Lærere og gymnasier presser på for ny elevfordeling

Den skæve elevfordeling på nogle gymnasier er stadig en varm politisk kartoffel, men meget tegner til, at der snart bliver gjort noget ved det. Det håber både formand for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, og formand for GL – Gymnasielærerne, Anders Frikke, i hvert fald.

Begge peger på, at nogle gymnasier i dag er blevet så skævt sammensat, at det skaber udfordringer både fagligt, socialt og pædagogisk.

Sidste gang, man forsøgte at indføre en elevfordelingsaftale for gymnasierne, var i 2022. Her vedtog et politisk flertal i Folketinget blandt andet, at seks skoler ikke måtte optage nye elever i skoleåret 2022/23. Aftalen blev senere droppet.

“Problemet er jo ikke gået væk af, at politikerne brændte fingrene på den tidligere elevfordelingsmodel. Tværtimod,” siger Anders Frikke.

En kritik, der bakkes op af Danske Gymnasier, hvor man mener, at regeringen har forsømt opgaven.

“Når nu regeringens tidligere model faldt fra hinanden, er der brug for, at vi får fundet på nye løsninger,” siger Maja Bødtcher-Hansen, der  også er rektor på Frederiksberg Gymnasium.

Lokale løsninger fremfor ny, stor reform
Danske Gymnasier går dog ikke tomhændet ind i debatten, og Maja Bødtcher-Hansen præsenterer nogle helt konkrete forslag til, hvad der er centralt at få med i en ny elevfordelingsaftale.

“Vi kan ikke lave ’one size fits all’ på det her. Det bliver nødt til at være lokale værktøjer, vi tager i brug fremfor store nationale løsninger,” siger hun.

Hun ønsker, at reglerne for lokale elevfordelingsaftaler bliver genindført, så man I højere grad kan sætte ind dér, hvor problemerne er størst.

For nyligt søgte syv stx-gymnasier i Aarhus tilladelse til netop at lave en lokal elevfordelingsplan imellem dem. Det afviste daværende børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) dog i Uddannelsesmonitor:

”Jeg er meget glad for jeres engagement og det ansvar, I påtager jer i denne sag. Men da der ikke er hjemmel til, at jeg kan godkende en fravigelse af reglerne på dette område, er der ikke grundlag for at mødes om jeres konkrete model.”

Ministeren begrundede det med, at der i den nyeste kapacitetsfastsættelsesmodel fra 1. juli 2022 ikke er mulighed for lokale elevfordelingsinitiativer.

Anders Frikke er enig med Danske Gymnasier om, at vejen frem snarere er lokale end nationale løsninger. Han peger på Aarhus-modellen som et konkret eksempel på, hvordan udfordringerne ved skæv elevfordeling kan løses, og han håber, at lovgivningen ændres, så lignende løsninger bliver mulige.

Ikke kun et spørgsmål om at sende elever langt væk
En af indvendingerne mod elevfordeling i debatten har været, at elever risikerer længere transporttid og et mindre frit skolevalg, men ifølge Anders Frikke er det ikke nødvendigvis et lige så stort problem, som det er blevet gjort til.

“En ny elevfordelingsaftale betyder jo ikke nødvendigvis, at man skal busse en masse elever rundt til gymnasier langt væk, fordi de ikke kan komme ind på det, der lå tættest på dem,” siger han.

Han mener, at forestillingen om helt frit skolevalg ikke nødvendigvis er helt frit i praksis, da elever ofte søger bestemte gymnasier, baseret på meget lidt viden. Det kunne for eksempel være, at skolen har et godt ry, eller at mange af deres venner søger derhen, hvilket i praksis også giver dem længere rejsetid, end hvis de havde valgt det lokale gymnasium.

Mere støtte – ikke kun tilsyn
Udover muligheden for lokale fordelingsaftaler, foreslår Danske Gymnasier også, at skoler med store udfordringer i mindre grad mødes med tilsyn og i højere grad med støtte.

“Elever, der er udsat for negativ social kontrol, skriver det jo ikke i en elevtrivselsundersøgelse. Det er faktisk rigtig svært at få øje på. Jeg tror ikke, at tilsynet har haft en stor effekt,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Maja Bødtcher-Hansen

Formand
Danske Gymnasier

I stedet bør skolerne ifølge hende indgå i et netværk med ressourcer, ledelsesstøtte og vidensdeling.

