
Formand for GL Tomas Kepler mener, at regeringen skal levere politiske redskaber til at løse polarisering og skæv elevfordeling.
Formand for GL Tomas Kepler mener, at regeringen skal levere politiske redskaber til at løse polarisering og skæv elevfordeling.
Debatten om skæv elevfordeling og polarisering på landets gymnasier har varet i små ti år. Det er heller ikke nyt, at små gymnasier i mindre kommuner mister elever til fordel for de større byer.
Udfordringerne med elevfordeling er velkendte, men de politiske løsninger er stadig udeblevet. Det konstaterer formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler, som netop har sendt et åbent brev til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) med opfordring til at indføre en håndfuld løsninger på problemer med skæv elevfordeling.
”En lang række institutioner står jo stadig med de samme udfordringer med skæv elevfordeling. Nu er den altdominerende politiske dagsorden en ny ungdomsuddannelse, og derfor er der en risiko for, at udfordringerne med elevfordeling kan blive glemt,” siger Tomas Kepler, som også peger på, at gymnasier i udkantsdanmark lider under, at elever søger mod de større byer, samtidig med at ungdomsårgangene bliver mindre.
GL har udarbejdet en politik på området med flere forslag til lokale løsninger.
”Det er muligt at lave løsninger lokalt og decentralt, men det kræver, at der bliver taget et centralt politisk ansvar,” siger Tomas Kepler.
Regeringen lovede en løsning
Da SVM-regeringen trådte til i december 2022, stod der i regeringsgrundlaget, at ”regeringen vil præsentere en ny model, der modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer.”
Men siden er der ikke taget nogle initiativer til reelle løsningsforslag fra regeringen side.
Tomas Kepler og GL har sendt et brev til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) med opfordring om at indføre politiske redskaber til at rette op på skæv elevfordeling.
I brevet til ministeren fra Tomas Kepler foreslår GL, at en del af de mulige løsninger kan være:
Den skæve elevfordeling går imod gymnasiets formål om almendannelse.
”Den forrige regering brændte nallerne på en central løsning, som blev utrolig kompleks. Nu er der brug for løsninger, som virker lokalt,” siger Tomas Kepler.
Han mener, det er vigtigt, at regeringen handler. Den nye ungdomsuddannelse epx risikerer ifølge Tomas Kepler også at blive udfordret af polarisering af elever.
”Den skæve elevfordeling går imod gymnasiets formål om almendannelse. Eleverne har tendens til at samle sig med dem, de ligner og har noget til fælles med, men almendannelse handler også om at møde mangfoldighed, udvide sin horisont og møde omverden,” siger Tomas Kepler.
Skoler med nuloptag skuffede
Som et led i den store elevfordelingsaftale fik seks skoler forbud mod at optage elever i skoleåret 2022/23.
Gymnasieskolen har talt med rektorerne på tre af skolerne. En af skolerne har vendt udviklingen og har i dag flere ansøgere og en god elevfordeling, mens de to andre er det samme sted, som før elevfordelingsaftalen.
Alle tre rektorer er enige om, at der er brug for politiske redskaber for at undgå polarisering og skæv elevfordeling.
Vi er beviset på, at man politisk kan løse en skæv elevfordeling.
Viby vente udviklingen
Viby Gymnasium har vendt udviklingen fra elevflugt og skæv elevfordeling. Det er dog ikke på grund af elevfordelingsaftale, men på grund af lokale tiltag i Aarhus allerede fra 2018.
I dag har Viby Gymnasium syv fyldte stx-spor og tre hf-klasser i 1. og 2. g, mens der på grund af nuloptaget i 2022, ingen 3.g’ere går på skolen.
”Vores elevsammensætning afspejler lokalområdet. For få år siden var der mange elever, som valgte os fra og tog ind til de andre Aarhusgymnasier. Vi er beviset på, at man politisk kan løse en skæv elevfordeling,” siger rektor Lone Sandholdt Jacobsen.
I 2018 blev den såkaldte KUO-model taget i brug i Aarhus. Kort sagt betød den, at der på de enkelte gymnasier ikke måtte gå mere end 10 procent elever fra en række boligområder i Aarhus.
For Viby Gymnasium betød det, at der ikke længere kom elever fra udsatte boligområder langt væk fra Viby.
Modellen var begyndelsen til den positive udvikling, Viby Gymnasium har været igennem, mener Lone Sandholdt Jacobsen.
Stram kapacitetsstyring vigtig
”KUO-modellen har været vigtig, men det har også været afgørende, at politikerne i Region Midtjylland indførte en stram kapacitetsstyring. Det var præcis det, som skulle til for at nå, hvor vi er i dag,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.
Den stramme kapacitetsstyring betød, at de andre skoler i Aarhus ikke bare kunne optage alle de tilførte elever, som Viby Gymnasium modtog.
I 2022 modtog Viby Gymnasium ingen elever på grund af Folketingets nuloptagspolitik på seks skoler, og KUO-modellen i Aarhus blev suspenderet og har været det lige siden.
Lone Sandholdt Jacobsen opfordrer regeringen til at gøre noget.
”Vi har vendt udviklingen på Viby Gymnasium, og isoleret set har vores skole ikke brug for en ny model for elevfordeling. Men det har andre skoler. Elevstrømningerne kan ændre sig meget hurtigt, og eleverne er ikke holdt op med at klumpe sig sammen på bestemte skoler,” siger hun.
Aarhus Gymnasium i Tilst venter stadig
På Aarhus Gymnasium afdelingen i Tilst ønsker rektor Marie Kongskov, at politikerne snart kommer med en ny model for elevfordeling.
”Det rykkede ved noget, da vi havde den boligsociale model KUO, men den må vi ikke bruge længere. Vi venter stadig på en politisk løsning på elevfordelingen,” siger Marie Kongskov.
Da eleverne i Tilst sidste år fik studenterhue på hovedet, var det den sidste årgang, som var blevet fordelt efter KUO-modellen. I dag har skolen fire stx-spor og to hf-klasser per årgang. Derudover har skolen samtidig IB, som lever sit eget velfungerende liv.
”Antallet af klasser er fint, men problemet er, at nogle vælger at forlade gymnasiet, lige så snart der bliver en ledig plads på et gymnasium i midtbyen,” siger Marie Kongskov.
Der sker en polarisering af eleverne i Aarhus.
Elevfordelingen på stx og den toårige hf på gymnasiet i Tilst bliver dermed skævvredet. Lokale elever fra Tilst tager til midtbyen for at gå i gymnasiet, mens elever fra andre dele af Aarhus vælger Aarhus Gymnasium i Tilst til. Resultatet er, at eleverne på skolen ikke afspejler lokalområdet og har forholdsvis mange elever med anden kulturel baggrund end dansk.
”Der sker en polarisering af eleverne i Aarhus, og det gør ikke noget godt for eleverne. Og det er ikke godt for vores samfund, at eleverne deler sig op efter, hvem de ligner,” siger Marie Kongskov.
Herlev efterlyser ”realistisk” model
På Herlev Gymnasium og HF i hovedstadsområdet har rektor Mads Glendorf ikke den store tro på, at regeringen for alvor ønsker en elevfordelingsmodel, som vil gøre en forskel.
”Vi har en undervisningsminister, som siger, at han ikke vil bestemme, hvor Alma skal gå i skole. Vi kan ikke både have frit skolevalg og så indføre en fordelingsaftale – det er selvmodsigende,” siger Mads Glendorf.
Han beskriver, at Herlev Gymnasium står det samme sted eller måske lidt dårligere, end før et flertal Folketinget i 2021 lavede den store elevfordelingsaftale, hvor eleverne blev fordelt efter forældrenes indkomst. Aftalen blev som bekendt kasseret, da den nuværende SVM-regering kom til.
”Den tidligere elevfordelingsmodel var et urealistisk symbolprojekt. Det sidste, vi har brug for nu, er en ideologisk diskussion om elevfordeling, som ikke gør andet end at stigmatisere elevgrupper,” siger Mads Glendorf.
Han mener, der skal tænkes omvendt. I stedet for at gøre det til et problem at visse skoler har mange elever med anden kulturel baggrund, kunne man vende det om og sige, at alle gymnasier skal tage et ansvar for elevfordelingen.
”Man kunne for eksempel have en model, hvor alle gymnasier skal have en vis procentdel elever med en lavere socioøkonomisk baggrund,” siger Mads Glendorf.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ønsker ikke at medvirke i artiklen, oplyser ministeriet.
Merete Riisager tillader ikke, at Aarhus-modellen fortsætter. Socialdemokratiet danner regering og Pernille Rosenkrantz-Theil bliver børne- og undervisningsminister.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Tak for en god, perspektivrig artikel. Tak til gymnasierne i Århus for at vise vejen