Hvis du underviser i fysik, biologi eller matematik, er sandsynligheden for, at du kommer på et fagligt kursus i dit fag nok større end, hvis du underviser i dansk, samfundsfag eller historie.
For de tre fag er alle STEM-fag (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik) – og dermed inkluderet i kriterierne for at søge midler hos efteruddannelsespuljen hos Novo Nordisk Fonden.
Siden august 2024 har fonden nemlig bevilget penge til efteruddannelse af gymnasielærere med et formål om at understøtte lærernes løbende fagdidaktiske udvikling og faglige engagement gennem individuelt tilpasset og praksisnær efteruddannelse. Og det på meget generøse vilkår. For fonden dækker ikke alene kursusafgift, men også vikardækning og løntimer til både kursusdage og tre efterfølgende dage til udvikling eller vidensdeling.
Så hvor efteruddannelse af gymnasielærere er under pres – i forhold til både tid og færre individuelle og fagfaglige kurser – er virkeligheden en helt anden for lærere, der underviser i naturfag, teknologi og matematik.
”Vi er meget begejstrede for efteruddannelsespuljen. For den giver os mulighed for at få gennemført kurser, vi ellers ikke ville kunne, og puljen gør en forskel, fordi den gør, at flere kommer på kursus, så den har virkelig givet et boost til efteruddannelse,” siger Christian Rix, formand for Foreningen af Danske Biologer og lærer på Rødkilde Gymnasium i Vejle.
Christian Rix
Forperson
Foreningen af Danske Biologer (FaDB)
Samme begejstring lød fornyelig fra næstformand i Fysiklærerforeningen, Jeppe Willads Petersen, i en artikel her på Gymnasieskolen.
”Vi har også kunnet se en tendens med reducering af efteruddannelse rundt på gymnasierne og et øget tidspres hos lærerne, men vi er så heldige at have efteruddannelsespuljen fra Novo Nordisk Fonden til alle naturvidenskabelige fag,” sagde han.
Læs: Gymnasielæreres efteruddannelse under pres: Mindre tid og færre individuelle kurser
Også hos GL – Gymnasielærerne er forperson Anders Frikke glad for efteruddannelsespuljen.
”Vi har meget gode erfaringer med puljen, så den støtter vi op om. Det er høj kvalitet og nærmest helt fantastisk med de meget fornemme vilkår, som også er bedre end normal efteruddannelse – med penge til både vikardækning og tid til videndeling efterfølgende,” siger han.
Hvis det var store amerikanske tech-firmaer, ville jeg være bekymret.
En række demokratiske spørgsmål
Trods begejstringen åbner efteruddannelsespuljen for nogle demokratiske spørgsmål i forhold til både magt, ulighed og det offentliges ansvar og rolle, når det kommer til efteruddannelse.
”Ud fra en ideologisk overordnet betragtning er det et problem, at det ikke er det offentlige, der betaler for gymnasielærernes efteruddannelse, men det sker ikke i tilstrækkelig grad, og vi siger selvfølgelig ikke nej til så godt et tilbud,” siger Anders Frikke.
Han understreger, at GL rent principielt har det udgangspunkt som fagforening, at det må være arbejdsgiveren, der betaler for efteruddannelse.
”For ofte er det et problem, at private aktører har en særlig dagsorden. Hvis det var store amerikanske tech-firmaer, ville jeg være bekymret, men her er der ikke tale om en bestemt dagsorden. Der er selvfølgelig en voldsom bias i forhold til naturvidenskab, men alt andet lige må puljen betyde, at der er flere lokale efteruddannelsesmidler til de andre fag,” siger Anders Frikke.
Anders Frikke
Forperson
Gymnasielærerne (GL)
Christian Rix mener, at Novo Nordisk Fonden er meget bevidst om deres ansvar, at fonden vægter et højt fagligt niveau og i stor stil inddrager de faglige foreninger.
”Det er ærgerligt, hvis puljen skaber noget ulighed på lærerværelserne rundt omkring, men man kan jo ikke laste Novo Nordisk Fonden for, at de gerne vil støtte det, de står for.”
”Det her udstiller jo virkelig problemet i sektoren; at der ikke er midler til efteruddannelse. Man kan godt sige, at det offentlige skal betale, men det kommer ikke til at ske,” konstaterer Christian Rix.
Ud over lærernes mulighed for at komme på efteruddannelse har Novo Nordisk Fonden også givet en bevilling til de faglige foreninger – til at udvikle faglige kurser i fællesskab.
”Tidligere havde ministeriet nogle midler vi faglige foreninger kunne søge til at udvikle kurser, men de midler er blevet skåret væk. Så der er ikke muskler til det i den danske uddannelsessektor, men pengene fra Novo Nordisk Fonden gør, at vi stadig kan rykke på en faglig udvikling,” fortæller Christian Rix.
