To mørkhårede piger diskuterer noget på en blanding af dansk og arabisk. Da de opdager journalisten på vej igennem deres gymnasium, kigger de nysgerrigt op. De slår hurtigt over i rigsdansk, smiler og siger pænt goddag og velkommen til. Lidt længere nede ad gangen står en lyshåret dreng og er travlt optaget i en telefonsamtale, han kigger kortvarigt op og krediterer med et smil og et nik.
Henrik Stokholm
Rektor
Mulernes Legatskole
På Mulernes Legatskole mødes unge med vidt forskellige sociale, kulturelle og faglige baggrunde. Mangfoldighed er på mange måder blevet en del af skolens identitet – og det er noget, som både elever, lærere og rektor fremhæver som en stor styrke.
“Problemet er ikke mangfoldighed – tværtimod – problemet er, hvis skoler går hen og bliver enklaver, hvor alle ligner hinanden,” siger rektor Henrik Stokholm.
Han mener, at en af skolernes fornemste opgaver er at skabe empati blandt eleverne, der går der.
”Det gør man bedst ved, at unge møder mennesker, der lever anderledes end dem selv,” siger han.
Fordomme og virkelighed
Mulernes Legatskole ligger i udkanten af Vollsmose i Odense, som traditionelt har haft et dårligt ry. Og det præger også omverdenens blik på skolen.
Jeg var ærligt talt ked af det i starten.
Ahmad Abdel Rahman går i 2.g og er elevrådsformand på skolen. Han oplever ofte, at folk reagerer negativt, når han fortæller, hvilket gymnasium han går på.
Ahmad Abdel Rahman
Elev
Mulernes Legatskole
“Det er ikke den samme reaktion, man får, som hvis man går på et gymnasium inde midt i Odense,” siger han.
Det genkender Sofie Marie Svensson, der også går i 2.g på Mulernes Legatskole. Hun fortæller, at hun selv havde sine forbehold, inden hun startede på skolen.
“Jeg havde faktisk ikke lyst til at starte her. Jeg havde søgt et andet gymnasium, men jeg kom ikke inde der og fik pladsen her i stedet – og jeg var ærligt talt ked af det i starten,” siger hun.
Hun forklarer, at hendes negative syn på Mulernes Legatskole primært skyldtes rygter.
“Der, hvor jeg kommer fra, er der mange fordomme om området og skolen, og jeg havde derfor kun hørt de dårlige historier,” siger hun.
Og de dårlige rygter vil begge elever meget gerne aflive. De mener, at rygterne slet ikke stemmer overens med virkeligheden.
Man møder mennesker med andre perspektiver, end dem man er vant til, og det gør en klogere.
Sofie Marie Svensson
Elev
Mulernes Legatskole
“Det har været helt fantastisk at gå på Mulernes Legatskole. Jeg har fået gode venner, gode lærere og jeg er med i en masse skolefællesskaber,” siger Sofie Marie Svensson, der blandt andet sidder med i elevrådet og er formand for skolens bogklub.
Ahmad Abdel Rahman tilføjer, at han også mener, at det er en styrke at være en blandet skole.
”Man møder mennesker med andre perspektiver, end dem man er vant til, og det gør en klogere,” siger han.
En blandet skole – bare ikke i alle klasser
Med et samlet antal elever på over 40 procent med anden etnisk herkomst end dansk er diversiteten på Mulernes Legatskole stor, men den fordeler sig ikke altid jævnt ud på hele skolen.
Tine Guldbrandt Lauritzen er lærer, studievejleder og arbejdsmiljørepræsentant på skolen. Hun fortæller, at elevgrupperne ofte søger bestemte studieretninger, som gør, at nogle klasser helt mangler den mixede elevgruppe, skolen godt kunne tænke sig.
Når klasser bliver for ens – uanset om de er etnisk danske eller ikke – så mister man noget.
Mange tosprogede elever vælger de naturvidenskabelige studieretninger og er underrepræsenterede på de sproglige og på de mere kreative studieretninger som for eksempel musik.
Mads Ryttov
Lærer
Mulernes Legatskole
Det er et problem, mener både Tine Guldbrandt Lauritzen og kollegaen Mads Ryttov, der er tillidsrepræsentant på skolen.
“Når klasser bliver for ens – uanset om de er etnisk danske eller ikke – så mister man noget. Perspektiverne bliver smallere, og holdninger bliver ikke udfordret, hvilket ellers er en kæmpe styrke,” siger han.
Mere end faglighed
Selvom mangfoldigheden på skolen primært opfattes som en stor styrke, så stiller det somme tider særlige krav til lærerne. De bruger for eksempel meget tid på relationsarbejdet, ekstra forklaringer, faglig assistance og ikke mindst på sproglig hjælp.
Tine Guldbrandt Lauritzen fortæller, at flere af de tosprogede elever har ekstra udfordringer, der knytter sig til det danske sprog. Det ses både, når eleverne skal lave skriftlige opgaver og afleveringer, men også helt lavpraktiske og mere skjulte ting, som at de ikke altid forstår danske talemåder og ordsprog.
De kender ikke nødvendigvis deres muligheder, og derfor søger mange på stx.
Tine Guldbrandt Lauritzen
Lærer
Mulernes Legatskole
Hun forklarer desuden, at de tosprogede elever og deres familier generelt kan have en lidt anderledes tilgang til det danske uddannelsessystem.
”De kender ikke nødvendigvis deres muligheder, hvorfor mange tosprogede elever søger til stx, selvom de måske havde passet bedre ind på en anden type ungdomsuddannelse,” siger hun.
Hun fortæller videre, at de har en lidt anderledes tilgang til aktiviteter efter skoletid.
“Tosprogede elever deltager mindre i frivillige sociale udvalg som vores musikcafé, teatertrup og den slags, men til gengæld vælger rigtigt mange at deltage i de mere studieorienterede aktiviteter som forskerspireprojekter,” siger Tine Guldbrandt Lauritzen.
Skolen kan ikke løse det alene
Selvom skolen arbejder med, og ifølge eleverne Ahmad Abdel Rahman og Sofie Marie Svensson i høj grad er lykkedes med, at skabe fællesskaber på tværs af studieretninger og klasser, så er mulighederne for at ændre elevsammensætningen begrænsede, og det ærgrer rektor Henrik Stokholm.
Jeg synes, at Aarhus-modellen er en rigtig god idé, og jeg forstår ikke, at man ikke indfører den.
Han peger samtidig på, at det såkaldte frie gymnasievalg er begrænset.
“Frit valg er ikke nødvendigvis frit valg. I praksis bliver mange unge bundet af, hvor de bor samt af de forventninger og fordomme, de tager med sig derfra, når de skal vælge gymnasium,” siger han.
Aarhus-modellen
For nyligt søgte syv stx-gymnasier i Aarhus tilladelse til at lave en lokal elevfordelingsaftale, der ville gøre dem i stand til i højere grad selv at fordele byens ansøgende stx-elever imellem sig.
Forslaget blev afvist af den daværende børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), da han ikke mente, at der var lovhjemmel til at indføre en sådan model.
Han fortæller, at han er stor tilhænger af større mulighed for lokale elevfordelingsaftaler – så skolerne i højere grad afspejler samfundet som helhed.
“Derfor synes jeg, at Aarhus-modellen er en rigtig god idé, og jeg forstår ikke, at man ikke indfører den,” siger han.
En holdning, som lærerne deler.
“Fra et samfundsperspektiv er der kun noget at vinde på det, og jeg har svært ved at forstå modstanden mod en elevfordelingsaftale,” siger Mads Ryttov.
Ifølge den politiske aftale om den ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx), der træder i kraft i 2030, vil regionerne få flere beføjelser til at rykke ansøgende gymnasieelever rundt og skabe en mere lige elevfordeling, hvis der er faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer på lokale institutioner.
Men fra Henrik Stokholm er opfordringen klar.
”Man bør handle nu og ikke vente til 2030,” siger han.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode