Med den nye reform er der kommet mere fokus på feedback. Men for Peter Rydberg Larsen og Nanna Flindt Kreiner, der er lærere på Rysensteen Gymnasium i København, er det ikke nyt. De har altid interesseret sig for formativ evaluering og er lige nu særligt optaget af arbejdet med feedbackstrategier.
Når deres elever afleverer opgaver, retter de ikke alle fejl.
”Meget forskning peger mod, at elevernes læring styrkes af at få feedback frem for detaljerede rettelser. Derfor lægger jeg mig virkelig i selen for kun at markere et par af elevernes fejl,” siger Peter Rydberg Larsen, der underviser i dansk og engelsk.
Jeg motiveres selv af, at vi har en korrespondance kørende.
Peter Rydberg Larsen, lærer
Rysensteen Gymnasium
Eleverne skriver deres afleveringer i ét langt Google-dokument igennem alle tre år. Undervejs kommunikerer de to lærere med dem i dokumentet og giver feedback.
”Dialogen foregår nærmest som en brevveksling. Der opstår en længere narrativ gennem tre år, hvor vi skriver sammen om deres skriftlige arbejde. Det lærer de rigtig meget af, og jeg motiveres selv af, at vi har en korrespondance kørende,” siger Peter Rydberg Larsen.
Eleverne skal aktiveres
Det, der kendetegner de to læreres måde at give feedback på, er, at de bestræber sig på, at eleverne skal være så aktive som muligt i feedbackprocessen. For de bliver kun bedre af at øve sig, mener de.
Hvis en elev for eksempel bliver ved med at bytte om på adjektiver og adverbier i en skriftlig aflevering, kan eleven i næste aflevering blive bedt om at markere de første fem adjektiver i én farve og de første fem adverbier i en anden farve.
De to lærere vil gerne så langt ind i elevernes skriveproces som muligt.
”De skal ikke bare aflevere en ren opgave. Dér kan jeg ikke se noget om deres skriveproces. Jeg vil gerne være så meget med inde i deres tanker som muligt,” siger Nanna Flindt Kreiner, der underviser i retorik og engelsk.
Problemet ved at rette skriftlige opgaver ned til mindste detalje er, at mange elever giver op over for de mange røde streger og ofte ikke forstår de ting, læreren skriver, påpeger de to lærere.
Deres metode gør, at eleverne netop kan spørge ind til det, de ikke forstår.
”Det er vigtigt, at eleverne opdager feedbacken, accepterer den og gør noget ved den, for det lærer de meget af,” siger Peter Rydberg Larsen.
Spild af tid
Nanna Flindt Kreiner gør helst ikke sine elever opmærksom på for eksempel et sprogligt problem mere end én gang.
”Det er spild af min tid. Når jeg har gjort dem opmærksom på det første gang, så er det på deres banehalvdel,” siger hun.
Du har et individuelt fokus og skal ikke bare køre det hele igennem efter samme rettenøgle.
Nanna Flindt Kreiner, lærer
Rysensteen Gymnasium
På den måde bliver det også mere afvekslende at give feedback, mener hun.
”Du har et individuelt fokus og skal ikke bare køre det hele igennem efter samme rettenøgle,” siger Nanna Flindt Kreiner.
Nanna Flindt Kreiner har udviklet et system, hun bruger, når hun giver feedback på skriftlige produkter. Det består af to bokse. Hun tegner omridset af to bokse med fingeren på bordet. I samarbejde med eleven finder hun frem til, hvad eleven har særligt brug for at arbejde med, og sætter et mål. Den boks kalder hun ”fokus for forbedring”. I den anden boks skal der stå, hvad eleven kan gøre for at nå målet. Boksene står altid øverst i elevens dokument.
”På den måde bliver eleverne altid mindet om deres fokuspunkt, inden de skal starte på en ny opgave. Det hjælper også mig med, hvad jeg særligt skal give feedback på,” siger hun.
Flydende grænse
I den mundtlige undervisning bliver der også givet feedback, men det er mere ubevidst, mener de to lærere.
”Grænsen er mere flydende, end når man giver feedback på skriftlige produkter. Det handler om hele tiden at gå meta på undervisningen: Hvordan fungerer det? Kan du bruge et andet adjektiv? Kan du finde et stærkere ord?” siger Nanna Flindt Kreiner og tilføjer:
”Men jeg giver feedback på mange af de samme elementer i den mundtlige undervisning som i det skriftlige. Det kører ikke i et helt andet spor.”
Også peer feedback, hvor eleverne giver hinanden feedback, er en stor del af de to læreres undervisning. Peter Rydberg Larsen har blandt andet bedt nogle af sine elever om at rette en grammatikprøve og give hinanden kommentarer på tværs af klasserne.
I Nanna Flindt Kreiners 2.g-klasse holder eleverne på skift gruppeoplæg, hvor der er udpeget en feedbackgruppe, som skal kigge efter nogle konkrete ting. Det kan for eksempel være, at den skal skrive alle fagtermerne ned og tælle, hvor mange forskellige typer af slides oplægsgruppen har benyttet sig af.
”Jeg tror, mange lærere bruger feedbackgrupper, men det er ofte med fokus på, hvad der var godt og skidt, og det kan eleverne have svært ved. Derfor eksperimenterer jeg med mere objektive kriterier,” siger hun.
I hendes hovedfag, retorik, er en af grundtankerne, at man arbejder med peer feedback, så der arbejder de stort set ikke med andet, forklarer hun.
Elever om porteføljeretning
Theo Møller Meilstrup, 16 år, 1.w
”Dialogen får arbejdet til at blive en mere flydende proces. Det afsluttes ikke på samme måde, som når jeg afleverer en opgave normalt. Jeg kan meget bedre bruge kommentarer end en karakter. Det gør det nemmere for mig at skrive videre. Med den her metode bliver læreren ikke bare en, der vurderer mig, men i stedet en, der hjælper mig til at skrive bedre. Det kan jeg godt lide.”
Stella Lehmann Botoft, 19 år, 3.e
”Det skaber en god tovejskommunikation mellem lærer og elev, som jeg ikke oplever i samme grad i andre feedbacksituationer. Det bliver gjort personligt, og det er rart, fordi man godt kan have et lidt distanceret forhold til sin lærer. Her lærer vi hinanden at kende på en anden måde, end hvis jeg havde fået en opgave tilbage fyldt med røde streger og ting, jeg ikke forstår.”
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode