Gymnasier har igen stort overskud

Mange gymnasier vælger tilsyneladende at spare op i stedet for at bruge pengene på at skabe bedre undervisning.

Udbyderne af gymnasiale uddannelser havde et samlet overskud på 562 millioner kroner i 2011, viser en beregning fra GL.

En gennemgang af skolernes årsregnskaber fra 2011 viser, der er store forskelle på sidste års resultat for landets gymnasier, VUC og erhvervsskoler. Mens nogle få har små underskud, har mange store overskud. Nogle gymnasier har et overskud på over 10.000 kr. pr årselev.

Formand for GL Gorm Leschly, mener, at skolerne skal investere i udvikling af elevernes uddannelse, lærernes efteruddannelse osv. frem for at opbygge overskud.

”Store overskud skabes på bekostning af elever og lærere. Mange af vores tillidsrepræsentanter fortæller, at der ingen ressourcer er på skolerne, og lærerne knokler. Nu kan vi konstatere, at der igen er skabt et stort overskud,” siger Gorm Leschly.

Det er Gorm Leschlys vurdering, at nogle skoler sparer op for at lave store kapacitetsudvidelser. Det mener han, er en dårlig idé.

”Det er helt uacceptabelt i betragtning af, at antallet af elever på grund af ungdomsårgangenes størrelse vil falde fra 2013,” siger Gorm Leschly.

Han mener ikke, at gymnasierne skal konkurrere om at bygge de mest ”prangende bygningsværker”, men i stedet konkurrere på at levere den bedste uddannelse.

Besparelser i 2014
Gorm Leschly peger på, at det kan se ud som om, at gymnasierne allerede nu er ved at tilpasse sig, at tilskuddet til ungdomsuddannelserne bliver reduceret fra 2014. Ifølge finanslovene fra 2010 og 2011 skal ungdomsuddannelsernes tilskud for 2015 reduceres med fire procent, begyndende med to procent for 2014.   

Han understreger dog, at det går ud over de nuværende elevers uddannelse, at skolerne tre år for tidligt gennemfører tilpasningen.

Bygger nyt
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen, mener, at tallene viser, at gymnasierne opfører sig økonomisk ansvarligt.

”Jeg mener ikke, det er et problem, at gymnasierne er gode til at lave økonomistyring. Det er bedre end i sundhedssektoren, hvor der ofte er underskud. Hvis man tager gennemsnittet for hvert enkelt gymnasium, er overskuddet ikke så stort,” siger han.

Han bekræfter, at mange gymnasier planlægger tilbygninger, nye bygninger eller renoveringer, men afviser, det er et problem.

”Det er rigtigt, at elevtallet vil falde lidt. Men kapaciteten har også været presset i flere år, vi har været proppet til randen, og vi har også fået et klasseloft, så vi er nødt til at udvide kapaciteten,” siger Jens Boe Nielsen.

GL vil i eftersommeren offentliggøre en mere detaljeret regnskabsanalyse.

Dokumentation: Se beregningen og se resultatet for hver enkel institution