Gymnasielærere efterspørger én type uddannelse – men får en anden

Gymnasielærere efterspørger i høj grad efteruddannelse, der giver dem faglig opdatering i deres fag og mulighed for at gøre stoffet mere relevant og forståeligt for eleverne. Trods ønskerne om fagfaglige kurser prioriterer mange gymnasier i stedet – og stadigt oftere – at sende lærerne på skolebaserede kurser med almendidaktisk fokus – ofte på Pædagogiske Dage.

Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Rapporten ”Gymnasielærernes efteruddannelse i praksis” viser, at 71 procent af gymnasielærerne oplever et aktuelt behov for efteruddannelse, og at 80 procent af dem ønsker at styrke deres fagfaglige kompetencer. Samtidig vurderer lærerne, at de skolebaserede kurser er den type efteruddannelse, de får mindst udbytte ud af. Lærerne peger i stedet på formel efteruddannelse og formelle kurser som mest værdifulde.

”Rapporten viser tydeligt, at lærere og ledere vil to forskellige ting, når det kommer til efteruddannelse. Lærerne efterspørger fagdidaktisk og fagfaglig efteruddannelse for at opretholde deres faglige niveau og styrke deres faglige identitet. Lederne foretrækker de skolebaserede kurser, for her får de mere for pengene, kan samle hele lærerkollegiet og være med til at skabe et momentum om et specifikt emne,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf, områdechef på EVA.

Stort potentiale i faggruppedage
For at komme den markante forskel til livs – mellem lærernes ønsker til efteruddannelse og udbytte på den ene side og skolernes prioritering på den anden side, peger Bjarke Tarpgaard Hartkopf på, at skolerne med fordel kunne gøre brug af mere efteruddannelse på faggruppedage.

Rapporten viser nemlig, at både lærere og ledere ser et stort potentiale i at organisere efteruddannelse i forbindelse med faggruppedage, hvor undervisere inden for det samme fag mødes. For her kan man få det bedste fra to verdener. Nemlig den kollegiale sparring fra kollegerne og et nært fokus på undervisningen, som er valgt af faggruppen selv.

”Efteruddannelse i faggrupper taler ind i både et fagfagligt og fagdidaktisk fokus, men samtidig gør man efteruddannelse fælles, og det er nemmere at få omsat til praksis efterfølgende, fordi man kan være modige og udvikle sammen med sine kolleger,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Trods potentialet bliver efteruddannelse på faggruppedage ofte ikke prioriteret tilstrækkeligt fra lærernes synsvinkel, og lærerne peger i rapporten på, at det skyldes, at det er mere krævende at skemalægge og koordinere. Det kan især være svært fra faggrupperne i mindre fag at få stablet spændende fagligt indhold på benene på grund af færre ressourcer.

Nogle gymnasier går dog i samarbejde med andre gymnasier om at etablere kurser for bestemte faggrupper på tværs af gymnasierne.

”Det er noget, man med fordel kunne interessere sig noget mere for. Er det ikke en mulighed, skal ledelsen sikre sig, at De Pædagogiske Dage er relevante for alle og understøtter ledelsens strategiske retning. Så man ikke som underviser oplever, at man er samlet om noget, man ikke rigtig kan bruge til noget eller som ikke hænger sammen med ledelsens strategiske fokus,” pointerer Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Tidspres hindrer efteruddannelse
Rapporten viser også, at tidspres er den centrale barriere for, at gymnasielærerne kommer på efteruddannelse. Hele 52 procent af lærerne og 48 procent af lederne oplever, at manglende tid og overskud er en barriere.

Bjarke Tarpgaard Hartkopf

Områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Mange oplever, at det er blevet sværere at finde tid og overskud til efteruddannelse. Selvom skolerne typisk betaler kursusafgifter og deltagelse, bruger mange lærere egen tid på forberedelse og implementering. Samtidig skal selve undervisningen indhentes senere, hvilket øger tidspresset på lærerne.

Rapporten viser, at lærernes behov spænder vidt. Ud over fagfagligt og fagdidaktisk udvikling efterspørger 36 procent af lærerne i høj grad opkvalificering inden for kunstig intelligens – både i forhold til didaktisk anvendelse og for at dæmme op for snyd.

”AI er en stor ny ting for gymnasielærerne, og den her rapport er endnu en påmindelse om, at det er vigtigt at have fokus på AI,” konstaterer Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

GL efterlyser øremærket tid
Hos GL – Gymnasielærerne er forperson Anders Frikke ikke overrasket over rapportens resultater.

”Vi har gennem en årrække set mange steder, at der er skåret ned for muligheden for efteruddannelse, og de her generiske fælles kurser fylder mere og mere med mindre udbytte til følge. Det er et udtryk for, at man mange steder er presset på økonomien. Samtidig har lærerne i deres eget ressourcebudget svært ved at finde overskud til at forlade deres undervisning,” siger han.

Ifølge Anders Frikke er det helt afgørende at finde både tid og ressourcer til fortsat efteruddannelse til gymnasielærerne. Her peger han på vigtigheden af, at gymnasierne fortsat lægger tid ind fra skoleårets start øremærket til efteruddannelse.

”Tidligere havde mange gymnasier for eksempel 30 timer til efteruddannelse pr. underviser pr skoleår – lagt ind i deres årsnorm fra skoleårets begyndelse. Det kan vi se skrider på en del skoler, men der er brug for at prioritere efteruddannelse.”

”Her tror jeg, vi med fordel kan udvikle på det med efteruddannelse på faggruppedage, og nogle gange lægge konkurrencen på hylden mellem nabogymnasier og så gå flere skoler sammen. Det kunne både give spændende kollegial sparring og gøre det ressourcemæssigt mindre tungt,” siger Anders Frikke.

Han understreger, at man på den enkelte skole så må aftale, hvor meget der skal bruges på efteruddannelse inden for ens respektive fagfelt og den mere brede skolebaserede strategiske efteruddannelse.

Vigtigt med begge typer efteruddannelse
Hos Danske Gymnasier understreger formand Maja Bødtcher-Hansen, at såvel skolebaserede kurser i fællesskab og styrkelse af den enkeltes lærers kompetencer er vigtige.

”Begge dele er relevant og meningsfuldt, så en variation er vigtig, men selvfølgelig skal vi sørge for at få løftet det behov for fagfaglig efteruddannelse, som rapporten viser,” siger hun.

Maja Bødtcher-Hansen

Formand
Danske Gymnasier

Maja Bødtcher-Hansen mener, det er helt nødvendigt, at gymnasier bliver ved med at være arbejdspladser, hvor man efteruddanner sig – både sammen i et skolefællesskab og enkeltvis som lærer.

”Der er en fare for, at når gymnasier bliver presset på økonomien – blandt andet på grund af dalende elevtal, at så skærer de i efteruddannelse, men vi må ikke slippe efteruddannelsen, for den er vigtig for både elever, lærere og ledelse. Vi skal sikre en ordentlig kvalitet og være i takt med både faglighed og elevgruppe.”

Også hun peger på faggruppedage med nabogymnasier som en økonomisk forsvarlig løsning.

”På mit eget gymnasium er vi ret store tilhængere af faggruppedage, og det er oplagt at bruge undervisningsfrie dage til det, så det bliver nemmere at planlægge,” siger Maja Bødtcher-Hansen, der er rektor på Frederiksberg Gymnasium.

Du kan læse hele rapporten her