Hun efterlyser også ekstra midler til de gymnasier, der løfter den sværeste opgave. Hun foreslår, at de midler blandt andet kunne gå til tolærerordninger, højskoleforløb, ekstra ledelse eller medarbejdere med viden om negativ social kontrol.

Det rammer lærernes arbejde
GL’s særlige fokus er på, hvad skæv elevfordeling på skolerne har af betydning for undervisningen.

“Når bogligt udfordrede elever samles på de samme skoler, eller når skoler har en meget høj andel af minoritetselever med sproglige udfordringer, så bliver det sværere at løfte kerneopgaven for den enkelte lærer,” siger Anders Frikke.

Konsekvensen er ifølge ham, at lærernes rolle udvides markant.

“Man kommer i en rolle, hvor man ikke kun er den faglige vejleder og det faglige fyrtårn i rummet, men hvor der også er alle mulige andre problemstillinger på spil. Det gør det bare hårdt at undervise,” siger Anders Frikke.

Anders Frikke peger også på, at de skoler med de største udfordringer ofte samtidig er økonomisk pressede.

“Mange af de skoler, som løfter den sværeste opgave, har den samme mængde penge som de skoler, der løfter en lidt nemmere opgave – og ofte færre. Man mister jo penge, hver gang man mister elever,” siger han.

Anders Frikke

Formand
Gymnasielærerne (GL)

Mangfoldighed er en del af gymnasiets formål
Selvom debatten er følsom, peger begge organisationer på, at spørgsmålet ikke kun handler om styring og kapacitet, men også om, hvad gymnasiet skal være.

“Det er godt og dybt meningsfuldt, at vi går i skole på tværs af forskellige grupperinger i samfundet,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Hun kalder mangfoldighed “en gave”, når den bliver sat rigtigt i spil i klasselokalet.

“Vi skal skabe et gymnasium, hvor man går i skole med hinanden på kryds og tværs, ikke hvor man segregerer sig ud på forskellige skoler,” siger hun.

Hos GL lyder det tilsvarende, at en bredere elevsammensætning ikke bare er en fordel for de skoler, der i dag er pressede, men for gymnasierne generelt.

“På en dannelsesinstitution, der skal have demokrati og samfundssnak i spil, er en mangfoldig elevsammensætning et kæmpe plus,” siger Anders Frikke.

Hvis ikke der sker noget nu
Hvis udviklingen fortsætter, frygter både Danske Gymnasier og GL, at flere gymnasier vil blive fanget i en negativ spiral.

“Jeg tror ikke, at den segregering ophører af sig selv, og så vil vi fortsat se en flugt fra de gymnasier, hvor problemet er stort,” siger Anders Frikke.

Anders Frikke frygter, at nogle skoler i sidste ende kan blive så skævt sammensat, at det får store konsekvenser.

“Vi kan ende i nogle dødsspiraler, hvor skoler mister elevsøgning og i sidste ende vil være nødt til at lukke. Det gavner ikke nogen på den lange bane,” siger han.

Bekymring for epx
Begge formænd ser også elevfordelingen som en udfordring, der rækker frem mod den kommende epx.

“Epx bliver en udfordring, uanset hvordan vi vender og drejer det. Men noget af det, man kan gøre, er allerede nu at indføre nye elevfordelingsregler. Så kan man stå klar til epx i 2030 med elevfordelingsregler, der allerede er afprøvet og fungerer,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Vil have politikerne tilbage til bordet
Trods kritikken af den tidligere proces er beskeden fra både Danske Gymnasier og GL, at løsningen stadig skal findes politisk.

“Vi er enige om, at der er et problem. Lad os løse det sammen. Vi har et bud på hvordan,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Hos Anders Frikke lyder budskabet, at der både er brug for handling nu og ændringer på længere sigt.

“En stram kapacitetsstyring løser ikke problemet, men det bidrager til en løsning. På længere sigt skal vi have ændret lovgivningen, så vi kan lave nogle mere håndholdte indsatser der, hvor det for alvor brænder på,” siger han.