Fonden ønsker at booste de faglige kurser
Hos Novo Nordisk Fonden forstår programleder indenfor Uddannelse & Formidling, Bente Guldbrandsen, udmærket bekymringerne i forhold til, at private aktører bevæger sig ind på efteruddannelse af lærere.
”Det er en bekymring, som jeg virkelig kan forstå og anerkender, og når vi som fond bevæger os ind på feltet, sker det med en stor lydhørhed, ydmyghed og med fokus på viden. Derfor taler vi med sektoren og har støttet en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), så vores tiltag baserer sig på forskning og evidens,” siger hun.
”Samtidig er vi helt enige i, at det er et felt, som det offentlige skal bære. Vi kan holde hånden under en særlig udvikling, men vi skal ikke overtage funding på det her område fra det offentlige,” konstaterer Bente Guldbrandsen, der selv har en baggrund som gymnasielærer.
Når Novo Nordisk Fonden har søsat en efteruddannelsespulje, var den oprindeligt primært rettet mod grundskolen, da fonden gerne ville være fødselshjælper på faglige kurser, som grundskolen ikke har samme tradition for som på gymnasieområdet.
”Men vi ville også gerne give et boost til gymnasieområdet, da vi vidste, at efteruddannelse i gymnasiesektoren var under forandring, og vi i årevis har talt med de faglige foreninger og kunne høre, at efterspørgslen efter faglige kurser var for nedadgående,” fortæller hun.
For som rapporten ”Gymnasielærernes efteruddannelse i praksis” fra EVA slog fast, så prioriterer gymnasierne i stigende grad at sende lærerne på skolebaserede kurser med almendidaktisk fokus – trods ønsker fra lærerne om fagfaglige kurser.
Læs: Gymnasielærere efterspørger én type uddannelse – men får en anden
”Der er brug for skolebaseret almendidaktisk kompetenceudvikling, for eksempel om trivsel eller AI. Men der er også brug for et nationalt koordineret udbud af faglige kurser. For de faglige kurser giver arbejdsglæde, motivation, faglig og didaktisk udvikling samt netværk på tværs af landet, og hvis gymnasierne også bruger alle de faglige efteruddannelsesmidler på skolebaserede tiltag, så underminerer de den nationale faglige udvikling og videndeling,” pointerer Bente Guldbrandsen.
Så med puljen håber hun, at de faglige kurser får et boost, og gymnasierektorerne får øjnene op for vigtigheden af strategisk at bruge de faglige kurser.
Vi håber, at vores støtte kan frigive ressourcer til andre fag.
Bente Guldbrandsen
Programleder
Uddannelse & Formidling, Novo Nordisk Fonden
Opfordrer til koordinering med faglige foreninger
Med fondens fundats og strategi er det ikke muligt at brede støtten ud til samtlige fag på gymnasiet, men ifølge Bente Guldbrandsen er det vigtigt, at fondens støtte ikke presser de andre fag.
”Derfor stiller vi heller ikke krav om medfinansiering. Tværtimod. Så vi håber, at vores støtte kan frigive ressourcer til andre fag,” siger hun.
I forhold til bekymringen om, at de som privat aktør kommer med en særlig dagsorden, understreger Bente Guldbrandsen, at de hverken er inde i det didaktiske eller faglige indhold af kurserne.
Ved puljens opstart var man i fonden nervøs for, om der blev et tilstrækkeligt udbud af kurser, så her blev alle ”kvalificerede udbydere” af kurser inviteret ind.
”Vi fik dog alt for mange kurser, så nu er det kun universiteter og faglige foreninger, der kan byde ind, og vi opfordrer til, at der sker en koordinering med de faglige foreninger,” fortæller hun.
Alle kurser meldes ind på en kursusliste, der fremgår af fondens hjemmeside, hvorfra gymnasielærere kan søge om støtte, der udbetales til gymnasierne.
”Vi har ikke indflydelse på udbud eller efterspørgsel. Vi hjælper med at tilskære, så der kommer et passende udbud, og så støtter vi deltagelse på de kurser, der har tilstrækkeligt med ansøgere til at blive oprettet – og vi trækker lod imellem ansøgerne,” forklarer hun.
Foreløbig har Novo Nordisk Fondens bestyrelse besluttet at uddele penge via efteruddannelsen til og med 2027. Derefter skal bestyrelsen beslutte, om puljen skal forlænges.
