Artikel
Fleksjobber advarer mod reform
No image

Fleksjobber advarer mod reform

Fleksjobber advarer mod reform

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

 

Gymnasielæreren Dorte Jakobsen er glad for sit fleksjob. Hun føler sig dog ramt af, at regeringen bruger gymnasielæreres løn som argument for at skære i fleksjobordningen. Dorte Jakobsen får nemlig i forvejen mindre i løn på grund af sin sygdom.

 

 

Tekst: Johan Rasmussen • Foto: Lars Horn/Baghuset

 

 

Dorte Jakobsen bliver glad af at gå på arbejde og undervise i engelsk på Thisted Gymnasium og HF. Desværre er hun syg og har siden 2005 været i en fleksjobordning, hvor hun arbejder 15 timer om ugen.

Diagnosen kronisk træthedssyndrom giver hende smerter og migræne, hvis hun presser sig selv for hårdt. Hun har også svært ved at koncentrere sig, så forberedelse tager længere tid, end før hun blev syg.

Det betyder meget for hende, at fleksjob­ordningen giver hende mulighed for at arbejde, så meget som hendes sygdom tillader.

"Det gør mig glad at arbejde og træde ind i klasseværelset i 3.B – også selv om jeg nogle gange skal tage et par Pamol for at klare det. Der er mange år, til jeg skal på pension, og det ville være forkert, hvis jeg skulle gå hjemme," siger Dorte Jakobsen.

Regeringen har lavet et udkast til en reform af fleksjobordningen, som betyder, at fleksjobbere mister en større del af det offentlige tilskud og dermed kan miste flere tusinde kroner i forhold til ordningen i dag. I debatten om fleksjobordningen har regeringen inddraget gymnasielærernes løn og det offentlige tilskud, som lærere på fleksjob får.

Reformen af fleksjobordningen vil kun gælde fremtidens fleksjobbere, alligevel føler Dorte Jakobsen sig ramt af debatten.

"Mette Frederiksen (beskæftigelsesministeren (S)), har sagt, at vi får 45.000 kroner om måneden, og at vi får et stort offentligt tilskud. Det er rigtigt, at den nuværende ordning er god, men jeg gik ned i løn, da jeg kom på fleksjob, og jeg kan ikke genkende de høje lønninger og tilskud, vi får," siger Dorte Jakobsen.

Da Dorte Jacobsen gik på en fleksjobordning i 2005, endte hendes individuelle forhandling i, at hun skulle gå næsten 5.000 kroner ned i løn om måneden. I dag får hun cirka 31.000 kroner om måneden og har 18 års anciennitet. Hun understreger, at hun ikke vil lyde utilfreds med den nuværende ordning, men hun mener, regeringen får den til at lyde mere lukrativ, end den er.

"Det generer mig, at andre mennesker tror, jeg får så store offentlige tilskud," siger hun.

Selv om fleksjobbet i Dorte Jakobsens tilfælde også betød en lønnedgang, understreger hun, at fleksjobordningen betyder, at en sygdom ikke får store konsekvenser for den enkeltes privatøkonomi.

"Det er hårdt, hvis man pludselig skal gå mange tusinde kroner ned i løn, fordi man bliver syg. Jeg er med på, at samfundet skal spare, men så må det være alle grupper i samfundet, som skal spare," siger hun.

 

 

Note: Dorte Jakobsens lønnedgang i forbindelse med fleksjob­ordningen er individuel. Mange fleksjobbere opretholder stort set den samme løn, som før de blev syge.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater