Kravene er et chok for eleverne

”Hvad kan vi sige om moderen?”

Lærer Gert Bekmann Beuse kigger ud over klassen på Roskilde Handelsskole. Flere fingre ryger straks i vejret.

Eleverne har dansk. Dagen før så de en novellefilm. I dag snakker de om filmiske virkemidler, og begreber som ”point of no return”, ”klimaks” og ”udtoning” bliver brugt flittigt.

Bagerst i klassen småsnakker et par piger, og ved vinduet tjekker en dreng sin mobil. Alt er umiddelbart som i hovedparten af landets gymnasieklasser. Men eux31 er en merkantil eux-klasse, og det gør en stor forskel, fortæller Gert Bekmann Beuse, da timen er ovre.

”De fagligt stærkeste elever vælger stx, hhx og htx, så dem, vi typisk får på eux, har et svagere fagligt udgangspunkt. Desuden har få af dem forældre med en studentereksamen,” siger han.

Ifølge Gert Bekmann Beuse mangler eux-eleverne især skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer.

”De er for eksempel uvante med at læse mange sider ad gangen. Min søn, der går på htx, skal tit læse 10 sider fra den ene dag til den anden. Hvis jeg gav mine elever det for, ville stort set ingen af dem gøre det.”

I starten var skolens strategi, at man skulle ”rumme flest muligt”. I dag er kursen ændret, fortæller han.

”Vi har nogle elever, der hverken møder forberedt op til timerne eller afleverer deres opgaver. Dem gør vi stadig meget for at hjælpe. Men i forhold til elever, der har direkte adfærdsproblemer, sætter vi hurtigere og hårdere ind nu. På det studieforberedende år ødelægger de for meget for de elever, der gerne vil gøre en indsats,” siger Gert Bekmann Beuse.  

10 elever gik ud af eux31 inden jul, så i dag er klassen nede på 16 elever. Nogle valgte at gå selv, andre blev smidt ud af skolen, fortæller han.

”Nogle ser eux som en genvej til en studentereksamen. De glemmer, at de på ét år skal igennem meget af det samme pensum, som hhx’erne får tre år til. Eksamen i skriftlig dansk er for eksempel præcis den samme.”

For lidt tid
Gert Bekmann Beuse undrer sig ikke over, at hver tredje eux-lærer i en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet svarer, at det er svært at nå de faglige mål i de gymnasiale fag. Han har den samme opfattelse.

”Den primære årsag er, at der er for lidt tid. Enten skal uddannelsen gøres længere, eller også må man være ærlig og sige, at eux ikke er en gymnasial uddannelse på samme niveau som stx, hhx og htx,” siger Gert Bekmann Beuse, der underviste på hg i fem år, inden han i 2015 blev eux-lærer.

Den korte tid betyder, at man som lærer kommer til at gå efter det, eleverne skal måles på til eksamen, og det går ud over de dannelsesmæssige aspekter, påpeger Gert Bekmann Beuse.

”Eleverne får ikke en gymnasial uddannelse, der er lige så bred og nuanceret som stx, hhx og htx. Det er et kæmpe problem. Og det største problem er, at man ikke fortæller de unge det. De tror, de får den samme uddannelse.”

Han mener ikke, at løsningen er at proppe flere timer ind i den nuværende struktur.

”Allerede i dag kan eleverne rent kognitivt ikke nå at få tingene til at bundfælde sig. De får ikke et fundament, de stille og roligt kan bygge oven på,” forklarer Gert Bekmann Beuse.

Eux må reducere i tiden til de gymnasiale fag, fordi man forventer, at eleverne har viden og kompetencer med fra undervisningen på erhvervsuddannelserne.

Men næsten halvdelen af eux-lærerne i undersøgelsen mener ikke, at eleverne har tilstrækkelige kompetencer med fra erhvervsuddannelsernes grundfag på C-niveau, som de kan bygge videre på i de gymnasiale fag på A- og B-niveau.

Gert Bekmann Beuse er ikke helt enig. Han synes, at hans elever i dansk stort set har de kompetencer med fra grundforløbet, som han forventer. Og han ved, at lærerne på grundforløbene kæmper for, at det lykkes.

”Vi forsøger at flade læringskurven ud, men det er svært, for skal de nå delmålene i bekendtgørelserne på grundforløbene, er der stort set ikke plads til at tage hul på nogen af tingene i de gymnasiale fag.”

Han synes, det virker, som om ministeriet med undersøgelsen gerne vil skabe en agenda om, at de fleste problemer vil blive løst, hvis lærerne i de erhvervsfaglige fag og de gymnasiale fag bare bliver bedre til at samarbejde.

”Men selv et godt samarbejde ændrer ikke på, at man skal nå for meget på kort tid. Det er det, der er det største problem,” fastslår han.  

Pædagogiske udfordringer
Til studentereksamen i skriftlig dansk i 2016 havde eleverne på teknisk eux på landsplan en dumpeprocent på 2,6, mens det tilsvarende tal for merkantilt eux var 14,5, fortæller Gert Bekmann Beuse.

Han tror, den store forskel skyldes, at eleverne på teknisk eux har en drøm om at blive tømrer, elektriker eller noget andet specifikt, og at en del fra start af tænker på at læse videre. Det giver en anden indstilling.

”Mange af vores elever vil gerne på kontor og er ikke klar over, hvad de går ind til. De ser ikke eux som et akademisk forløb, og når de så møder de krav, der er, får de et chok,” siger Gert Bekmann Beuse.  

Selvom eleverne kan være noget af en mundfuld, elsker han at undervise på eux. Som nyuddannet cand.mag. i engelsk og dansk underviste han i 1995 et enkelt år på stx. Siden har han blandt andet undervist kontanthjælpsmodtagere i brugen af it i Københavns Kommune. I dag føles eux som den helt rette hylde.

”Jeg kan rigtig godt lide eleverne. Det er fedt at være med til at rykke dem. Når det lykkes, er det et kvantespring, de her elever tager, i forhold til stx-elever, hvor begge forældre har en studenterhue,” siger Gert Bekmann Beuse.  

Hans oplevelse er, at mange lærere ser ned på eux og opfatter det som ”hg version 2”, og det ærgrer ham, at der stort set kun kommer ansøgninger fra nye, unge lærere – og ikke fra erfarne – når skolen slår eux-stillinger op.

”Hvis man ikke har prøvet at undervise før, kan man let blive ædt levende af de her elever. De pædagogiske udfordringer er meget større end de faglige. Det kræver, at man har nogle erfaringer at trække på,” siger Gert Bekmann Beuse.

”En dag var jeg med i min kollegas undervisning for at give kollegial supervision. Midt i timen er der pludselig en elev, der rejser sig, vender bunden i vejret på en anden elev, vader gennem klassen og putter ham i skraldespanden. Sådan nogle ting skal man kunne håndtere,” siger han og smiler.