Novo Nordisk Fondens efteruddannelsespulje
-
Novo Nordisk Fonden ønsker at fremme naturvidenskabelig almendannelse og styrke interesse, viden og kompetencer inden for naturvidenskab, teknologi og bæredygtighed blandt børn og unge i Danmark.
Formålet er at understøtte læreres løbende fagdidaktiske udvikling og faglige engagement gennem individuelt tilpasset og praksisnær efteruddannelse på korte formelle eller uformelle kurser. Formålet er desuden at give tid til refleksion, arbejdsglæde, sparring med kolleger og udvikling af undervisningen på egen uddannelsesinstitution.
-
Efteruddannelsespuljen kan søges af lærere på grundskoler eller gymnasier til egen efteruddannelse.
Lærere på stx, htx, hhx, hf og VUC kan søge puljen, hvis de underviser i et eller flere af følgende fag: Naturvidenskabeligt grundforløb (NV), fysik, kemi, biologi, bioteknologi, naturgeografi, geovidenskab, astronomi, matematik, informatik, teknikfag, teknologi og naturvidenskabelig faggruppe.
Der kan søges om støtte til deltagelse på ét kursus per ansøgningsrunde til et af de kurser, som er listet i kursuslisten hos Novo Nordisk Fonden.
Der kan søges om støtte til kurser af to-fem dages varighed.Puljen dækker kursusafgift, kursusdage og udviklingsdage – i form af vikardækning og løntimer for op til fem dages kursusdeltagelse samt tre dage til udvikling af egen undervisning eller vidensdeling og samarbejde med kolleger på egen uddannelsesinstitution.
Læs mere om puljen her.
-
Novo Nordisk Fondens bestyrelse har foreløbig besluttet at uddele penge til efteruddannelsespuljen til og med 2027.
I 2024 bevilgede fonden 25 millioner kroner – heraf 267 bevillinger til gymnasielærere – svarende til en tredjedel af beløbet.
I 2025 bevilgede fonden 30 millioner kroner – heraf 475 bevillinger til gymnasielærere – svarende til omkring 45 procent af beløbet.
I 2026 rummer puljen igen 30 millioner kroner, som kan søges fra august til oktober.
Derudover følger endnu en runde i 2027.
Bevillingerne gives til efteruddannelse i skoleåret efter. Så får man penge i 2026, er det til efteruddannelse i skoleåret 2027-2028.
Ud over efteruddannelsespuljen gav fonden i 2025 en rammebevilling på 12 millioner kroner over fem år til de gymnasiale faglige foreninger på det naturfaglige område. Heraf går lidt under halvdelen af pengene til den årlige SCIENCE-konference og resten til de faglige foreningers udvikling af faglige kurser.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Efteruddannelse er et arbejdsgiveransvar – ikke en opgave for fagforeningen
Det er bemærkelsesværdigt, at vi i gymnasiesektoren efterhånden har vænnet os til, at efteruddannelse skal finansieres af fonde, puljer og fagforeninger. Det burde i virkeligheden vække langt større undren og bekymring.
Efteruddannelse er ikke et personalegode. Det er heller ikke en privat hobby for særligt engagerede lærere. Det er en helt central del af driften af en moderne uddannelsesinstitution. Gymnasielærere forventes konstant at holde sig fagligt, didaktisk og teknologisk opdaterede. Nye læreplaner, AI, digitalisering, ændrede elevforudsætninger og nye evalueringsformer stiller løbende krav om kompetenceudvikling.
Derfor er det også arbejdsgiverens ansvar at sikre den nødvendige efteruddannelse.
Når fagforeninger eller private fonde i stigende grad må finansiere kompetenceudvikling, afslører det et strukturelt svigt. Arbejdsgiverne nyder godt af medarbejdernes opdaterede kompetencer, men sender regningen videre til andre aktører. Det svarer til, at en virksomhed forventede, at medarbejdernes fagforening betalte for nye maskiner eller IT-systemer.
Samtidig opstår der et principielt problem, når private fonde bliver afgørende for, hvilke områder der prioriteres. Så risikerer vi, at efteruddannelse styres af eksterne projektmidler og strategiske satsninger frem for af skolernes og fagmiljøernes reelle behov. Det er ikke nødvendigvis ond vilje fra fondenes side – men det ændrer ikke ved, at prioriteringen flyttes væk fra den ordinære drift.
Fagforeningernes rolle bør være at sikre ordentlige vilkår for efteruddannelse gennem overenskomster og politisk pres – ikke at fungere som parallel finansieringskilde for arbejdsgivernes forsømmelser.
Hvis gymnasiesektoren fortsat vil kalde sig en vidensinstitution, må man også acceptere den økonomiske konsekvens: Faglig opdatering koster penge. Og den regning hører hjemme hos arbejdsgiveren.