Artikel
Ekspert: Sådan laver du god klimaundervisning
Jeppe Læssøe - NY

Ekspert: Sådan laver du god klimaundervisning

Gymnasierne skal klæde eleverne på til at leve klimabevidst og gøre verden mere bæredygtig, mener professor Jeppe Læssøe. Derfor er det ikke nok at give dem fakta om klimakrisen.

Selvfølgelig skal gymnasiet give eleverne faktuel viden om klimaforandringerne. Men det er endnu vigtigere, at eleverne lærer at leve klimabevidst og får kompetencer til at gå ud og ændre verden i en mere bæredygtig retning.

Det mener Jeppe Læssøe, professor emeritus på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), der i de seneste 15 år har forsket i miljø og bæredygtig pædagogik.

”Det væsentligste er, at gymnasierne får udrustet eleverne med en handlekompetence,” siger han. 

Det er en del af den almendannelse, gymnasiet skal give i dag, mener Jeppe Læssøe.

Men han tvivler på, at det reelt lykkes på særligt mange gymnasier i dag. Det kræver en særlig tilgang og pædagogik, og derfor kan det være en udfordring for lærerne.

Han anbefaler alle gymnasier at kaste et kritisk blik på, hvordan de egentlig trækker klima ind i undervisningen. Hans vurdering er, at meget af den klimaundervisning, der foregår på gymnasierne i dag, er faktabaseret.

”Jeg tvivler på, at der er meget af det, som direkte udvikler handlekompetencer. Det kræver, at man ikke kun iagttager og undersøger problemet, man også prøver at påvirke det,” forklarer Jeppe Læssøe.

Det gode liv
Mange gymnasier sætter i disse år gang i klimamæssige indsatser i forhold til den daglige drift, for eksempel kødfrie dage i kantinen, affaldssortering og tiltag, der nedsætter skolens energiforbrug. Derimod halter det med at få inddraget klimakrisen i selve undervisningen, viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet.

I undersøgelsen svarer 54 procent af lærerne, at det i høj eller meget høj grad er vigtigt at inddrage klima, klimakrisen og/eller klimahandling i deres undervisning. Men kun 36 procent har gjort det i praksis inden for det seneste år, og næsten hver fjerde lærer har i ringe grad eller slet ikke gjort det.

Læs: Mange lærere har klimaidealer – men gør noget andet i praksis

Forklaringen kan være, at læreplanerne indeholder mange krav, og at det derfor er svært at nå, eller at det for nogle fag er sværere at inddrage klimaspørgsmål end for andre. Men der kan også ligge en direkte holdningsmæssig modstand, påpeger Jeppe Læssøe.

”Alle spørgsmål om bæredygtighed er knyttet til etiske ting, værdier og måder at anskue verdenen på. Nogle lærere har en grundholdning, som gør, at de vægter andre emner højere eller slet ikke ser det som gymnasiets opgave.”

Gymnasiet skal ruste eleverne til at kunne navigere i alle de spørgsmål, klimaproblemerne rejser.

Jeppe Læssøe, professor emeritus
Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU)

Men ifølge Jeppe Læssøe kan de gymnasiale uddannelser anno 2022 ikke komme uden om at undervise i klimaproblemer og lære eleverne, hvordan de kan leve mere klimavenligt og bidrage til at ændre verden i en mere bæredygtig retning.

”Klimakrisen vil påvirke elevernes liv, samfundet og verdenen på en altomfattende måde i mange år fremover. Jeg mener, det er gymnasiets opgave at lære eleverne, hvordan de skaber det gode liv – og det er klimaet en meget vigtig del af.”

”Gymnasiet skal ruste eleverne til at kunne navigere i alle de spørgsmål, klimaproblemerne rejser. De skal kunne tage kvalificeret stilling til de dilemmaer og uenigheder, som de vil møde,” siger Jeppe Læssøe.

Pas på løftede pegefingre
Blandt eksperter er der grundlæggende to tilgange til ’Education for sustainable development’, som det betegnes internationalt, når man tænker i bæredygtighed og uddannelse, forklarer Jeppe Læssøe. 

Den ene tilgang handler først og fremmest om at informere. Eleverne lærer, hvilke problemer der er, og langt hen ad vejen lærer de også, hvordan de skal løses. De skal for eksempel huske at slukke lyset, sortere affald eller spise mindre kød. Den anden tilgang handler i højere grad om at opbygge handlekompetence hos eleverne, så de med tiden selv kan blive i stand til at handle og måske finde løsninger på nogle af de komplekse problemer, som vi reelt ikke forstår omfanget af i dag.

Jeppe Læssøe mener, at en kombination af de to tilgange er den rigtige vej at gå for gymnasierne.

”Den adfærdsorienterede pædagogik, der har svarene og fortæller eleverne, hvad de skal gøre, bør have en lille rolle. Der kan hurtigt blive mange løftede pegefingre. Det er ikke særlig god pædagogik, og det er ikke her, at den vigtige viden og de vigtige kompetencer udvikles. Men det kan godt have en betydning i en proces.”

Det er en naturlig del af gymnasiets almendannende opgave.

Jeppe Læssøe, professor emeritus
Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU)

Han foreslår, at skolerne bruger deres egne grønne driftsmæssige tiltag som cases i undervisningen og lader eleverne undersøge forskellige ting. De skal nemlig engageres, hvis de skal opnå handlekompetence. De bliver ikke klimabevidste samfundsborgere ved blot at få at vide, at skolen sparer på el og vand, eller ved at en lærer deler ud af gode klimaråd, påpeger han.

”Hvis man kan inddrage eleverne i skolens egen klimaindsats, er der klart nogle handlekompetencer at hente i det. Det er et godt sted at starte. Nogle skoler er sikkert allerede på det spor, men jeg tror, det er de færreste.”

Kræver anden pædagogik
Jeppe Læssøe skelner mellem fire niveauer af klimaundervisning. Det første niveau er ren naturvidenskab og fokuseret på simple facts om klimabælter og høj- og lavtryk. På andet niveau får eleverne viden om klimaforandringerne og risiciene ved dem. På tredje niveau arbejder de med klimaløsninger i teorien, og på fjerde niveau skal de selv finde helhedsorienterede bæredygtige løsninger i praksis.

Det er først på fjerde niveau, at eleverne får en dybere læring. Når den intellektuelle viden kobles med en erfaringsviden, bliver erkendelsesprocessen en anden, påpeger Jeppe Læssøe.   

Men det kræver en anden form for pædagogik og vil kræve efteruddannelse af en del lærere, forklarer han.

”Det dur ikke med de sædvanlige 45 minutters moduler og seks fag på en dag. Lærerne skal have tid og kompetencer til at arbejde ’ud af gymnasiet’. Eleverne skal lære at arbejde tværfagligt ude i virkeligheden, og der skal være tid til at undersøge ting i dybden, så de får en kompleks forståelse og kan afsøge muligheden for at skabe forandringer,” siger Jeppe Læssøe, der foreslår, at skolerne arbejder sammen med lokale virksomheder og organisationer.

Han forstår godt, hvis lærerne kan føle sig usikre på, hvordan de skal gribe klimaarbejdet an, og at det kan være svært at finde tid i en travl hverdag, men han håber, at mange lærere alligevel vil tage opgaven på sig.

”Som jeg ser det, er det en naturlig del af gymnasiets almendannende opgave,” siger Jeppe Læssøe.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater