Mange forskellige elevtyper og et enormt gab mellem bund og top. Det er den virkelighed, som gymnasielærere landet over møder hver dag, når de træder ind i klasselokalet. For mange lærere er det en stor udfordring. For hvordan når man elever med så vidt forskellige faglige evner og behov på én gang?
Svaret på det spørgsmål er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) nu gået på jagt efter. Eller i hvert fald et bud på et svar. EVA har nemlig sat gang i en undersøgelse om undervisningsdifferentiering i gymnasiet.
”Vi har gennem et længere stykke tid hørt mange lærere sige, at det kan være svært at ramme alle de forskellige elevtyper, der er i klasserne i dag. Derfor forsøger vi med den her undersøgelse at gå tæt på undervisningen og se på, hvad lærere, der i høj grad står med udfordringen, helt konkret gør,” siger evalueringskonsulent Thea Nørgaard Dupont.
Hun mener, at der mangler viden på området.
”Der er helt klart en efterspørgsel efter viden om, hvordan man arbejder med klasser, hvor spredningen blandt eleverne er stor. Mange lærere vil rigtig gerne, men er i tvivl om, hvad de skal gøre,” siger Thea Nørgaard Dupont.
Øget behov
Efterspørgslen kan Nicolas Marinos, der er lærer på Helsingør Gymnasium, bekræfte. Han er også ekstern lektor på teoretisk pædagogikum og holder kurser i undervisningsdifferentiering. I de seneste år har han noteret sig en stigende interesse for emnet.
”Der er opstået et øget behov for differentiering på grund af den udfordring, som en del lærere oplever, når det er svært at ramme elevernes forskellige niveauer i klassen,” siger Nicolas Marinos.
For nylig underviste han et hold pædagogikumkandidater. Da han spurgte dem om, hvad de så som den største udfordring i undervisningen, svarede de fleste: undervisningsdifferentiering.
Ifølge bekendtgørelserne for både stx, hhx og htx skal lærerne tilrettelægge undervisningen, så den tager hensyn til elevernes ”forskellige evner og forudsætninger”. Med andre ord er det et krav, at lærerne i dag differentierer deres undervisning.
Lære af gode eksempler
I undersøgelsen går EVA tæt på otte lærere fra fire skoler (stx, htx, hhx og hf) – en engelsklærer og en matematiklærer fra hver skole. Skolerne er valgt, fordi de har en bred elevskare. Lærerne er blevet udpeget af deres leder.
”Formålet er at inspirere andre lærere og skoler. Derfor går vi tæt på lærere, der til hverdag håndterer udfordringen med den store spredning, og kommer med klare beskrivelser af, hvordan de arbejder. Meningen er, at andre kan lære af de gode eksempler,” fortæller Thea Nørgaard Dupont.
EVA observerer lærernes undervisning ad flere omgange. Desuden bliver lærerne interviewet.
Selvom det er lærere, der umiddelbart lykkes med at fange deres elever trods niveauforskellene, er alt bestemt ikke rosenrødt, understreger hun.
”De kommer også til at sætte ord på, hvad der er svært,” siger Thea Nørgaard Dupont.
EVA vil også kigge på, hvordan rammerne er for arbejdet med undervisningsdifferentiering på de otte skoler. Har ledelsen fokus på problematikken? Har skolen en strategi for indsatsen? Er det noget, lærerne arbejder sammen om i team og faggrupper, eller står den enkelte lærer alene med opgaven?
I undersøgelsen dykker EVA desuden ned i tal fra Danmarks Statistik for at kunne tegne et præcist billede af elevsammensætningen på de gymnasiale uddannelser. Parametrene er elevernes karaktergennemsnit fra grundskolen og forældrenes uddannelsesniveau.
EVA’s undersøgelse er færdig til foråret.
Læs tema om undervisningsdifferentiering
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode