukturere deres liv på en anden måde ved at se på sig selv på en anden måde.

”Du bliver ikke et andet menneske, det gør jeg meget ud af at sige, men du lærer at forstå, hvad der er vigtigt for dig. Nogle af de alvorlige stressforløb, som ender med tab af erhvervsevne, handler om mennesker, der har ladet stå til i alt for mange år og bare har fulgt med,” siger Christina Nehammer.

Undgå at komme i rød
Hun lægger et skema frem på bordet, som hun giver sine klienter, og som de kan bruge, når de vender tilbage på deres arbejdsplads. I skemaet skal de forholde sig til deres fysiske og psykiske tilstand og til arbejde og fritid. De kan ud for datoer sætte et kryds i et grønt, gult eller rødt felt.

”Det skal de bruge i flere måneder efter, de er vendt tilbage. De skal være ærlige over for sig selv og lære, hvornår ressourcer og krav ikke hænger sammen. De fleste, som kommer godt igennem et belastningsforløb, er også blevet mere sensitive og kan mærke sig selv bedre,” siger hun.

Akademikerpension, som hun rådgiver, melder om en stigning af medlemmer, som får tab af erhvervsevne på grund af psykisk betingede lidelser. Stress og belastning er årsag til størstedelen af de sager, oplyser pensionskassen.

Højt belastningsniveau
Christina Nehammer har i dette interview forholdt sig til det, hun ser i sin konsultation, og hvad hun ved som psykolog. Hun erkender, at det mere bliver et kvalificeret bud, hvis hun skal forklare udviklingen i sager hos Akademikerpension.

”Jeg er 60 år, og der er ingen tvivl om, at unge menneskers belastningsniveau i dag er meget højere, end det var, da jeg var ung. Jeg tror, det er rigtigt farligt, at vi i dag har livsformer, hvor vi ikke får restitution. Restitution er ikke, når du sidder og scroller på telefonen, så kører hjernen på fulde sving. Jeg oplever hos mange af mine klienter, at de stiller enormt høje krav til sig selv, om hvordan deres liv skal være, og det handler ikke kun om deres arbejde,” siger Christina Nehammer.

Ledelsens ansvar
Hun nævner, at ledelsen på de enkelte arbejdspladser også har et ansvar – helt konkret også igennem arbejdsmiljøloven.

”Ledelsen har selvfølgelig et ansvar for at skabe de bedst mulige betingelser og rammer for medarbejderne for at udføre deres opgaver. Ledelsen har også et ansvar for at være opmærksom på, når tingene ikke fungerer hensigtsmæssigt, og den skal hjælpe de medarbejdere, som har brug for det,” siger hun.