Tekst_
Tina Rasmussen
Inforgrafik_
Creative ZOO
Fokus: Stress
Alvorlig stress rammer fortsat mange lærere. Nogle bliver syge af det. Åbenhed og kollektive løsninger er afgørende, hvis der skal ske ændringer, lyder det fra eksperter. Tillid til ledelsen er også vigtigt, fortæller tidligere stressramt lærer.
Gymnasielærere hører til blandt de jobgrupper, der er mest plaget af stress, symptomer på angst og følelsesmæssige belastninger.
Ud af 36 faggrupper er gymnasielærere den gruppe, hvor arbejdet taget mest energi fra privatlivet.
Gymnasielærere føler sig belastet af
Øgede krav, øget arbejdspres og øget usikkerhed i deres ansættelse.
I dag er der ansat cirka 1.400 færre lærere på landets gymnasier end i 2015.
Nedskæringerne på grund af omprioriteringsbidraget har på mange skoler betydet fyringer, og at årsvikarer ikke har fået forlænget deres ansættelse.
Næsten 50 % af de gymnasielærere, der har fået psykologhjælp hos Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS) i 2021, har oplevet et stort arbejdspres.
Fakta om stress
Hvad er stress
Stress kan beskrives som en kortere- eller længerevarende tilstand, der er karakteriseret ved anspændthed og ulyst. Oplevelsen af stress er subjektiv og afhænger af forskellige faktorer, herunder egne og miljøbestemte ressourcer, samt hvordan man som individ fysisk og psykisk reagerer på og håndterer stress.
Følger af stress
Til trods for at stress ikke i sig selv betegnes som en sygdom, kan stressbelastninger have en negativ indvirkning på både livskvalitet og alment velbefindende samt udgøre en risikofaktor for en række sygdomme.
Kort- og langvarig stress
Det er væsentligt at skelne mellem kort- og langvarig stress. Kortvarig stress opstår typisk akut i pressede situationer, hvor kroppen sættes i alarmberedskab og gør os i stand til at handle. Når stressbelastningen aftager, kan kroppen slappe af igen og vende tilbage til udgangspunktet. Langvarig stress opstår derimod, hvis stresspåvirkningen ikke aftager eller forsvinder, så kroppen ikke kan restituere. Langvarig stress vil altid udgøre en belastning for kroppen, der fysiologisk ikke er skabt til at være i konstant alarmberedskab. Langvarig stress øger risikoen for eksempelvis forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, depression samt forværre prognosen for eksisterende sygdomme.
Kilde: Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021.
Mange lærere tackler arbejdspresset ved at benytte sig af forskellige individuelle overlevelsesstrategier.
Nogle af de typiske er:
- Dropper pauser og arbejder i stedet
- Øger egen arbejdstid
- Går på deltid
- Skifter job/branche
- Sparer op for at kunne lade sig pensionere før tid
- Gør sig mere ligeglad eller ligefrem kynisk
- Bliver civil ulydig og ’glemmer’ opgaver, der ikke virker meningsfulde
2 ud af 3 lærere, der er gået på deltid, har gjort det på grund af et for højt arbejdspres.
Den største kilde til arbejdsglæde og motivation:
At kunne løse kerneopgaven og gøre en forskel for eleverne.
Den største kilde til frustration og demotivation:
At have for travlt og gå på kompromis med kvaliteten.
Kilder: Trivsel og motivation gennem arbejdslivet i uddannelsessektoren. Undersøgelse fra Københavns Professionshøjskole, 2021. Belastninger og håndteringsstrategier i gymnasielærerarbejde. Undersøgelse fra Aalborg Universitet, 2021. Fakta om arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2018. Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
Læs næste artikel:
Skemalæggeren kan også forebygge stress
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode