Jan Maintz, Camilla Kofod, Anders G. Christensen, Rikke Hvilshøj, Anders Wolf Andresen og Bo Haahr Larsen debatterede elevfordeling på gymnasierne.
Folketingets politikere skal i gang med at finde en ny model for fordeling af elever på landets gymnasier. Det var den dominerende holdning, da Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) holdt sit første arrangement på årets Folkemøde i Allinge.
For den nuværende model – der som bekendt kun er en del af den oprindelige elevfordelingsaftale – har ikke ændret på noget som helst i fordelingen af elever, lød det samstemmende fra rektorer, lærere, elever, regioner og en borgmester.
Rektor Bo Haahr Larsen fra Lemvig Gymnasium er en af dem, der efterlyser en anden elevfordelingsmodel. Han argumenterede især for at få regler, der kan sikre elever til små gymnasier i de mere tyndtbefolkede egne af Danmark.
“Men med den nuværende fordeling har 29 ud af 31 af de små gymnasier, der havde behov for at få tilført elever, ikke fået det,” sagde han.
Læs: Elevfordeling blev en fuser for nogle gymnasier
“Der er behov for en anden model, hvor eleverne bliver tildelt det gymnasium, som de bor tættest på. Vi har jo en god national standard for alle vores gymnasier, så det er altså ikke nogen form for overgreb, at vi bestemmer, at eleverne skal gå på det nærmeste gymnasium,” understregede Bo Haahr Larsen og tilføjede:
“Og når man har så meget fokus på elevernes frie valg, så skal man være bevidst om, at det frie valg faktisk vil begrænse andre unges valg. For konsekvensen bliver, at gymnasier vil lukke uden for de større byer i Danmark.”
Brug for en hjælpende hånd
Den eneste i panelet, der ikke ønskede en elevfordelingsaftale, var Camilla Kofod, der er rektor for Sydkysten Gymnasium og NEXT Campus Ishøj.
“Der er ikke sket en fløjtende fis på trods af elevfordelingsaftalen. Men jeg synes heller ikke, at vi har brug for en fordelingsaftale. Vi har de elever, vi har,” sagde Camilla Kofod, der er rektor på et gymnasium, hvor over halvdelen af skolens elever har en anden etnisk baggrund end dansk.
“Det passer meget godt til vores kommune, hvor 52 procent af borgerne har en anden etnisk baggrund end dansk. Men vi er det fjerdebedste gymnasium til at løfte de unge, vi har en høj overgangsfrekvens til de videregående uddannelser, og hvert år er elevtrivselsundersøgelsen rigtig god,” sagde hun.
“Men det er et stort problem, hvis sammensætningen af elever ikke afspejler området. Det oplever vi på vores lokale gymnasium. Her er en meget høj andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk, fordi de også kommer fra andre kommuner. Vi har brug for en hjælpende hånd fra politikerne, for de har kørt elevfordelingsaftalen i rabatten og smidt nøglerne væk,” sagde borgmester i Hvidovre Kommune Anders Wolf Andresen.
Det er ikke alle gymnasier, vi kan redde.
Medlem af GL’s hovedbestyrelse Jan Maintz argumenterede også for en ny elevfordelingsmodel.
“Vi står med et system, der blev skabt i en anden tid – i nullerne – hvor gymnasierne fik selveje, taxameter og studieretning. Det er et meget markedsøkonomisk system, som ikke passer til tidens udfordringer. Og vi kan ikke løse de udfordringer uden at begrænse elevernes frie valg lidt,” påpegede han.
Flere lokale løsninger
For formanden for den tidligere ekspertgruppe for elevfordeling, Rikke Hvilshøj, er det ikke den store overraskelse, at udfordringerne ikke er løst med den nuværende aftale.
Ekspertgruppen blev nedsat af undervisningsminister Merete Riisager under VLAK-regeringen. Men det var en umulig opgave, mener Rikke Hvilshøj.
“Da jeg så kommissoriet, havde jeg det, som om at vi skulle finde cirklens kvadratur, for vi skulle både styrke de unges frie valg, samtidig med at vi skulle sikre udkantsgymnasier og den etniske sammensætning. Det kan man ikke! Man kan kun ændre de unges valg ved at begrænse deres valg,” fastslog hun.
Ekspertgruppen anbefalede en form for klyngemodel, hvor eleverne skulle have tildelt plads på det lokale gymnasium. Klyngen skulle dog kun aktiveres i de områder, hvor der var problemer med elevsammensætningen. Anbefalingen blev som bekendt aldrig realiseret i elevfordelingsaftalen.
Læs: Ekspertgruppe: Gymnasier skal opdeles i klynger
Rikke Hvilshøj er enig i behovet for en elevfordelingsaftale, men skitserede også samfundsudviklingen:
“Der er en stærk tendens til, at de unge vil på gymnasier i større byer, samtidig med at vi kan se, at den demografiske udvikling for unge er faldende. Som jeg ser det, er det ikke alle gymnasier, vi kan redde.”
Elevfordelingsaftalen har haft en omtumlet tilværelse, fordi den blev en politisk kampplads, bemærkede Anders G. Christensen (V), der er bestyrelsesmedlem i Danske Regioner.
“Men det er måske ikke politikerne på Slotsholmen, der er de skarpeste til at fordele eleverne. Det vil vi nok være bedre til i regionerne. Vi har jo en bedre indsigt i de lokale forhold,“ sagde Anders G. Christensen og tilføjede:
“For med elevfordelingen vil der ikke være et ‘one size fits all.’”
Det var der enighed om i panelet.
Regeringen har i forbindelse med tilbagerulningen af elevfordelingsaftalen bebudet, at den senere vil præsentere en ny model, “der modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer, og at man vil gå videre med de tiltag, der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede områder ikke lukker”.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
-
Små udfordrede gymnasier mangler politisk handling
-
To vestegnsgymnasier bliver til et
-
GL’s formand: Mange uddannelsespolitiske udfordringer kan løses af gymnasierne
-
Skærpede adgangskrav kan betyde folkevandring til hf, forudsiger ministeren
-
Politikere vrede: Ny model for elevfordeling kan blive udskudt til 2026
Copyright Gymnasieskolen 2024
det er dog en undertrykkende opstilling.
mennesker der ikke er høje – kan vist næppe ses af tilskuere, der – jeg gætter – står lavere end scenen.
for høje borde og så kunne navnene stå foran bordet og ikke oppe på bordet.
One size fits all? Nej vel?