Forsker: Stigmatisering af gymnasier med tosprogede elever skaber en ond cirkel

Ghettogymnasier og parallelsamfund er den slags ord, man støder på i den offentlige debat, når det handler om danske gymnasier med en stor andel af etniske minoritetselever. Forsker Iram Khawaja, der har en ph.d. i socialpsykologi og er lektor i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet, konkluderer i sin seneste forskning, at den politiske diskurs problematiserer de etniske minoritetselever, og det påvirker gymnasierne negativt på forskellige måder.

Iram Khawaja

Ph.d. i socialpsykologi, lektor i pædagogisk psykologi
Aarhus Universitet

Over 30 procent med anden etnisk baggrund
”Der skal ikke være mere end omkring 30 procent med anden etnisk baggrund på uddannelsesinstitutionerne i Danmark”. Det sagde den daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et interview til Altinget i 2019. Denne udtalelse kom på mange måder til at præge den offentlige samtale om gymnasier med mange etniske minoritetselever. Men ifølge Iram Khawaja er der ikke forskningsmæssigt evidens for, at antallet af 30% etniske minoritetselever nødvendigvis medfører en ubalance, som kræver særlige politiske tiltag.

“I flere af mine interview henviser ledere, lærere og konsulenter fra STUK (red: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til tallet 30 procent som et skæringspunkt for, hvor mange etniske minoritetselever der bør være på et gymnasium. Det figurerer som et tal, der danner grundlag for særlige reguleringer og tiltag. Men den forskning, der refereres til, er fra 2007, og så er det fra folkeskoleområdet og ikke gymnasiet,” siger Iram Khawaja.

Siden 2021 har Iram Khawaja forsket i danske gymnasiers pædagogiske praksis med diversitet. I sit forskningsprojekt er hun dykket ned i den politiske proces om elevfordeling på gymnasier i de senere år, og hun har interviewet rektorer, lærere og elever på syv gymnasier, der har en større andel af etniske minoritetselever, på tværs af landet.

Eksistensen er problemet
Når et konkret antal af etniske minoritetselever i gymnasiet fremstår som særligt bekymrende, bidrager det til at problematisere eleverne, før at de starter på et gymnasium, mener forskeren.

“Når fokus er på antallet, betyder det, at den enkelte etniske minoritetselev på forhånd bliver set som en ulempe for skolen uden at kende til elevens faglige eller sociale kvalifikationer. Hvis der er for mange af denne slags elever, er det per definition et problem, og på den måde bliver det selve tilstedeværelsen, eksistensen af de etniske minoritetselever, der udgør problemet,” siger Iram Khawaja.

Problemer reduceres til etnicitet
Iram Khawaja erkender, at der kan eksistere visse problemer og udfordringer på  gymnasier med en stor andel af etniske minoritetselever, men hun mener ikke, det er problematisk, når udfordringer reduceres til blot at omhandle etnisk baggrund.

“Der sker en kortslutning, når man ensidigt kobler problemerne til tilstedeværelsen af en større andel af etniske minoritetselever og reducerer problemerne til at omhandle deres religiøse, kulturelle eller etniske baggrund. Det kan sagtens være på spil, men det er vigtigt at have fokus på samspillet med andre faktorer som social baggrund, forældrenes ressourcer og gymnasiernes pædagogiske tilgang til inklusion og diversitet,” understreger Iram Khawaja.

Elever søger væk 
Ifølge Iram Khawajas forskning så har den politiske diskurs en afgørende betydning for det narrativ, der skabes om de gymnasier, som har en stor andel af etniske minoritetselever. Og det narrativ fører til, at elever søger andre gymnasier.

“Blandt minoritetseleverne er det især dem med en ressourcestærk baggrund, der søger andre gymnasier. For dem handler det om social mobilitet, fordi et valg af gymnasium handler om at forbedre sine uddannelsesmæssige muligheder, og det er koblet til tanken: “Hvordan kan jeg bedst muligt skabe fundament for at klare mig bedst i samfundet,” siger Iram Khawaja.

Selvom nogle etniske minoritetselever også søger mod andre gymnasier, så bliver det ifølge Iram Khawaja mere afgørende, når de hvide majoritetselever gør det.

