Artikel
Få medlemmer vil miste retten til dagpenge
ledige i kø

Få medlemmer vil miste retten til dagpenge

Kun ganske få medlemmer af GL vil miste retten til dagpenge ved årsskiftet. De skal til gengæld have hjælp til blandt andet efteruddannelse, har GL besluttet.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Fra årsskiftet vil en del ledige danskere miste retten til dagpenge. Mens ledigheden i andre brancher er kæmpe stor, vil den nye korte dagpengeperiode på to år dog kun ramme meget få gymnasielærere.

For den enkelte vil det dog være et stort økonomisk slag at ryge ud af dagpengesystemet, og derfor har GL’s hovedbestyrelse besluttet at hjælpe disse medlemmer med blandt andet efteruddannelse.

Cirka 120 medlemmer af GL er i øjeblikket ramt af fuldtidsledighed. GL’s sekretariat vurderer dog, at højst 20 til 40 medlemmer har været ledige så længe, at de risikerer at miste retten til dagpenge i første halvdel af 2013.

Hjælp til efteruddannelse
GL’s hovedbestyrelse har besluttet, at medlemmer, som falder ud af dagpengesystemet, kan få et større økonomisk tilbud til efteruddannelse end det, GL ellers normalt yder til medlemmer. I øjeblikket kan man maksimum få et tilskud på 10.000 kroner om året.

Derudover vil GL tilbyde medlemmerne rådgivning, udover den vejledning de kan få af deres a-kasse og på jobcenteret. Endelig vil de berørte medlemmer blive fritaget for at betale kontingent.

Alle fuldtidsledige vil blive kontaktet af GL med mere information om tilbuddene.

Mange ledige magistre
Mens ledigheden blandt GL’s medlemmer er meget lav, er der tårnhøj arbejdsløshed hos Magistrenes Arbejdsløshedskasse. Dimittendledigheden var på over 27 procent i sidste måned. En del af disse ledige søger også job på gymnasier, men da de endnu ikke har haft et job i sektoren, er de ikke blevet medlem af GL. Derfor er den lave ledighed i GL misvisende for, hvor mange ledige som i virkeligheden søger job i gymnasierne.

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater