Gymnasierne står med kæmpe AI-opgave og skal selv betale regningen

AI i gymnasiet kræver ekstra ressourcer til efteruddannelse af lærere og udvikling af undervisning.  Det slår sektoren fast, men regeringen vil dog ikke finansiere den udvikling.

Både politikere og gymnasier er enige om, at generativ AI kræver store ændringer i gymnasiet.

Uenigheden opstår, når det handler om, hvem der skal betale for det store udviklingsarbejde og den store efteruddannelsesindsats med generativ AI, som skolerne er gået i gang med, og som fortsætter de næste år.

Både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier mener, at implementeringen af generativ AI og den nødvendige efteruddannelsesindsats i gymnasieskolen kræver og allerede har krævet ekstraordinære ressourcer.

Men i et svar fra Børne- og Undervisningsministeriet til Gymnasieskolen fastslås det, at regeringen ikke har afsat eller vil afsætte flere midler til det formål.

”Men den enkelte institution har mulighed for at vælge at prioritere erfaringsudveksling og en del af institutionens kompetenceudviklingsindsatser indenfor dette område,” lyder det i svaret fra ministeriet.

Almindelige budgetter dækker ikke
Men generativ AI i gymnasiet er så stor en udviklingsopgave, at den ikke bare kan dækkes af skolernes budgetter til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Det slår Niels Yde, som er formand for Gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, fast.

”Vi er grundlæggende godt tilfredse med princippet om, at når der kommer en ekstra opgave, så kan vi prioritere den og skrue lidt ned for noget andet. Men AI er en kæmpe opgave, som har ændret vilkårene for gymnasierne, og derfor krævet det også ekstraordinær økonomi,” siger Niels Yde.

Niels Yde mener, der er et ”kæmpe efteruddannelsesbehov” på skolerne, som man bør se som en ”national indsats”.

”Det er selvfølgelig en opgave, vi gerne vil løse, men vi har også en række andre ’skal opgaver’,” siger Niels Yde og nævner, at erhvervsgymnasierne bruger en del efteruddannelsesmidler på at opkvalificere nyansatte lærere i profilfag, så de lever op til de faglige mindstekrav.

Trussel og mulighed
I den seneste udgave af Gymnasieskolen er temaet efteruddannelse og AI. Både formand for GL Anders Frikke og formand for Danske Gymnasier Maja Bødtcher-Hansen siger, at opgaven med at udvikle undervisningen, så den er tidssvarende med generativ AI, kræver ekstra ressourcer.

”Generativ AI er en ekstraordinært stor trussel og en stor mulighed for uddannelsessektoren. Der er brug for et systematisk udviklingsarbejde på skolerne, eksempelvis i faggrupperne, og det kræver tid og dermed også penge,” lyder det fra Anders Frikke.

Behov for fordybelse
Maja Bødtcher-Hansen siger:

”AI rykker på, hvordan vi kan lave undervisning, der giver eleverne det fornødne udbytte. Teknologien er så omfattende, at der er behov for, at lærerne også hives ud af undervisning og får tid til at fordybe sig i det, og det koster penge. Hvis skoler med stram økonomi også skal være med i den udvikling, er der brug for ekstra finansiering.”

Bred kompetenceudviklingsindsats
Selv om der ikke er flere penge på vej til gymnasierne til efteruddannelse og kompetenceudvikling i AI, understreger Børne- og Undervisningsministeriet, at der er en ekstra opgave, som skal løftes.

Det understreges i de anbefalinger om generativ kunstig intelligens i undervisningen på gymnasiale uddannelser, som ministeriet udsendte i november 2024.

”Da det er vigtigt, at alle lærere har kompetence til at kunne håndtere generativ AI i undervisningen, bør I som ledelse sørge for en bred kompetenceudviklingsindsats på jeres skole … Det vil være skolens kollektive ansvar at løfte opgaven og understøtte den enkelte lærers udvikling af sin praksis,” står der blandt andet i anbefalingerne.

En revolution af vores praksis
Den tidligere formand for Ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler Birgitte Vedersø tøver ikke med at kalde betydningen af generativ AI for ”en revolution for vores praksis” i gymnasierne.

”Vi skal flytte fokus væk fra produktet og til processen. Alt, hvad vi gør, skal vendes på hovedet, og det gælder ikke kun eksamen,” siger Birgitte Vedersø, som er tidligere rektor på Gefion Gymnasium, men som nu arbejder som selvstændig konsulent med blandt andet opgaver i gymnasiesektoren.

Niels Yde fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier peger også på, at forståelsen af den tekniske del af AI langt fra er det eneste, lærerne skal forholde sig til.

”Alle lærere skal kunne håndtere AI. Men den vigtigste opgave er pædagogisk og didaktisk. For eksempel skal de enkelte faggrupper finde ud af, hvordan de i deres fag har en kompetent og hensigtsmæssig håndtering af AI i undervisningen, og der skal være en nogenlunde fælles pædagogisk retning i brugen af AI på skolen,” siger Niels Yde.

Næppe flere penge til gymnasiet
Birgitte Vedersø, som har været en del af gymnasiesektoren i mange år, har erfaring for, at det er svært at få ekstra penge af Folketinget til at udvikle ny undervisning.

”Lige nu bliver der brugt mange penge på forsvar og andre områder, og det er nok ikke realistisk, at der kommer flere penge til gymnasiesektoren. Men så kunne politikerne i stedet løsne op for bindinger mellem fagene, detaljegraden i læreplanerne og ændre eksamen og på den måde frigøre ressourcer til skolerne,” siger hun.