Når et gymnasium har en stor andel af etniske minoritetselever, så er der en tendens til, at de etnisk danske elever søger andre steder hen.

“Når de hvide danske elever søger andre gymnasier, udvikler det sig til en selvforstærkende ond cirkel. Jo flere der søger væk, desto vanskeligere bliver det at tiltrække nye elever,” siger Iram Khawaja.

Elever bliver positivt overrasket
Mange af de gymnasieelever, der går på et gymnasium med mange etniske minoritetselever, som Iram Khawaja har talt med, oplever, at de bliver positivt overrasket, når de starter på gymnasiet.

“Mange elever bliver positivt overraskede, når de starter. Det gælder både for de etniske majoritets- og minoritetselever. De starter med en forventning om, at der er ballade, og at det faglige niveau ikke er højt, eller at det er nemt at få gode karakterer, men de oplever, at virkeligheden er helt anderledes. De negative forventninger og forestillinger er også styrende for, hvorfor man søger andre steder hen,” siger Iram Khawaja.

Iram Khawaja nævner, at det faktisk ikke kun er gymnasierne, der får et dårligt ry, men at det også går ud over det område, gymnasiet er placeret i.

“Ledere taler om, at de kæmper mod et narrativ, der bliver skabt om deres gymnasium. Det er både gymnasierne og området, der får et dårligt ry. De her forestillinger har en magt. Nogle gymnasier er højstatus, og andre gymnasier er lavstatus, og disse forskelle er vi ikke gode til at tale om,” siger Iram Khawaja.

Iram Khawaja giver nogle bud på, at man kan skabe nogle alternative tilgange til diversitet på gymnasierne.

“Der er nogle gymnasier, der er gode til at håndtere diversitet og skabe et mangfoldigt miljø på baggrund af etnicitet, klasse, køn, seksualitet og sociale baggrunde. Og hvis man kan arbejde med dette som et kvalitetskriterium for et gymnasium, er det muligt at forstå diversitet, som noget der kan skabe kvalitet, fremfor noget gymnasierne gerne vil undgå.”

Samfundets blik påvirker 
Den politiske diskurs om gymnasier med en stor andel af etniske minoritetselever påvirker samfundet og har samtidig en effekt på de ledere, lærere og elever, der har deres daglige gang på de her gymnasier.

“Den politiske diskurs præger vores samfundsmæssige forståelse af, hvad et godt og dårligt gymnasium er. Et gymnasium med mange etnisk minoritetselever bliver næsten automatisk positioneret som et dårligt gymnasium, og de her gymnasier får et blakket ry. Lærerne fortæller, at der ikke er meget status forbundet med at undervise i de her gymnasier. Eleverne fortæller, at andre unge tror, det er lettere at få gode karakterer på et sådan gymnasium,” siger Iram Khawaja.

Den måde, de etniske minoritetselever bliver italesat som særligt problematiske, fører også til, at disse elever føler sig som en byrde.

“Mange af eleverne har en oplevelse af, at de på forhånd bliver set på som en byrde for gymnasiet. Så en del bliver optaget af at vise, at de ikke er en byrde og kan klare sig godt, mens andre nævner, at det kan være trættende at blive set som et potentielt problem,” siger Iram Khawaja.

Presset på økonomien
Den omtalte onde spiral, som nogle gymnasier kommer ind i, får en direkte økonomisk konsekvens for skolerne. Når gymnasier bliver omtalt problematisk, får et dårligt ry og oplever elevflugt, går det hurtigt ud over taxameterindtægterne.

“Det bliver en underskudsforretning for gymnasierne. Mange rektorer oplever, at det har direkte konsekvenser for deres gymnasiums ry og for elevoptagelsen. Og på længere sigt gymnasiets overlevelse,” pointerer Iram Khawaja.

Udfordringerne er komplekse, men hvis man spørger forskeren, så har det stor betydning, hvilket syn vi har på elever med minoritetsbaggrund. Den offentlige debat og den politiske diskurs har en betydning for udviklingen.

“Hvis vi så på de her elever som nogle, der er på lige fod med etnisk danske elever, der bidrager til fællesskabet og gerne vil tage en uddannelse, så ville det jo som udgangspunkt ikke være et problem, at der er over 30 procent etniske minoritetselever på en skole,” siger Iram Khawaja.