Tekst_
Tina Rasmussen
Illustration_
Mia Mottelson
Stor faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere, viser ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet. Belastningen kan for nogle lærere udvikle sig til stress, advarer ekspert.
Hver dag træder landets gymnasielærere ind i et klasselokale for at undervise. Men flere ting belaster deres arbejdsvilkår og forringer elevernes læringsudbytte. Det viser en ny, stor undersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget.
Et stort spænd i det faglige niveau, der gør det svært at ramme både de svageste og de dygtigste elever, er det, som belaster flest lærere. Dernæst kommer mangel på tid til at forberede undervisningen ordentligt og elevers manglende motivation og lyst til at lære.
Henholdsvis 65 procent, 59 procent og 57 procent af lærerne i undersøgelsen nævner de tre ting som noget, der påvirker deres undervisning negativt. Mange lærere peger også på mange elever/hold samt støj og uro i timerne.
Helle Hein er selvstændig forsker, konsulent og forfatter og har arbejdet med motivation, ledelse og stress i mange år – især med fokus på vidensarbejdere. Hun er ikke overrasket. Da hun tilbage i 2011 gennemførte det første af to forskningsprojekter på en række skoler for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), så hun et lignende billede.
Siden har gymnasierne været ramt af nedskæringer, blandt andet på grund af omprioriteringsbidraget, hvilket har betydet fyringer. Mange lærere har derfor oplevet et stigende arbejdspres på grund af flere hold og mindre tid til forberedelse.
”Noget af det værste for gymnasielærere er at stå i et undervisningslokale og føle, at de bliver forhindret i at udføre deres arbejde ordentligt,” siger Helle Hein.
Gymnasieskolen har sendt undersøgelsen ud til 3.200 tilfældigt udvalgte lærere på stx, hf, hhx og htx over hele landet. 1.097 lærere har svaret.
En del af lærerne har desuden skrevet uddybende kommentarer i undersøgelsens kommentarfelt. En lærer skriver: ”Jeg holder af at være lærer, men jeg oplever mange gange om ugen, at min undervisning bliver påvirket af forstyrrende elever, som hverken har den fornødne motivation eller de faglige evner til at gå i gymnasiet.” En anden skriver: ”Den primære udfordring er, at vi skal nå for meget. Vi har for mange hold, hvilket går ud over vores forberedelsestid og overskud til at videreudvikle vores didaktiske kompetencer.”
Jeg er bekymret for, at vi er der, hvor belastningen hos nogle lærere kan blive vekslet til egentlig stress.
Undersøgelsens resultater kommer heller ikke bag på Eva Thoft, der er arbejdsmiljøkonsulent hos Team Arbejdsliv. Hun har siden 2018 hjulpet en række gymnasier, der har målt deres professionelle kapital, med at få en dialog om resultaterne og komme videre.
”Målingerne af professionel kapital viser gang på gang, at gymnasielærere og andre undervisere i ringere grad end andre jobgrupper oplever at kunne udføre arbejdet i en kvalitet, de er tilfredse med,” siger Eva Thoft.
“I det opfølgende arbejde med målingerne ude på gymnasierne fylder eleverne mere i snakken end tidligere,” tilføjer hun.
Bekymrende tal
I undersøgelsen svarer hele 49 procent af lærerne, at effekten af deres undervisning altid eller ofte bliver påvirket af elevers manglende forberedelse. 42 procent svarer, at effekten af deres undervisning altid eller ofte bliver påvirket af elever med manglende motivation, og 40 procent svarer, at effekten af deres undervisning altid eller ofte bliver påvirket af den faglige spredning blandt eleverne.
Tallene er bekymrende, mener Helle Hein.
”Nedenunder tallene ligger der en frustration og et enormt meningstab, som lærerne bærer rundt på konstant.”
Hun mener, at advarselslamperne bør blinke.
”Jeg er bekymret for, at vi er der, hvor belastningen hos nogle lærere kan blive vekslet til egentlig stress. Når den negative påvirkning og meningstabet er vedvarende, er der til sidst ikke mening nok til at håndtere det, der er belastende ved arbejdet,” siger Helle Hein og uddyber:
”Det er meningen, der gør belastningen udholdelig.”
For at forebygge stress er man som ledelse nødt til at gå i dialog med den enkelte lærer og finde ud af, hvilken type medarbejder man har med at gøre. Ellers bliver hjælpen ikke den rigtige, påpeger hun.
Den gængse opfattelse af stress er, at den skyldes en ubalance mellem krav og ressourcer, men gymnasielærere og andre vidensarbejdere er typisk ikke ’ligevægtssøgende’, men derimod ’spændingssøgende’ og bliver derfor hyppigere ramt af såkaldt boreout og moralsk stress.
Det har Gymnasieskolen undersøgt. Vi har sendt en spørgeskemaundersøgelse ud til 3.200 tilfældigt udvalgte lærere på stx, hf, hhx og htx over hele landet. 1.097 lærere har svaret. Her er resultatet.
Boreout rammer, når de spændingssøgende ikke bliver udfordret fagligt. Når de ikke har tid til at fordybe sig og udvikle noget nyt, men må trække på rutinen og genbruge stof, forklarer Helle Hein. Moralsk stress rammer, når de føler, at de må gå på kompromis med deres egne faglige og moralske standarder og ikke tjener sagen eller opgaven godt nok. Og den rammer dybere end andre stressformer.
”Moralsk stress kan æde gymnasielærere op. De kan ikke længere stå inde for deres egen undervisning og ligger søvnløse, fordi de ved, at de svigter eleverne,” siger Helle Hein, der netop har udgivet bogen En giftig stresscocktail – når stress skyldes mangel på mening.
Også mening i de svage
Eva Thoft deler til dels Helle Heins bekymringer. Hun møder en del gymnasielærere, der er dybt frustrerede over, at de ikke kan undervise på det faglige niveau, som de synes, de burde. Men hun minder samtidig om, at der også er lærere, for hvem det giver mening at arbejde med elever, der ikke er de mest fagligt stærke og motiverede.
”Nogle lærere accepterer og anerkender den elevgruppe, der er på skolen, og vil gøre alt for at rykke dem. Her er målet ikke tårnhøje karakterer, men at give eleverne lysten til at lære og give dem ressourcer til at finde ud af, hvad de gerne vil videre i livet,” fortæller Eva Thoft.
I det spørgeskema, som skolerne bruger til måling af professionel kapital, og som GL står bag, er der ingen spørgsmål om den faglige spredning blandt eleverne og elevernes manglende forberedelse. Men der bliver spurgt ind til elevernes manglende motivation samt støj og uro i timerne – ligesom der gør i Gymnasieskolens undersøgelse.
Sammenligner man skolernes professionel kapital-målinger fra 2019 med dem fra i år, kan man se, at der er sket en lille stigning i antallet af lærere, der oplever, at umotiverede elever og støj i klassen er et problem.
Find rum til fordybelse
For at forebygge boreout og moralsk stress skal man som ledelse tale med lærerne om, hvordan de kan få det bedst mulige ud af de vilkår og rammer, der er, anbefaler Helle Hein.
”Jeg er med på, at man ikke kan lave individuelle løsninger til alle lærere, men man kan sagtens have en grundlæggende dialog med de spændingssøgende om, hvilke kompromiser de bedst kan leve med.”
I forhold til den spændingssøgende gymnasielærer, der er på vej til at lide af boreout, handler det ikke om at lette opgaven, og man må aldrig sige: ‘Sænk barren!’ De er ikke stressede, fordi udfordringen er for stor, eller fordi de har behov for at få lettet arbejdsbyrden. I stedet skal man hjælpe dem med at finde tid og rum i hverdagen, hvor de kan koncentrere sig om at knække en faglig udfordring, fordybe sig og udvikle nyt, lyder hendes råd.
På flere og flere skoler er man begyndt at åbne undervisningsrummet op og tage diskussionerne om fælles kvalitetskriterier.
Når det gælder dem, der nærmer sig moralsk stress, skal ledelsen tale med dem om, hvem det er, de føler, at de svigter i undervisningen, og hvordan svigtfølelsen kan minimeres.
”Hvis det er eleverne i toppen, kan skolen sende dem på særlige talentforløb. Er det eleverne i bunden, kan de måske få nogle andre tilbud. Lærerne skal vide, at andre samler dem op, som de føler, at de svigter,” siger Helle Hein.
Ifølge Eva Thoft er der et enormt behov for, at lærere og ledelse på den enkelte skole får en fælles diskussion af, hvad god kvalitet i undervisningen vil sige, og hvordan man arbejder med den.
”Jeg var ude på en skole, hvor en lærer spurgte, om det i matematik er okay at gå videre til næste trin, selvom hele klassen ikke er med. Det er et godt eksempel på et af de utallige dilemmaer, lærerne står med i klasserummet. Jo mere man har afklaret, hvad man vil som skole, jo nemmere bliver det for den enkelte lærer,” siger Eva Thoft.
Fælles kvalitetskriterier vil for nogle lærere føles som en indgriben i deres praksis og et tab, mens det for andre vil være en stor støtte i det daglige arbejde, påpeger hun.
”Og forskningen viser, at man har langt mindre risiko for at gå ned med stress, hvis man har faglig og social støtte i sit arbejde.”
Hun oplever, at en kulturændring så småt er i gang.
”På flere og flere skoler er man begyndt at åbne undervisningsrummet op og tage diskussionerne om fælles kvalitetskriterier. Mit indtryk er, at der er ledelser, som går mere og mere ind i arbejdet,” siger Eva Thoft.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode