Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Carsten Bundgaard
Fokus: Lærernes arbejdsvilkår i undervisningen
Stor faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere, viser ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet. Belastningen kan for nogle lærere udvikle sig til stress, advarer ekspert.
Fokus: Lærernes arbejdsvilkår i undervisningen
Stor faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere, viser ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet. Belastningen kan for nogle lærere udvikle sig til stress, advarer ekspert.
Elevernes motivation er vokset, og uroen i timerne er blevet mindre. Siden 2020 har lærerne på Nyborg Gymnasium i fællesskab arbejdet med klasseledelse, og skolen har faste regler om mobiltelefoner.
Eleverne i 2.f på Nyborg Gymnasium lægger deres mobiltelefoner ind i et lille skab i begyndelsen af lektionen. Matematiklærer Mikael Sørensen låser skabet, og i de følgende 90 minutters undervisning er notifikationer, Snapchat-beskeder og TikTok-videoer ikke en del af elevernes bevidsthed.
Efter nogle få praktiske beskeder fortæller Mikael Sørensen om indekstal og illustrerer et eksempel ved hjælp af en udregning af prisstigningen på Kung Fu-is fra 1994 til 2005. Kort tid efter er eleverne i gang med at lave opgaver, og Mikael Sørensen går rundt og hjælper dem.
Siden 2020 har lærere og ledelse på Nyborg Gymnasium i fællesskab arbejdet med et projekt om klasseledelse.
Et af de måske mest synlige resultater af projektet er de små skabe, hvor mobiltelefonerne ligger og hviler sig, når undervisningen er i gang. Samtidig blokerer en firewall for en række sociale medier, Netflix og anden underholdning.
Cindi Smith fra 2.f er glad for, at telefonen er gemt væk i undervisningen.
“Det gør det nemmere at koncentrere sig. Notifikationer forstyrrer, og hvis jeg fik en Snapchat-besked, så ville jeg måske tænke på den frem for på undervisningen,” siger hun.
Forskellen er, at du som lærer ikke længere står alene med problemet.
Klasseledelse på Nyborg Gymnasium handler dog om meget mere end mobiltelefoner, fortæller den ene projektleder, Lene Nibuhr Andersen, som også underviser i samfundsfag og religion.
“Klasseledelse er nu noget, vi gør i fællesskab i klasseteamet. Der er fra begyndelsen af skoleåret lagt tid ind i kalenderen til møder om klasseledelse, og der er sat tid af til studiemoduler, hvor eleverne for eksempel har om digital dannelse og motivation. Forskellen er, at du som lærer ikke længere står alene med problemet, hvis du for eksempel ikke kan få eleverne til at tie stille. Det er noget, vi taler om i fællesskab,” fortæller Lene Nibuhr Andersen.
Projektet er vokset og har udviklet sig, siden lærere og ledelse i 2019 i pædagogisk udvalg havde samtaler om, at der var flere og større udfordringer med eleverne – flere udsatte elever, elever, som havde svært ved at koncentrere sig, som manglede motivation og så videre og så videre.
Projektet, som i grove træk har fokus på god klasseledelse for at skabe faglig og social trivsel, har i høj grad været lærerstyret, fortæller Lene Nibuhr Andersen.
“Der har været og er stor opbakning til projektet fra lærerne, selvom der også kan være lidt brok fra nogle, når et møde i klasseteamet ligger dårligt,” siger hun.
Øget polarisering
Gymnasieskolen har udført en stor spørgeskemaundersøgelse, som viser, at stor faglig spredning, mangel på motivation og tid til at forberede sig belaster mange lærere.
Lene Nibuhr Andersen, som har arbejdet på Nyborg Gymnasium i 26 år, kan godt genkende resultaterne.
“Elevgruppen på Nyborg Gymnasium og på andre gymnasier er blevet mere polariseret i de senere år. Vi har forholdsvis mange elever fra gymnasiefremmede hjem, som ikke er vant til at læse hjemmefra, og nogle mangler læring i, hvad der skal til for at gå i skole. Især i 1.g bruger vi meget krudt på klasseledelse,” siger Lene Nibuhr Andersen og peger på, at mange unge i dag har sværere ved at fordybe sig og koncentrere sig end tidligere.
“Derfor er det også en stor hjælp, at mobiltelefonerne er låst inde i skabet. Inden vi gjorde det, blev eleverne konstant forstyrret af telefonerne,” siger Lene Nibuhr Andersen og forklarer, at det er en stor hjælp for mange lærere, at der er fælles regler om mobiltelefoner, da den enkelte lærer dermed ikke skal stå og lave sine egne regler og diskutere med eleverne.
