Deciderede flyveforbud. Opfordring til at bruge bæredygtige transportformer. Henstillinger om mere klimavenlige ophold og krav om bæredygtigt indhold. Vejene til mere bæredygtige studieture på landets gymnasier er talrige, men stadigt flere gymnasier har fokus på klimavenlige og bæredygtige studierejser.
”Dagsordenen omkring bæredygtige studieture er stigende, og flere og flere gymnasier forsøger at finde løsninger på at lave bæredygtige studieture – dels på hele CO2-delen i forhold til transport, men også i forhold til indhold på studieturen,” fortæller Mads Starup, vicerektor på Københavns åbne Gymnasium og en af initiativtagerne til Gymnasieskolernes Klimaalliance.
”Det er en dagsorden, der ikke er til at komme udenom, fordi der er en stigende forventning både blandt elever, lærere, forældre og andre interessenter om, at vi som sektor også skal løfte en del af vores ansvar i forhold til klimaspørgsmålet,” fortsætter han.
Ønske fra eleverne
På Sankt Annæ Gymnasium vedtog man i marts 2021, at studieturen i 3.g altid skal være bæredygtig – altså foregå med bus, tog eller anden bæredygtig transportform. Det er heller ikke en mulighed at flyve, selvom man vælger at klimakompensere.
Samtidig skal bæredygtighed gerne tænkes ind i valg af destination og aktiviteter på turen, og eleverne skal inddrages og blandt andet orienteres om, at de kan vælge vegetarisk/vegansk kost på turen.
Når vi vedtager regler om bæredygtige studierejser, handler det både om miljømæssige hensyn og om dannelsen af vores elever.
På 1.g-turen til Berlin skal eleverne rejse med bus. For særlige rejser med kor og ensembler og for sprogrejser skal der ligge en helt særlig faglig eller anden relevant begrundelse for valg af destination, hvis man ønsker at flyve – og ledelsen skal give tilladelse.
”Vi har vedtaget de her regler på baggrund af et ønske fra eleverne. Når vi vedtager regler om bæredygtige studierejser, handler det både om miljømæssige hensyn og om dannelsen af vores elever. Det er ekstremt vigtigt, at vores elever forstår, at ens egne handlinger har konsekvenser, og at vi alle sammen har et ansvar for at gøre verden mere bæredygtig,” siger Anette Holst, rektor på Sankt Annæ Gymnasium.
Arbejdet med bæredygtige rejser startede i 2019 på en Verdensmålsdag på skolen. Efterfølgende arbejdede skolens bæredygtighedsudvalg – der både består af lærere, elever og en uddannelsesleder – med emnet, og efter et par ture forbi pædagogisk råd og elevrådet var der god accept hele vejen rundt, fortæller Anette Holst.
O.k. med fly i nogle tilfælde
På Frederiksberg Gymnasium blev der i begyndelsen af 2020 nedsat et udvalg, der skulle kigge på studieture – både i forhold til rejseform og indhold. Udgangspunktet var at gøre studieturene mere bæredygtige. I udvalget sad lærere og skolens vicerektor. Parallelt blev der nedsat et elevudvalg, som lærerudvalget kunne sparre med.
Arbejdet endte med en beslutning om, at man ikke må flyve på studieturen i 2.g, og derudover skal man samarbejde og engagere sig med unge på destinationen – i forhold til klima, demokrati, fagfagligt, LGBT+ med videre.
”Medborgerskab og engagement er også bæredygtighed, så vi har valgt at sætte ind på den del og så transportdelen, fordi det rent klimamæssigt virkelig batter, hvis studieturene på gymnasierne bliver uden fly,” fortæller Maja Bødtcher-Hansen, rektor på Frederiksberg Gymnasium.
To års studieture for 2.g og 1.hf med fly til et centraleuropæisk land udleder lige så meget CO2, som gymnasiets varmeforbrug i et helt år.
Til gengæld er højniveau-sprogturene til for eksempel Spanien og Italien friholdt flyveforbuddet – for at understøtte en særlig dimension af faglighed. I det hele taget mener Maja Bødtcher-Hansen, at det er vigtigt at holde fokus på kvaliteten af studieturene.
”Der er en enorm bevidsthed hos vores elever om bæredygtighed, og vi som skole har pligt til at tage ansvar og vise, hvad vi alle kan gøre. Samtidig skal man have øje på udfordringerne: At rejser med tog og bus giver kortere tid på destinationen, at man kan blive super udmattet efter at have kørt i bus i 20 timer, eller at nogle lærere har nogle virkelig gode fastlagte forløb på studieture til for eksempel London, som er svær at nå uden fly.”
