Artikel
Fra skadelige til brugbare tanker
No image

Fra skadelige til brugbare tanker

Det skaber robuste voksne og børn, hvis man kan tænke tanker om sine egne tanker og følelser – og flytte sig, hvis det er hensigtsmæssigt, siger pædagogisk konsulent Nicolai Buddig.

Tekst_ gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

”Robusthed handler om at blive god til at klare dagens udfordringer i stort og småt, især når livet er svært.”

Sådan kan man læse på hjemmesiden robusthed.dk.

Den er lanceret af pædagogisk konsulent i Komiteen for Sundhedsoplysning Nicolai Buddig, som sammen med overlæge Poul Lundgaard Bak tilbyder redskaber, der kan hjælpe både børn og voksne med at blive mere robuste.

Robusthedsprogrammet er et praktisk pædagogisk værktøj, der centrerer sig om vores tanker, fortæller Nicolai Buddig.

”Vi tager udgangspunkt i det psykologiske og pædagogiske begreb ’mentalisering’. Det handler grundlæggende om, hvordan vi kan tage vores tanker til hjælp, når livet bliver bøvlet og besværligt. Hvordan strukturerer man sine tanker, så de finder det, der er brugbart, i stedet for det, der er skadeligt?”

“De værktøjer, vi arbejder med, træner en til at blive i stand til to ting:
1. At kunne tænke tanker om sine egne tanker og følelser – og flytte sig, hvis det er hensigtsmæssigt.
2. At kunne tænke tanker om andre menneskers tanker og følelser – igen for at kunne flytte sig, hvis det er hensigtsmæssigt.

Det kræver, at man kan træde et lille skridt tilbage og kigge på sine tanker fra et nyt ståsted,” siger Nicolai Buddig.

Krybdyrhjernen
Grunden til, at vi lader os hvirvle ind i uhensigtsmæssige tankemønstre, er, at når vores alarmsystem bliver aktiveret, bliver det svært for os at bevare kontrollen. Det skyldes den måde, vores hjerne er designet til at reagere på. Den gode nyhed er, at kontrol kan trænes, fortæller han.

”Når vi står i problemer, så er det helt menneskeligt, at vi bliver fanget ind af vores tanker. Vi kan ikke se skoven for bare træer, siger vi. Men i virkeligheden er dét, som er på spil på et mere videnskabeligt grundlag, at vi er i vores alarmhjernes vold.”

Alarmhjernens opgave er at holde øje med farlige ting, forklarer han.  

“Den bliver ofte lidt nedladende omtalt som krybdyrhjernen. Men der er ingen grund til at se ned på den, for uden den havde vi ikke overlevet som race. Den aktiverer vores kamp-/flugtinstinkt, så vi på en brøkdel af et sekund kan fjerne os fra noget, der er farligt.”

“Det uhensigtsmæssige ved at være i alarmhjernens vold er, at vi instinktivt reagerer, som om der var noget fysisk farligt på færde. Det er der yderst sjældent – i dag handler det i langt højere grad om social og følelsesmæssig overlevelse,” siger Nicolai Buddig.

Opdag andre tanker
I et psykologisk perspektiv er det ikke særlig hensigtsmæssigt, at alarmhjernen tager over og styrer vores reaktioner, når vi går på arbejde. Det er ikke desto mindre det, der ofte sker, hvis vi gennem vores opvækst har udviklet et sårbart alarmsystem, og møder verden med en lille smule ængstelse, vurderer han.

”I robusthedsprogrammet tager vi udgangspunkt i to typer af tanker, nemlig tanker, der er skadelige for os selv eller andre, og så tanker, man kan bruge til noget. Hvis man øver sig i ’at tænke tanker om sine tanker’, kan man opdage andre tanker, der ligger bag ved dem, som man umiddelbart er optaget af. Det gør én i stand til at skelne,” siger Nicolaj Buddig, som understreger, at robusthedsprogrammet ikke handler om at gøre medarbejdere hårdføre over for situationer eller vilkår, hvor det er mest brugbart at reagere med sårbarhed.

”Hvis man for eksempel har mistet en pårørende, er det helt naturligt, at man lader sorgen få plads. Det ville være direkte skadeligt, hvis man, for at være robust, stiller på arbejde mandagen efter, som om intet var hændt, hvis man egentlig ikke føler sig klar til det.”

Hvis sorgen derimod kammer over og varer for længe på en måde, så den tager kontrol over en, så går det fra at være brugbart at sørge til at være skadeligt for ens liv, fortæller Nicolai Buddig.

“Det er på ingen måde det samme som at glemme eller fortrænge. Det er altid okay at tage for eksempel tabsbegivenheder op og forholde sig til dem, men man skal kunne lægge dem fra sig igen og fortsætte livet, når dette er det mest brugbare for en.”

“Hvis tilstanden trækker ud, så vil de fleste, som er i en krisesituation, ønske, at de har redskaber at stå imod med. Så bliver det relevant at undersøge, om der bag ved de tanker, som fortsat trækker én ned, gemmer sig nogle andre tanker, der kan bygge én op igen,” siger Nicolai Buddig.

Der findes et hav af skal-opgaver, som vi skal kunne påtage os uden at investere hele vores følelsesregister i det. Hvis dette dræner én overdrevent, så bliver robusthedsprogrammet relevant, mener han.

”Der findes også opgaver, vi skal kunne sige fra over for. Det kræver også robusthed. På den måde handler robusthedsprogrammet ikke om at gøre sig hårdfør over for vilkår, man i virkeligheden burde sige fra over for. Vores mareridt er, hvis vi med vores program bliver medvirkende årsag til, at lederen trækker robusthedskortet, når medarbejderne kritiserer arbejdsvilkårene,” siger Nicolai Buddig.

Nicolai Buddig

Nicolai Buddig, der er pædagogisk konsulent i Komiteen for Sund­heds­oplysning, står sammen med overlæge Poul Lundgaard Bak bag robusthed.dk. De tilbyder redskaber, der kan hjælpe både børn og voksne med at blive mere robuste.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater