Gymnasielæreres efteruddannelse under pres: Mindre tid og færre individuelle kurser

Ny rapport om gymnasielæreres efteruddannelse viser en tydelig diskrepans mellem lærernes ønsker til efteruddannelse og ledelsernes prioritering af samme. Hvor lærerne især ønsker sig fagfaglig og individuel efteruddannelse, får de i stigende grad almendidaktiske kurser på pædagogiske dage, hvor udbyttet vurderes lavt.

Sådan lød en af konklusionerne i sidste uge i rapporten ”Gymnasielærernes efteruddannelse i praksis”, og både Fysiklærerforeningen, Engelsklærerforeningen og Dansklærerforeningen mener, at rapporten tegner et fuldstændig genkendeligt billede.

”Vi oplever også, at lærerne ønsker noget andet end ledelsen. Og den faktiske uddannelse, de får, er primært i forbindelse med udviklingsprojekter eller pædagogiske dage med en oplægsholder,” siger Ditte Eberth Timmermann, forperson for Dansklærerforeningen for HHX, HTX, EUX og EUD og til daglig lærer på Teknisk Gymnasium Skanderborg.

”Mit generelle indtryk er et øget fokus på skolebaseret uddannelse, som er mere bredt, og hvor det kan være svært at se, hvad man som lærer skal bruge det til. Lærerne foretrækker det fagfaglige og fagdidaktiske. For vi er nogle fagnørder, der interesserer os for vores fag, og vi vil gerne have mere viden, så vi kan blive dygtigere til vores fag,” supplerer Jeppe Willads Petersen, næstformand for Fysiklærerforeningen og lærer på Rungsted Gymnasium.

Jeppe Willads Petersen

Næstformand for Fysiklærerforeningen

Lærer på Rungsted Gymnasium

Generel nedskæring i kursusdage
Rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viste også, at 71 procent af gymnasielærerne oplever et aktuelt behov for efteruddannelse, og at tidspres og manglende overskud er den centrale barriere for lærernes efteruddannelse.

Læs: ”Gymnasielærerne efterspørger én type uddannelse – men får en anden”

Hos de tre faglige foreninger har de også oplevelsen af en mere presset hverdag hos deres medlemmer og en generel nedskæring i antal kursusdage.

”Inden for de sidste fem år er der sket en nedskæring. I dag har mange lærere typisk en eller to dage i deres arbejdsplan til efteruddannelse, men det er desværre ikke altid, at de har overskud til at bruge de tildelte kursusdage, og hvis de har, er det bestemt heller ikke altid, at de har tid og overskud til efterfølgende at arbejde videre med kursusindholdet og få det implementeret i undervisningen,” fortæller Ditte Eberth Timmermann.

”Det er nødvendigt at holde sig fagligt opdateret, og vi håber på, at ledelserne er med på, at det er vigtigt at sende deres medarbejdere afsted på kurser og efteruddannelse, og at de så også gør det muligt i praksis. Så de skal ikke bare levne plads til efteruddannelsesdage i arbejdsplanen, men også til videndeling og videreudvikling med kollegerne bagefter,” fortsætter hun.

Jeppe Willads Petersen supplerer:

”Vi har også kunnet se en tendens med reducering af efteruddannelse rundt på gymnasierne og et øget tidspres hos lærerne, men vi er så heldige at have efteruddannelsespuljen fra Novo Nordisk Fonden til alle naturvidenskabelige fag, hvor fonden ikke alene betaler kurset, men også frikøb af lærere og efterfølgende tid til videndeling.”

Til de af Fysiklærerforeningens kurser, hvor der ikke kan opnås støtte fra fonden, oplever de dog meget få tilmeldte.

Fordele og ulemper ved faggruppedage
Hos Engelsklærerforeningen for STX og HF har forperson Bodil Aase Frandsen Schmidt den samme oplevelse af manglende mulighed og tid til efteruddannelse, og hun ønsker sig derfor flere ressourcer til efteruddannelse og flere kursusdage.

”I 2030 står vi foran store reformer – både på hf og stx, og netop fordi vi får så få kurser, ønsker vi os øremærket efteruddannelse til epx-uddannelsen og efterfølgende stx,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt, der er lærer på Esbjerg Gymnasium.

Ditte Eberth Timmermann

Forperson for Dansklærerforeningen for HHX, HTX, EUX og EUD

Lærer på Teknisk Gymnasium Skanderborg

I EVA-rapporten peger både lærere og ledere på et stort potentiale i at bruge faggruppedage til efteruddannelse. For her kan man få både sparring fra kollegerne og et nært fokus på undervisningen, som er valgt af faggruppen selv.

”Faggruppedagene kan noget af det, de skolebaserede kurser forsøger på. Her kan de brede linjer i skolens strategi få mening i det enkelte fag. Af skematekniske årsager bliver de dog desværre ofte nedprioriteret,” siger Jeppe Willads Petersen.

Selvom de alle tre godt kan få øje på nogle fordele ved at organisere efteruddannelse på faggruppedage, ser de også ulemper.

”Den problematik, vi har med at samle hele lærerkollegiet i fællesskab, har vi også på mikroniveau på faggruppedage, for det er bestemt ikke alle engelsklærere, der har de samme ønsker og behov for efteruddannelse,” pointerer Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Selvom hun mener, at alle efteruddannelsesformer har deres berettigelse, kunne hun rigtig godt tænke sig, at de åbne, individuelle kurser fik mere liv og plads.

”For det er på de individuelle kurser, hvor du kommer uden for murerne, møder andre fagkolleger, at du får inspiration, og der virkelig sker udvikling,” siger hun.

Almendidaktisk og fagdidaktisk efteruddannelse
Ditte Eberth Timmermann er helt enig. Der skal være plads til mangfoldighed og lærernes egne ønsker for at opretholde motivationen.

”Samtidig skal vi passe på, at skolerne ikke bliver små lukkede og afkoblede systemer, der blot kører i samme rille og gør, som de plejer. Der opstår bare nogle helt andre ting, når man sidder sammen med fagkolleger fra forskellige skoler med forskellige indgangsvinkler. Det er sparring og ideudvikling på en helt anden måde,” mener hun.

Samtidig undrer hun sig over, at der i rapporten opstilles en form for modsætning mellem almendidaktisk og fagdidaktisk efteruddannelse.

”Det hænger jo sammen. Det at undervise er en kompleks ting, hvor vi både skal have fokus på almendidaktik og fagdidaktik, så ledelserne skal passe på, at efteruddannelse ikke sker med et tunnelsyn, hvor der kun er fokus på det almendidaktiske. For det skal naturligvis forankres i fagene og i undervisningen. Så der er behov for en vekselvirkning,” siger Ditte Eberth Timmermann.

Efteruddannelse i kunstig intelligens
EVA-rapporten viser desuden, at 36 procent af lærerne i høj grad efterspørger opkvalificering inden for kunstig intelligens (AI).

Bodil Aase Frandsen Schmidt

Forperson for Engelsklærerforeningen for STX og HF

Lærer på Esbjerg Gymnasium

Alle tre forpersoner er enige i, at AI er en meget vigtig ting, men de er mere uenige om, hvad behovet er i forhold til efteruddannelse.

”For engelsklærere er der lige nu mest behov for efteruddannelse i AI, for det er en ny didaktisk virkelighed, vi befinder os i. Selvom vi mangler nogle klare rammer, er vi nødt til at gøre noget selv og klæde lærerne på til at navigere i det og bruge AI mest hensigtsmæssigt,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

”Alle går og venter på, at der kommer en voksen og siger, hvad vi skal gøre, og der er en stor afmagt omkring AI. En afmagt, som er svær at afhjælpe, for det er svært at vide, hvad vi skal efteruddanne i, for vi ved ikke, hvad vi skal,” siger Jeppe Willads Petersen.

Med pænt med efteruddannelsesmidler inden for fysik efterspørger han ikke så meget flere ressourcer til efteruddannelse, men at flere gymnasier prioriterer det.

”Den store problematik på vores område er, at rigtig mange af dem, der kommer afsted på kurser, er de samme personer. Der er en stor del gengangere, ildsjæle. Så vi ønsker os at se flere forskellige lærere – især htx-lærere, dem savner vi, for de deltager stort set aldrig,” pointerer han.

I rapporten slås det også fast, at det er sværere for lærere på htx og hhx at komme afsted på efteruddannelse.