Gymnasiedebat blottet for almendannelse

Karakterkrav har overskygget alt andet i den politiske debat om gymnasiet i de sidste mange måneder. Gymnasiets rolle som leverandør af almendannelse til nutidens unge har været fuldstændig fraværende i debatten.

Ærgerligt og problematisk, lyder kritikken nu fra flere sider af uddannelsesverdenen.

”Almendannelsen i gymnasiet er under pres. Politikerne har en tendens til alene at fokusere på arbejdsmarkedsperspektivet og nytterationalitet. Men faren ved det perspektiv er, at gymnasiet kommer til at danne små soldater i konkurrencestatens tjeneste,” siger Steen Beck, lektor og leder af Center for Forskning i Skoleudvikling på Syddansk Universitet.

Også Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen Metropol, har bidt mærke i den manglende debat om almendannelse.

”Det er en skam. Der er brug for en debat om, hvad almendannelse skal være i gymnasiet i dag,” siger Stefan Hermann og uddyber:

“Både elever, lærere og rektorer har brug for, at der er en meningsgivende horisont, der rækker ud over mål som optag, frafald og antal elever, der fortsætter på en videregående uddannelse.”

At almendannelsen har været fraværende i debatten, betyder dog ikke nødvendigvis, at politikerne fuldstændig har glemt den, understreger han.

”Man skal passe på med at tro, at alle initiativer, der handler om at få eleverne til at bestille noget mere, er i modsætning til almendannelse,” siger Stefan Hermann.

Almendannelse er usexet
Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, ærgrer sig også over den poli­tiske debats kraftige fokus på karakterkrav.

”Jeg savner politikere, der i højere grad vil diskutere værdier, og hvad gymnasiets formål er,” siger hun.

Politikerne afviser dog, at de ikke interesserer sig for almendannelse, men erkender, at det ikke har fyldt meget i den offentlige debat.

”Forligspartierne har siddet i ro og mag og diskuteret almendannelse. Jeg tror, at der blandt alle partier er stor opmærksomhed på almendannelse, og at vores unge skal have deres rødder dybt plantet i blandt andet vores kulturhistorie og i den europæiske og internationale historie,” siger Esben Lunde Larsen, der er Venstres ordfører i gymnasieforhandlingerne.

Han mener, at medierne har fokuseret meget på karakterkrav, fordi debatten er nem at forstå.

”Derimod er almendannelse knap så sexet i pressen,” siger han.

Hvad skal vi bruge det til?
Ifølge Steen Beck kommer presset på almendannelsen også fra elevorganisationer, der i stigende grad taler om fagenes relevans. At man skal kunne ”bruge dem til noget”.

”Det er en skummel alliance mellem politikerne og ungdommen. Hvis lærerne ikke i løbet af to sekunder kan fortælle formålet med det, eleverne skal lære, så opgiver eleverne det, og det påvirker lærerne og undervisningen,” advarer Steen Beck.

Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Mathilde Lynggaard Vinther afviser, at eleverne ikke ønsker en bred almendannelse. Hun mener, at eleverne er blevet misforstået, når de efterlyser, at fagene skal have relevans.

”Almendannelse handler jo netop om, at eleverne bliver i stand til at sætte oldtidskundskab i relation til deres egen livsverden,” siger hun.

Derimod er hun modstander af, hvad hun betegner som en statisk tilgang til almendannelse. Hun nævner som eksempel gennemgangen af bestemte litterære klassikere.

”Det nytter ikke noget, hvis halvdelen af klassen falder fra, fordi de ikke forstår noget. Klassisk litteratur er vigtigt, men underviserne skal tænke over, hvordan emnerne bliver introduceret for eleverne, så det ikke bare bliver en elitær almendannelse,” siger Mathilde Lynggaard Vinther.