Projektet med klasseledelse har hjulpet, viser den seneste måling af professionel kapital, som er den APV, Nyborg Gymnasium bruger.
I 2020 svarede 35 procent af lærerne, at deres undervisning ofte eller altid blev påvirket af støj og uro. To år senere var det tal faldet til 24 procent.
På tilsvarende spørgsmål om elevernes manglende motivation og lyst til at lære er der sket et fald fra 44 til 29 procent på to år.
Sammenligner man med Gymnasieskolens undersøgelse, som mere end 1.000 lærere over hele landet har deltaget i, og som omtales i dette tema, har Nyborg Gymnasium væsentlig færre problemer med støj og uro og elever med mangel på motivation.
Mindre støj og uro
I hf-klassen 2.q har engelsklærer Mads Bering Svendsen sat eleverne i gang med gruppearbejde. Det er dagen før sidste skoledag, og en gruppe drenge har bevilget sig selv en lille pause fra gruppearbejdet med en bordtenniskamp. De går i gang med opgaven igen, da Mads Bering Svendsen kommer forbi for at se, hvordan det går.
Daniel Madsen og flere af hans kammerater fra klassen er ikke udelt begejstrede for den del af projektet, som handler om, at telefonen er låst inde.
“Jeg synes, det skulle være sådan, at vi havde vores telefon i timen, og hvis vi så forstyrrede, skulle vi lægge den væk. Unge i dag har jo hele deres liv på telefonen, og jeg synes, at halvanden time er længe, hvor man ikke kan komme i kontakt med os,” siger Daniel Madsen.
Tidligere var hver enkelt lærer en lille kampmaskine, nu arbejder vi i fællesskab om udfordringerne i klasserne.
Til gengæld roser han et studiemodul, som klassen havde, da der ifølge ham nok var for meget larm i klassen og for mange, som ikke fulgte med.
“Jeg synes, det har hjulpet. Der er mindre larm, og vi er blevet bedre til at tie stille,” siger han, inden han går tilbage til gruppearbejdet.
Engelsklærer Mads Bering Svendsen fik først klassen i år, og han bekræfter, at der er blevet brugt tid på at skabe mere arbejdsro og mindre larm i klassen.
“Det har vi brugt noget krudt på,” som han formulerer det.
Han arbejder sammen med klassens dansklærer om klasseledelse, og han er glad for, at klasseledelse er sat i system som en fælles opgave for lærerne.
“Det betyder, at vi i klasseteamet gør fælles front og har nogle klare spilleregler i klassen. Jeg er også glad for, at det er skolens politik at låse telefonerne inde i et skab, så det ikke er mig, der skal stå og være den sure,” siger Mads Bering Svendsen, som fortæller, at han forrige år arbejdede på et andet gymnasium, hvor der var mindre håndfaste regler, og mere var op til den enkelte lærer. Han foretrækker helt klart Nyborg Gymnasiums metoder.
Faglig og social trivsel
Tilbage i 2.f og matematiktimen går Mikael Sørensen lidt væk fra eleverne, som arbejder med indekstal. Han understreger, at tiltaget med mobiltelefonerne i skabet blot er en af de ting, som gør undervisningssituationen bedre.
”Klasseledelse handler om at skabe et rum, hvor eleverne har det godt og kan lære noget. Samarbejdet mellem lærerne er vigtigt, da vi så kan beslutte at have fokus på noget, som ikke fungerer i en klasse, eller noget, vi skal stramme op om, og at det så ikke er den enkelte lærer, som skal kæmpe med det,” siger Mikael Sørensen.
Rektor Henrik Vestergaard Stokholm glæder sig over udviklingen på skolen.
“Inden projektet gik i gang, oplevede vi problemer med demotiverede elever, sårbare elever, elever, som havde svært ved at koncentrere sig og så videre. Vi har 1.300 elever på flere forskellige uddannelser og 40 nationaliteter på grund af IB, så der er stor faglig spredning og behov for differentieret undervisning,” siger Henrik Vestergaard Stokholm og fortsætter:
“Vi har stadig udfordringer, men tidligere var hver enkelt lærer en lille kampmaskine, nu arbejder vi i fællesskab om udfordringerne i klasserne.”
Og til dem, som tænker, at det er digitalt bagstræberisk at låse telefonen inde i et skab, siger han:
“Vi bruger også telefoner og arbejder digitalt i undervisningen, men nu er det læreren, som bestemmer, hvornår det sker.”
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode