Gymnasieklasser klarer sig godt i stor undersøgelse af indeklimaet

Elever og lærere følger bedre med i undervisningen og træffer rationelle beslutninger, når de arbejder i et lokale, hvor luften har en god kvalitet.
Det er tilfældet for de fleste af de gymnasieklasser, som har målt mængden af CO2 i deres klasseværelse under det landsdækkende Masseeksperimentet.

I undersøgelsen har cirka 20.000 elever fra grundskoler og gymnasier indsamlet data ved at suge luft igennem et gasrør.
Samlet set lå koncentrationerne af CO2 over det acceptable niveau i seks ud af ti klasser, og i hver femte lokale var koncentrationerne mere end dobbelt så høje som anbefalet.
Men skiller man gymnasierne ud, ser det langt bedre ud.

Gennemsnittet for samtlige deltagende gymnasieklasser ligger omkring grænsen på 1.000 CO2-molekyler per en million molekyler i luften, den såkaldte parts per million-enhed (ppm).

Klasserne fra 1. g balancerer lige over grænsen, mens eleverne i 2. og 3. g ligger lige under. Der har dog deltaget for få gymnasieklasser i undersøgelsen til, at forskerne kan sige noget generelt om indeklimaet i landets gymnasier.

”De deltagende gymnasieklasser har ikke store problemer, men med kun 65 klasser i alt er datamaterialet for lille til, at vi kan generalisere til samtlige gymnasier i landet,” siger professor på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Geo Clausen, som har analyseret klassernes indberetninger.

Klasser ligger tre gange over det acceptable niveau
Til gengæld tegner udsvingene i gymnasieklasserne imellem et billede, som er værd at lægge mærke til, fremhæver Geo Clausen.

I det værste tilfælde målte eleverne i en 1. g et CO2-indhold på næsten 3.000 ppm. Altså tre gange højere end den acceptable grænse. Det er måske en ringe trøst, men i seks af grundskolernes 11 klassetrin målte elevene helt op til 4.000 ppm.

”CO2 kommer fra den luft, elever og lærer udånder, så med en fyldt klasse, lukkede vinduer og en dobbeltlektion kommer man let op på 3.000 ppm, mens det ser langt bedre ud i lokaler med mekanisk ventilation, som skifter luften ud automatisk,” siger Geo Clausen.

Generelt afgiver store elever mere CO2 end små elever, men aktivitetsniveauet spiller også en stor rolle for, hvor meget CO2 eleverne udånder. Det vil ofte være højere i små klasser end i de store, og det ser ud til at aktivitetsniveauet har været højere i grundskolerne end i gymnasieklasserne.

Mekanisk ventilation den afgørende faktor
Geo Clausen var med til at lave en tilsvarende undersøgelse af skolernes indeklima i 2009, og for gymnasierne ser de aktuelle målinger lidt bedre ud. Men igen er datagrundlaget for lille til, at man skal lægge for meget i forbedringen.

”I år har forholdsvis flere af de deltagende klasser mekanisk ventilation, og det giver lavere resultater. Om det skyldes forbedringer, eller om der er blevet målt i andre lokaler end i 2009, kan vi ikke sige. Vi kan kun sige, at forholdene er bedre i de klasser, der har deltaget i år, sammenlignet med 2009, og at den afgørende faktor er, at man har mekanisk ventilation,” siger Geo Clausen.

Det betaler sig at lufte ud
I år satte Masseeksperimentet fokus på, hvad elevene selv kan gøre for at forbedre indeklimaet. Derfor blev de bedt om at lave to målinger, som begge fandt sted sidst i en lektion.

Først målte eleverne CO2-indholdet i deres klasselokale, efter at de havde haft vinduer og døre lukkede gennem hele lektionen. En uge senere havde de været ude i frikvarteret, mens der blev luftet ud.

Ved den anden måling faldt andelen af klasser, der overskred den anbefalede grænse på 1.000 ppm, fra 60 til 40 procent. Det betaler sig altså at lufte ud, men tallene viser også, at det er ikke nok, understreger Geo Clausen.

”At antallet af klasser med dårligt indeklima kun falder fra 60 til 40 procent viser, at udluftning ikke er hele løsningen. Nu bliver det oven i købet koldt, og så er det svært at åbne vinduerne og få eleverne ud af klassen. Dertil kommer, at der sker et varmetab, hvor mekanisk ventilation genanvender 80 procent af varmen.”

Dårligt indeklima, dårligere præstationer
At seks ud af ti klasser samlet set har et dårligt indeklima ærgrer Geo Clausen.

”Det er pivringe, at 60 procent ligger over det acceptable niveau for CO2-indholdet. Sådan skal det ikke være. At det er steget fra 56 procent i 2009 til nu 60 procent er ikke budskabet. Budskabet er, at det ikke er blevet bedre i løbet af de fem år,” siger professoren.

Forskere på DTU har påvist, at der er en sammenhæng mellem dårligt indeklima og elevernes præstationer. Eksempelvis viste en undersøgelse, at en fordobling af ventilationsraten fra et lavt niveau medførte en fremgang i præstationen af skolearbejdet på næsten 10 procent.

”Der bør snarest tages skridt til en forbedret indsats. Der er i den grad fokus på elevernes præstationer lige nu. Det er synd, at de skal hæmmes af dårlig luft,” siger Geo Clausen og peger på, at det ikke er en stor ingeniøropgave at installere mekanisk ventilation. Men der skal afsættes penge til det.

Læs mere om CO2-målingerne på masseeksperimentet.danishsciencefactory.dk/