Gymnasiets syn på almendannelse er forældet

Gymnasiets syn på almendannelse er forældet

Den almene dannelse er i opløsning. I dag kan alle fællesskaber i princippet skabe dannelse. Det er et problem, at fagene i gymnasiet bygger på tidligere tiders dannelsessyn, mener idéhistoriker Lars Geer Hammershøj.

Du mener, at det er slut med at betragte almen dannelse som et fælles, entydigt begreb. Hvorfor??De tidligere dannelsesidealer er på retur. Da den moderne forestilling om dannelse blev født i slutningen af 1700-tallet af tyske nyhumanister, handlede det om at blive menneske med stort M. Man skulle danne sin personlighed gennem en ophævelse til almenhed. Man skulle altså blive som alle andre. I dag har vi det svært med den forestilling. Det er i langt højere grad op til den enkelte at afgøre, hvem og hvad der skal være forbillede for ens dannelse. Det handler om at blive sig selv, blive noget særligt og udvikle sin egen interessante personlighed. Man kan ikke længere pege på noget almengyldigt. ??Du siger, at det enkelte menneske i dag snarere udvikler sig og danner sin personlighed i smagsfællesskaber end i traditionelle fællesskaber. Hvad mener du??De klassiske kulturelle og politiske fællesskaber er karakteriseret ved, at man er fælles om faste og varige størrelser. Det kan for eksempel være danskhed. De nye fællesskaber opstår derimod, fordi man deler smag for det samme. Det kan blandt andet handle om stil og stemning. Selvfølgelig kan man stadig danne sig gennem de gamle grækere, men man kan lige så godt danne sig i et hiphop-fællesskab ­eller i det fællesskab, der opstår på Roskilde Festivalen. ??Så et rockerfællesskab kan også danne??Ja, vi er i en situation, hvor alle fællesskaber i princippet kan skabe dannelse. Skal man sige, at et rockerfællesskab ikke kan danne, skal man kunne pege på, hvad vores almene dannelsesideal er i dag, og det er utroligt svært. Rigtig mange fællesskaber kan præsentere en større verden, der på en eller anden måde er interessant og kan danne den enkelte. Men hvis det skal give mening at tale om smag og forbilleder, må man også sige, at der er noget, der er bedre end andet. Alt er langtfra lige vigtigt. Det er jo de færreste bøger, det er værd at læse. Ligesom det er de færreste fællesskaber, det er værd at omgås. ??Du kritiserer gymnasiet for ikke at have nytænkt, hvad dannelse er i dag. Hvad er problemet? ?Gymnasiet er ikke fulgt med tiden. Da man lavede gymnasiereformen, glemte man at tænke over, hvad dannelse er i dag, og hvad der dermed er almendannende fag. Det er et problem, at gymnasiet, der jo er dannelsesanstalten par excellence, stadig er gennemsyret af de klassiske dannelsesidealer: Humanitet, det nationale og oplysning. Oldtidskundskab, latin, dansk, historie, fysik og samfundsfag er fag, som netop afspejler disse dannelsesidealer. Men de idealer fungerer ikke mere, og derfor står man tilbage med en række almendannende fag, der har mistet deres legitimitet. For nyhumanisterne i Tyskland i slutningen af 1700-tallet var det en selvfølge, at de gamle grækere var forbilledet for dannelse. Sådan er det ikke i dag. For os er det alt andet end selvfølgeligt, hvad der er idealet og den gode smag. ??Men hvad er så dit eget bud på nye almendannende gymnasiefag??Jeg siger ikke, at det er nemt. Tværtimod kan jeg godt forstå, at gymnasiet har svært ved at finde ud af, hvad det almendannende er i dag. Når det ikke længere handler om at blive almen, men særlig, så er mit bedste bud, at det nye dannelsesideal er det interessante. Det er de interessante fortællinger, man skal lede efter. Fortællinger, der giver et nyt perspektiv på tingene og handler om, at man er en del af noget større. Jeg ser for eksempel kosmologi som et bud på et nyt naturvidenskabeligt almendannende fag. Det er fortællingen om, at vi alle er en del af det liv, der opstod på jorden for 3,8 milliarder år siden. Et andet bud er evolutionsteori, der handler om, at vi alle sammen stammer fra det samme liv. Den slags historier, tror jeg, vil give de unge en anden interesse for naturvidenskab.

Lars Geer Hammershøj??Født 1972, mag.art. i idéhistorie fra Aarhus Universitet i 1999, ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet i 2003. Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.