Her er listen: Sådan øges elevens chancer for at blive student

Få gode karakter i folkeskolen, og sørg for, at dine forældre ikke bliver skilt.

Det kan være budskabet til unge mennesker, som afslutter folkeskolen og drømmer om en studenterhue.

Forskere fra Aarhus Universitet og KORA har som led i et stort forskningsprojekt for Rockwool Fondens Forskningsenhed analyseret, hvilke enkeltstående faktorer der har størst indflydelse på, om en elev, som begynder i gymnasiet, også får en studentereksamen.
Se listen til højre.

Ikke-vestlige lande på positivlisten
Gode karakterer har den enkelte indflydelse på, men om eleven har en ikke-vestlig oprindelse bliver straks sværere at gøre noget ved.
Ikke desto mindre er det isoleret set en fordel at komme fra et ikke-vestlig land, hvis det handler om chancerne for at gennemføre gymnasiet. En del af forklaringen er ifølge forskerne, at de fagligt svageste elever aldrig begynder i gymnasiet, og blandt dem er der større overvægt af unge fra ikke-vestlige lande. 

Ud over karakterer har elevens sociale og økonomiske baggrund – også kaldet den socioøkonomiske effekt – en markant betydning for elevernes risiko for at falde fra. Det betyder, at det er positivt for elevens chancer for at blive student hvis forældrene tjener mere end gennemsnittet, eller hvis moren har et års længere uddannelse end gennemsnittet. Af en eller anden grund kan giver det ikke nogen signifikant betydning, hvis faren har længere uddannelse.

Overraskende arbejdsløshedseffekt
Som det også fremgår af listen, har det en lille – og her er virkelig tale om en lille – positiv effekt på elevens chance for at gennemføre gymnasiet, hvis elevens mor er arbejdsløs. Forskerne har ikke nogen forklaring på denne isolerede effekt. Det skal dog også tilføjes, at moren ikke nødvendigvis er arbejdsløs i længere tid.

 Et andet resultat fra forskningsprojekt handler om, at ledelsens måde at lede på har indflydelse på karakterer og frafald – læs God ledelse giver bedre karakterer