Artikel
Evaluering skal fylde mere i gymnasiet
Evaluering skal fylde mere i gymnasiet

Evaluering skal fylde mere i gymnasiet

I den nye gymnasiereform er der mere fokus på løbende, fremadrettet evaluering, og at eleverne skal kunne reflektere over egen læring. To forskere giver her deres bud på, hvad god evaluering er.

Kravene til løbende evaluering i gymnasiet er blevet skærpet med den nye reform. Der skal være mere fokus på blandt andet fremadrettet, formativ evaluering.

Evalueringsforskerne Torben Spanget Christensen og Jens Dolin kalder kravene for ”mere eksplicitte”.

”Der er sket en skærpelse af evalueringskravet, da det er nævnt mange flere gange i den nye gymnasielov end i den gamle. Men det er ikke nogen revolution. Kravet stod allerede meget stærkt i 2005-bekendtgørelsen, men der er sket en tydeliggørelse med den nye reform,” siger Torben Spanget Christensen, ­lektor på Syddansk Universitet.

Jens Dolin er enig. Han er professor ved Københavns Universitet og har gennem mange år arbejdet med formativ evaluering og feedback.

”Lærere har altid evalueret deres elever, men det nye er vægtningen af det formative og de krav, det stiller til for eksempel eksplicitering af faglige krav og kriterier for opfyldelse,” siger han.

Skal evalueringerne leve op til det, som står i reformen, kræver det efteruddannelse af lærerne, mener Jens Dolin.

”Det kræver fagdidaktisk efteruddannelse at lave løbende evaluering, som er fremadrettet. Hvis ikke lærerne får den, bliver det svært at implementere. Blandt lærerne er der en positiv stemning om at ville prøve det, men også en vis tilbageholdende realisme i forhold til at skulle indføre det i en i forvejen presset hverdag,” siger Jens Dolin, der har været leder af et euro­pæisk forskningsprojekt, som netop handler om udvikling og implementering af formative evalueringsformer.

De lyttende lærer mest
I den nye reform er der også kommet krav om, at eleverne skal kunne reflektere over egen læring og sætte egne mål. Det kan systematisk evaluering hjælpe med, mener de to forskere.

Ved god evaluering indsamler lærerne systematisk viden om elevens faglige viden og gør opmærksom på, hvor der skal sættes ind fremadrettet, forklarer Torben Spanget Christensen, der blandt andet forsker i fagligt evaluerende lærer-elev-samtaler, som er en samtale mellem lærer og elev om et fagligt emne, hvor resten af klassen lytter.

”Samtalen skal få de elever, der ­lytter, til at tænke, hvad de ved om emnet, og dermed gøre dem parate til at indgå i nogle evaluerende, formative processer,” siger Torben Spanget Christensen.

Han understreger, at det ikke er en overhøringssamtale, men nærmere skal ses som en undersøgelsessamtale, hvor læreren kun stiller spørgsmål, som vedkommende ikke selv kender svaret på. I stedet for at få eleven til at gøre rede for noget skal læreren starte med at spørge, hvad eleven ved om emnet.

På den måde stiller læreren et spørgsmål til elevens viden og ikke til, hvad der er fagligt korrekt. Eleven kan vælge at sige, at vedkommende ingenting ved, og så kan læreren sænke det faglige niveau ved at spørge, om eleven har hørt om emnet. Derefter kan læreren spørge, hvor eleven har hørt om det.

”Dermed finder læreren frem til elevens ‘zone for nærmeste udvikling’, hvor eleven kan løse opgaven med hjælp fra en anden,” siger Torben Spanget Christensen og tilføjer:

”Det viser sig, at de elever, der lytter, ofte lærer mest. Derfor handler det ikke nødvendigvis om, at du selv indgår i en evaluerende samtale. Det er i lige så høj grad, at du lytter og tænker dig selv ind i den.”

Dygtigere af fejl
I gymnasiet er der altid blevet givet summativ feedback i form af karakterer. Men ved at bruge kommentarer ved eleverne, hvad de skal gøre fremad­rettet.

Formativ evaluering forudsætter, at eleverne inddrages i processen, og at der sker en faglig tydeliggørelse. Det skal være klart, hvad målet er, hvordan ens læreproces ser ud, og hvad man skal gøre for at komme videre – mere end det handler om at præstere godt. Men præstationsorienterede elever vil nødigt vise deres fejl og har dermed svært ved at indgå i formative processer, fortæller Jens Dolin.

”Meget forskning viser, at man bliver dygtigere af at begå fejl. På den måde får man feedback og lærer af dem. Hvis man har behov for at vise læreren og de andre elever, at man er dygtig, får man ikke den feedback, man har behov for,” siger han.

Den stærke tradition for den summative evaluering i det danske gymnasium kan ifølge Jens Dolin og Torben Spanget Christensen være en udfordring.

Flere skoler har eksperimenteret med at undlade at give karakterer i 1.g for at fjerne det summative element. Det vil lette lærernes mulighed for at arbejde med de formative processer.

Men det kan være tidskrævende at give formativ evaluering, mener de. Det kræver, at lærerne skal tilpasse deres fags evalueringsmetoder, således at de er egnede til at tydeliggøre læringsudbyttet.

”Det tager tid, og hvis ikke lærerne ser formativ evaluering som en del af undervisningen, vil det opfattes som noget ekstra, der skal presses ind. For nogle lærere vil øget vægt på formativ evaluering betyde en vis omlægning af undervisningen,” siger Jens Dolin.

Fokus på faglige læreprocesser
Men ifølge Torben Spanget Christensen er der ikke forskel på at undervise og give feedback og indgå i formativt evaluerende processer.

”Det er en form for undervisning, som har et lidt andet fokus end det, vi kunne kalde for traditionel undervisning. Man flytter fokus fra formidlingen af et stof til elevens faglige lære­processer,” siger han.

Det handler om at finde nogle systematiske måder at gøre det på og få indarbejdet en kultur og nogle praktikker, som både lærer og elever kan falde tilbage på, forklarer Torben Spanget Christensen.

”I starten var lærerne skeptiske over for evaluering og følte, at det stjal tid fra undervisningen. Nogle følte også de skærpede evalueringskrav som en krænkelse af dem som lærere,” siger han og tilføjer:

”Min fornemmelse er, at det har ændret sig. Der er lige præcis sket det, der virkelig var behov for – at lærerne har fået et balanceret blik for fag og læreprocesser.”

Tema om feedback

Løbende og fremadrettet evaluering

"Kravene til den løbende evaluering skærpes, så der bliver mere vægt på fremadrettet, formativ evaluering. Det betyder for eksempel, at eleven ikke kun modtager en karakter som evaluering på en opgave, men også får klare anvisninger på, hvordan det er muligt at forbedre sig."

Uddrag fra aftaletekst om styrkede gymnasiale uddannelser, 3. juni 2016.

Refleksion over egen udvikling

"Eleverne skal mere systematisk træne det at reflektere over egen udvikling og sætte egne mål. Elevens egne mål og egen evaluering kan så efterfølgende indgå i elevens dialog med og feedback fra læreren."

Uddrag fra aftaletekst om styrkede gymnasiale uddannelser, 3. juni 2016.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater