Gymnasierne kan blive strategisk brik i valgkampen

Hver gang en politiker åbner munden fra nu af og frem til 14. september næste år, har vedkommende sandsynligvis folketingsvalget i tankerne.

Gymnasierne kan meget vel blive en brik i det store strategiske spil om, hvem der skal sidde på magten i Danmark efter næste valg.

Udfordringen for undervisningsminister Christine Antorini (S) er, at der er et folketingvalg lige rundt om hjørnet, og at valgkampen reelt set har været i gang længe.

Thorning holder skarpt øje med forhandlingerne
Undervisningsministerens chef Helle Thorning Schmidt bestemmer, hvornår landets ungdomspolitikere skal ud og hænge plakater op i lygtepælene. Og det startskud koordineres selvfølgelig med forhandlingerne om gymnasierne.

Valget kommer enten, efter at Christine Antorini og ordførerne fra de andre partier har stillet sig op foran pressen bevæbnet med brede smil og en forligstekst, eller også når statsministeren kan konstatere, at partierne ikke kan blive enige.

Helle Thorning Schmidt ser selvfølgelig gerne, at hun kan lukke denne regeringsperiode med en politisk aftale på et folkeligt område som gymnasierne.
Men, men, men … Det er langt fra sikkert, at det kan lade sig gøre.

Tværtimod, hvis man spørger politisk redaktør på Berlingske, Bent Winther.

”Dansk politik går mere eller mindre i stå fra nu af, og det er svært at forestille sig, at regeringen, Konservative og Venstre kan få enderne til at mødes inden valget på et område med så mange detaljer,” siger han.

Og så har han endda ikke nævnt Dansk Folkeparti og SF, som også har klare holdninger til fremtidens gymnasier.

Vil undgå sammenbrud
Helle Thorning Schmidt ved, forhandlingerne bliver svære, og hun bliver måske nødt til at affinde sig med at opgive at få et forlig hjem, inden valget udskrives. Det eneste, hun i den sammenhæng vil undgå, er et stort sammenbrud i forhandlingerne, mener Bent Winther. Meningsmålingerne er mildest talt ikke opmuntrende for den siddende regering, og Thorning og co. har ikke brug for endnu en negativ sag.  

”Regeringen vil forhandle, men hvis man konstaterer, at man ikke når til enighed med de andre partier, vil man ”sylte” forhandlingerne i nogle måneder. Regeringen vil ikke indlede valgkampen med et sammenbrud i forhandlingerne om gymnasierne,” siger Bent Winther.

Med andre ord kan valgkampen meget vel blive skudt i gang uden et forlig. Hvis det sker, kan gymnasierne blive et tema i valgkampen. Det er dog svært at forestille sig, at der kan opstå en større folkelig debat om gymnasierne ud over om eleverne skal have 2,4 eller 7 i karakterer for at komme i gymnasiet. Især fordi regeringen og de borgerlige partier på mange områder er enige om gymnasiets fremtid – for eksempel om mere matematik.

De borgerlige fører
Der er ingen tvivl om, at de borgerlige partier sidder med mange trumfer på hænderne til forhandlingerne om gymnasierne. Ingen kan længere huske en meningsmåling med bare et lille forspring til rød blok, og det kan derfor meget vel være sidste chance for Christine Antorini for at få gymnasiet med i sit trekløver af folkeskolereform, reform af erhvervsuddannelserne og endelige store ændringer på gymnasieområdet.

Det kribler naturligvis i fingrene på en undervisningsminister for at få sat sine aftryk på gymnasierne, og det er de borgerlige partier selvfølgelig udmærket klar over. De kan gentage igen og igen, at elever skal have mindst 4 i dansk og matematik for at blive lukket ind på gymnasiet. Og det kan de blive ved med frem til folketingsvalget, hvorefter de regner med, at Venstres formand Lars Løkke Rasmussen skal udpege en ny undervisningsminister.

Et hurtigt forlig kan bruges strategisk
Tidligere særlig rådgiver for netop Lars Løkke Rasmussen, Søs Marie Serup, mener, at alt, hvad partierne foretager sig fra nu af, er strategisk i forhold til næste folketingsvalg.

Venstre vil selvfølgelig kæmpe for sine synspunkter i forhandlingerne om gymnasiet, men af strategiske årsager kan de måske være indstillet på at lave et hurtigt forlig – eller eventuelt et delforlig om nogle af punkterne i udspillet.

Søs Marie Serup mener, at Lars Løkke Rasmussen kan have en interesse i, at gymnasieforliget bliver lukket så hurtigt som muligt. I hans øjne er gymnasiet alligevel ikke en sag, der flytter særlig mange stemmer. Til gengæld vil han og resten af oppositionen derefter dagligt kunne køre på Helle Thorning Schmidt i medierne om, hvorfor hun ikke udskriver valg?

”Når gymnasierne er lukket, har regeringen ikke længere noget politik på bordet, og så kan oppositionen spille på, at regeringen tænker taktisk i forhold til, hvornår valget udskrives,” siger Søs Marie Serup.   

Alle folketingets partier er indkaldt til forhandlinger om gymnasierne i Undervisningsministeriet den 13. januar. Forligskredsen om gymnasierne, som er alle partier undtagen Enhedslisten og Liberal Alliance, skal være enige for at opnå et nyt forlig.

Læs: Få det fulde overblik over regeringens planer for gymnasiet