Fremtiden skal måles

Hvis landets rektorer har lyst, kan de bruge det meste af dagen på at studere tal. Hvor ligger vores karaktergennemsnit i forhold til nabogymnasiet? Hvordan er vores løfteevne i forhold til landsgennemsnittet? Hvor mange timer underviser lærerne? Hvad synes eleverne om undervisningen?

Den digitale udvikling har skabt en større strøm af data på skolerne, og nu sidder ledelsen mange steder og overvejer, hvad de skal bruge de mange tal til.
Som formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, formulerer det, så er adgangen til de mange data og målinger et udviklingsområde, og skolerne er i en læringsproces. Men at målinger og data kommer til at spille en større rolle i fremtidens gymnasium, er hun ikke i tvivl om. Hun håber dog på, at tallene bruges til en intelligent lokal udvikling – og ikke som national benchmarking.

Bolden ligger hos Ellen
Det er blandt andet op til gymnasieforligspartierne, som før eller siden – blandt andet når undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har besøgt en række gymnasier – skal blive enige om en ny gymnasiereform.

I folkeskolen og på erhvervsuddannelserne blev der i forbindelse med reformerne sat nationale kvalitetsmål, som alle skoler er forpligtet til at følge.

Den tidligere regering foreslog lignende politiske nationale mål for gymnasierne – blandt andet at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan.

Tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) forslog også, at der til hvert mål knyttes konkrete og målbare resultatmål, så der kan følges op på udviklingen på såvel nationalt niveau som på den enkelte skole.

Ideen om at have få klare fælles nationale mål er – om ikke stjålet – så lånt fra den canadiske provins Ontario, som har været en stor inspiration for den tidligere regering, blandt andet i forbindelse med folkeskolereformen.

Karakterkrav stjal billedet
Debatten om gymnasierne druknede i en diskussion om karakterkrav, og derfor blev nationale mål for gymnasierne ikke debatteret offentligt. Ifølge kilder tæt på forhandlingerne var der dog enighed om, at det var en god idé at indføre politiske nationale mål for gymnasierne, men præcis hvad målene skal være, og ikke mindst hvordan skolerne skal måle, blev politikerne ikke enige om.

I Undervisningsministeriets såkaldte datavarehus og databank ligger der allerede mængder af data om blandt andet gymnasiernes løfteevne for eleverne. I sidste ende er kvaliteten i regnearkene baseret på karakterer, og spørger man politikerne, er karaktererne stadig den mindst ringe form til at måle en udvikling eller et udsving på en skole.

Christine Antorini tog et ideologisk opgør med den tidligere regerings idé om, at offentlige ranglister med karakterer gør skolerne bedre. Den nye undervisningsminister, Ellen Trane Nørby, vil om nogle måneder komme ud af tænkeboksen med sit svar på, om regeringen mener, at offentlige ranglister og nationale benchmarkinger baseret på karakterer igen er en god idé.

Det handler om karakterer
Gymnasieforligspartierne har stadig et hængeparti med at blive enige om en gymnasiereform. Spørgsmålet er, om politikerne denne gang kan blive enige om, hvad kvalitet er, og hvordan den måles.

En af dem, som skal deltage i forhandlingerne, er Dansk Folkepartis Marie Krarup, som er partiets gymnasieordfører. Hun siger, at hun går ind for nationale mål, og ifølge hende skal målet være, at der skal være en høj faglighed i gymnasiet.

Ud over karakterer har hun dog ikke nogen nye ideer til at definere og måle høj faglighed, og ifølge hende behøver kvalitetsmål heller ikke nødvendigvis at føre til flere målinger.

”Man har også som mål at elske sine børn, men det kan man ikke måle,” som hun formulerer det.

Imens fortsætter mængden af data og information med at stige på skolerne.