Som en del af arbejdet med bæredygtige studieture har udvalget derfor også lavet nogle bud på, hvad man kan lave på forskellige destinationer, så lærerne ikke skal starte fra scratch ved nye destinationer.
”Det batter noget”
På Roskilde Gymnasium har et enigt elevråd og enigt lærerværelse vedtaget retningslinjer for bæredygtige studieture med et flyforbud for studieturen i 2.g og 1.hf. Ved særlige omstændigheder som for eksempel 2.b’s forestående tur til Færøerne under et projekt om nordisk samarbejde er det o.k. at rejse med fly. Det samme gælder for gymnasiets klasse Going Global, der blandt andet har en 10 dages tur til USA indlagt, og for 3.g’ernes sprogskole i Sydspanien.
Til gengæld har skolen besluttet at stoppe med udveksling til Kina, Indien og Libanon, da rejserne ikke kan gøres bæredygtige.
”Vi er nødt til at være pragmatiske i forhold til, hvor lang tid en rejse må tage, og hvor dyrt det bliver,” siger Mette Bering, uddannelseschef på Roskilde Gymnasium.
Når 2.g’erne skal afsted på studietur her i uge 14, er det første gang under de nye regler, og hvor mange klasser tidligere tog flyet til eksempelvis Spanien, Italien og Istanbul, rejser klasserne nu med tog eller bus til blandt andet Krakow, de franske alper, Bruxelles og Amsterdam.
Det er vigtigt, at man lokalt finder nogle løsninger, så rejsetid ikke går fra destinationstid.
”Vi skal vise vores elever, at man sagtens kan rejse uden fly, og at studieturen ikke behøver at være langt væk for at være spændende, og det batter noget at ændre studieture i en mere bæredygtig retning. Via beregninger fra Concito har jeg lavet et hurtigt regnestykke, der viser, at to års studieture hos os for 2.g og 1.hf med fly til et centraleuropæisk land udleder lige så meget CO2, som gymnasiets varmeforbrug i et helt år,” forklarer Mette Bering.
Ud over selve transporten skal eleverne også til at arbejde med bæredygtige aktiviteter før, under og efter studierejserne – alt efter CO2-forbrug på rejsen. Det kan handle om alt fra vegetarisk mad på rejsen til samarbejde med en skoleklasse om bæredygtighed eller såning af vilde blomsterfrø i hjembyen for at få biodiversiteten op.
”Alt sammen for at bevidstgøre eleverne om, at de er borgere i verden, og at vi hver især har et ansvar for at ændre den i en mere bæredygtig retning,” siger Mette Bering.
Ikke landsdækkende tendens
I en spørgeskemaundersøgelse blandt landets rektorer, som Gymnasieskolen lavede i efteråret 2020, svarede 38 procent af de deltagende 102 rektorer, at deres skole forsøgte at begrænse antallet af flyrejser. Kun to procent svarede, at skolen havde besluttet, at studierejserne ikke måtte foregå med fly.
Læs: Kun to procent af gymnasierne har indført flyforbud
Hvordan tallet ser ud i dag, vides ikke, men Mads Strarup fra Gymnasieskolernes Klimaalliance er ikke i tvivl om, at stadigt flere gymnasier arbejder med begrænsning af flyrejser.
”Mange skoler har fokus på bæredygtige rejser, og vi får rigtig mange spørgsmål om netop bæredygtige rejser i klimaalliancen. Om både gode ideer til rejseformer, aktiviteter på turene, om hvordan man får inddraget eleverne og alt muligt andet,” fortæller han.
Tendensen er ifølge Mads Strarup dog ikke slået igennem i hele landet.
”Klima og bæredygtige rejser er især noget, gymnasierne i det østvendte Danmark arbejder med – København, hovedstadsområdet, Østjylland og så dele af Fyn,” siger han.
På hans eget gymnasium, Københavns åbne Gymnasium, har man valgt dialogvejen – i stedet for forbudsvejen. Når skolens 10 2.g-klasser drager på studietur i de her uger, er det alligevel 7 ud af 10 klasser, der enten slet ikke rejser med fly – eller måske nøjes med fly den ene vej.
”Det resultat har vi skabt gennem samtale, dialog og en workshop med Concito, og vi har for eksempel en klasse, der rejser tur/retur med tog til Rom. I den optik er det vigtigt, at man lokalt finder nogle løsninger, så rejsetid ikke går fra destinationstid – for eksempel ved at bruge weekenderne som rejsedage med honorering til underviserne.”
”For hvis studieture bliver både dyrere, og man får mindre tid på destinationerne, så mister vi opbakningen til bæredygtige studieture,” siger Mads Strarup.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode