I Skanderborg er gymnasiets dannelsesperspektiv kommet på skema. Ikke som fag på elevernes skema, men på et arbejdsskema, der skal styrke de almendannende elementer i undervisningen.
"Vi har jo arbejdet med almenmenneskelig dannelse i mange år, men nu har vi struktureret det og fået det ned på papir. På den måde er det ikke et nyt område, men en ny tilgang til det, så vi kan blive mere bevidste om, hvordan vi kan styrke elevernes almenmenneskelige kompetencer," siger Jens Fredslund, der sammen med kollegaerne Morten Holm Mortensen og Søren Rasmussen har været drivkræfter bag projektet.
Kortlagde vigtige kompetencer
I løbet af det sidste halvandet år har de tre arbejdet intenst med at kortlægge de værdier og menneskelige kompetencer, der ikke falder ind under rammerne for den fagfaglige undervisning. Det handler for eksempel om begreber som autoritet, tolerance, ansvar, realisme og en række andre evner, som hører ind under gymnasiebekendtgørelsens almene begreber.
De tre undgår bevidst udtrykket almendannende og taler i stedet om almenmenneskelig dannelse og kompetencer. Som Søren Rasmussen siger: "Almendannelse lugter lidt for meget af kongerække og Emma Gad."
Deres projekt bakkes op af deres kollegaer på Skanderborg Gymnasium, der alle har hjulpet til med at indsamle og udvikle begreberne. De har også indsamlet og systematiseret lærernes erfaringer om, hvordan man træner netop de evner hos eleverne.
Back to basics
Projektet udspringer af lærernes frustration over den offentlige debat om kvalitet i gymnasiet.
"Der er jo ingen, der er uenige, når politikerne siger, at de vil have mere kvalitet i gymnasiet. Men hvad betyder kvalitet, og hvordan sikrer man det? Vi oplevede, at der er en meget snæver vinkel, hvor man i den politiske diskurs sætter lighedstegn mellem kvalitet og anvendelsesorientering samt kvalitet og mere lærer-elev-tid – en diskurs, som man i høj grad kan diskutere gyldigheden af, og en diskurs, hvor man glemmer de almenmenneskelige værdier," siger Søren Rasmussen.
Lærerne på Skanderborg Gymnasium rykkede derfor tilbage til start: Gymnasiebekendtgørelsen.
"Det er jo formuleret i formålsparagraffen, at gymnasiet skal være både studieforberedende og almendannende. Man kan ikke adskille de to ting. Du kan ikke bruge faglig viden, hvis du ikke har de menneskelige kompetencer til det. Fysik alene bygger jo ikke en bro," siger Jens Fredslund.
Red den almenmenneskelige dannelse
For de tre har projektet handlet om at sikre, at eleverne også fremover udvikler andre kompetencer end de rent fagfaglige.
"Jeg forstår godt, at dannelsesaspektet glider i baggrunden. Eleverne bliver jo målt på de faglige kompetencer, når de for eksempel får karakterer eller i PISA-undersøgelserne, og de menneskelige kompetencer kan være svære at præcisere, måle og tale om. Men det må ikke glide ud, for de to ting er afhængige af hinanden," siger Morten Holm Mortensen.
Han tilføjer:
"Hvis den almenmenneskelige dannelse forsvinder, så går det også ud over elevernes faglighed. Det bliver meget mere snævert. De bliver en vidensmængde, programmerbare individer i stedet for mennesker, for du kan ikke forvalte faglig viden uden de andre kompetencer."
Et skema med eget liv
Halvandet års arbejde med noget, der ender med fire siders tekst, kan lyde af meget. Men skemaet er ikke afslutningen på projektet, nærmere starten.
"Når vi kommer til skolestarten næste år, skal skemaet være en etableret del af alle lærerteams' værktøjskasse, når de snakker om klassens udvikling og pædagogiske mål. Det skal være et idékatalog for først og fremmest lærere, men i virkeligheden også for eleverne," fortæller Morten Holm Mortensen.
Han suppleres af Jens Fredslund:
"Målet er, at skemaet, den underliggende tænkning og begrebsbrugen bliver en selvfølgelighed for alle lærerne. Alle skal kunne referere til det og føle medejerskab, så vi fastholder grundpræmissen, nemlig at vi får den bedste gymnasieuddannelse ved at lade de almenmenneskelige kompetencer og fagenes fagfaglighed spille tæt sammen," siger han.
De tre lærere håber, at skemaet er blevet så konkret, at lærerne kan bruge det selvstændigt uden at skulle spørge om hjælp. Og de må gerne bruge det i dialog med eleverne.
"Selvfølgelig kan vi bruge det i hele klasser for at argumentere for både fagligt stof og forskellige arbejdsformer, men det kan også være en inspiration for den enkelte elev, der får skemaet udleveret i trykt udgave. Eleven må gerne tænke: 'Jeg vil gerne prioritere min innovation' og forstå, at hun kan vokse ved at bruge det. Skemaet skal have sit eget liv og fungere som refleksionsværktøj for den enkelte elev, så denne måske bedre kan se mening i og få udbytte af de pædagogiske valg, læreren træffer. Skemaet kan på den måde bidrage til en forventningsafstemning, og vi ved både af erfaring og fra forskning, at det er vigtigt for elevens motivation," siger Søren Rasmussen.
Det ukonkrete er frustrerende
I processen har Morten, Søren og Jens komprimeret 70 læreres samlede erfaringer med og forståelse af de almenmenneskelige kompetencer ned til et firesiders skema. Selvom det har været en besværlig opgave, så har det givet pote.
"Vi har oplevet, at nogle kollegaer ligefrem er blevet lettede, fordi vi endelig prøver at definere de ting, vi har lavet i mange år. Bare dét at sætte ord på, hvad ansvar eller innovation egentlig er for nogle størrelser, er jo svært. Og ukonkretheden er frustrerende," siger Morten Holm Mortensen.
Og lettelsen er en vigtig pointe, tilføjer Søren Rasmussen.
"Skemaet skal ses som en hjælp til os og vores kollegaer. Det skal skabe synlighed og konkretisere vores arbejde."
I forløbet, der startede i gymnasiets skoleudvalg, har især de forskellige faggrupper været inddraget.
"Det betød, at vi fandt ud af, at selvom fagene er meget forskellige, så er der nogle tværfaglige værdier, der går igen," siger Jens Fredslund.
Skemaet blev færdigt sidste skoledag før sommerferien. Til januar lanceres det ved en event over for både elever og lærere. Skemaet er en del af skolens handlingsplan for kvalitetssikring.
"Når vi skal implementere det, så har vi en bred base at bygge på. Det er et skoleforankret projekt, og alle lærere har bidraget med deres erfaringer, så vi skal ikke ud at præsentere noget helt nyt. Det betyder, at de har et ejerskab fra start," forudser Søren Rasmussen.
Ved siden af det fagfaglige fokus på natur, menneske, samfund og kultur har de tre lærere identificeret fire elementer inden for kategorien "Indstilling til omverdenen". Det er henholdsvis "respekt og tolerance", "autoritet og autenticitet", "parathed" og "kommunikation".
I kategorien "Tilgang til omverdenen" har de defineret fire andre elementer, nemlig "initiativ og interesse", "ansvar", "innovation" og "realisme".
De otte elementer sammenfatter de almenmenneskelige kompetencer, eleverne bør være i besiddelse af ved afgangseksamen, mener de tre lærere.
Du kan se skemaet her
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode