Flere eksamener og øget travlhed presser lærerne

Ikke nok tid
88 procent af lærerne i undersøgelsen svarer, at de i høj grad eller nogenlunde grad er tilfredse med kvaliteten af deres arbejde i eksamensperioden. 11 procent er i mindre grad tilfredse med den kvalitet, de har leveret. 1 procent er slet ikke tilfreds.

Men samtidig vurderer 46 procent af lærerne, at de har brugt mere tid på at løse opgaverne i eksamensperioden, end skolen har afsat, og i undersøgelsens fritekstfelter har en del lærere skrevet kommentarer om, at de har måttet tage fritiden i brug og arbejdet sent om aftenen og i weekender.

”Vi gymnasielærere strækker os meget langt for at sikre en høj kvalitet. Vi ved, at en eksamensdag ikke kan gøres om. Eleverne får ikke en ekstra chance, hvis man som eksaminator eller censor er dårligt forberedt,” siger Kåre Blinkenberg og tilføjer:

”Men for nogle lærere går det i alt for høj grad ud over privatlivet. Det er dybt urimeligt.”

Undersøgelsen får nu GL til at efterlyse ændringer. Dels bør man politisk sætte antallet af eksamener ned fra 10 til 9. De frigivne ressourcer skal bruges på andre aktiviteter på gymnasierne. Dels har Børne- og Undervisningsministeriet et ansvar for at mindske den skæve arbejdsbelastning, mener GL.

”Vi skal selvfølgelig holde fast i det tilfældige eksamensudtræk, vi kender i dag, men ministeriet bør justere systemet, så vi får sat en stopklods for den ekstremt skæve belastning af enkelte skoler og enkelte lærere,” siger Kåre Blinkenberg.

GL efterlyser også, at ledelserne ude på skolerne sikrer en mere jævn og solidarisk fordeling af arbejdsopgaverne i eksamensperioden – til gavn for både lærernes arbejdsvilkår og eksamens kvalitet. Ledelserne bør også lave en forventningsafstemning, så lærerne bedre kan afstemme arbejdet med de ressourcer, der er til rådighed, mener GL.

Kvaliteten er på spil
Niels Yde er formand for gymnasieudvalget hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG). Han mener, at tallene i undersøgelsen understreger de udfordringer, gymnasierne har i forhold til eksamen.

”Der er sket en uheldig udvikling, når det gælder lærernes arbejdspres. Det er ikke min oplevelse, at det på nuværende tidspunkt er gået ud over kvaliteten af eksamen, for lærerne har en meget høj grad af ansvarlighed. Men det er det, vi risikerer,” siger Niels Yde.

Han anerkender, at en stor del af lærerne oplever, at de bruger mere tid på at løse opgaverne, end deres skole har afsat. Men han peger samtidig på, at man med den seneste overenskomst skulle bevæge sig væk fra en akkordtilgang med præcis tid på alle opgaver.

”Noget kunne tyde på, at nogle ledere bør skrue op for dialogen med lærerne om, hvad der forventes af dem i eksamensperioden,” siger Niels Yde.

Hos DEG er man enig i, at der er brug for ændringer i forhold til eksamen, og Niels Yde er åben for at diskutere nogle af GL’s forslag.

”Desuden har vi brug for, at der bliver løsnet lidt på de faglige mindstekrav, så gruppen af lærere, der kan være censorer, kan blive større,” siger Niels Yde, der fortæller, at det på de erhvervsgymnasiale uddannelser især er hhx-lærere i virksomhedsøkonomi, afsætning og international økonomi, som er pressede i eksamensperioden.

Han tror dog også, at nogle skoler i dag overser nogle lavthængende frugter, når det kommer til at skabe en mere jævn arbejdsbelastning i eksamensperioden.

”Når ministeriet for eksempel melder ud, at AA skal væres censor i det og det fag, så må skolen gerne sende en anden lærer med samme fag. Jeg tror, vi har en oplysningsopgave, så skolerne bliver opmærksomme på den mulighed.”

Hos stx- og hf-rektorernes forening, Danske Gymnasier, vil formand Henrik Nevers endnu ikke kommentere undersøgelsen. Han vil først diskutere den med GL.