Eux-lærere mangler tid for at kunne nå de faglige mål

Høje krav til fagligheden og kort tid til at nå dem. Det er virkeligheden for lærerne på eux.

I en evaluering, som Rambøll og professionshøjskolen Metropol har foretaget for Undervisningsministeriet, svarer 33 procent af lærerne, at de er overvejende uenige eller helt uenige i, at det er muligt at nå de gymnasiefaglige mål på eux.

”Nøglen til en god eux-uddannelse er at få skabt en tværfaglig integration. Det kræver et tæt samspil mellem de gymnasiale fag og erhvervsfagene,” siger Christian Helms Jørgensen, der er uddannelsesforsker på Roskilde Universitet og beskæftiger sig med eux.

Eux-evalueringen bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse, som 561 lærere, 77 ledere og 1.035 elever har besvaret.

GL: Brug for flere timer
Undersøgelsen viser også, at eleverne har svært ved at følge med i de gymnasiale fag. Det billede genkender Helene Glundholdt, der er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation.

”Mange elever giver udtryk for, at niveauet i de gymnasiale fag er for højt. Der er simpelthen ikke sammenhæng mellem mængden af tid og det faglige niveau,” siger hun.

Undersøgelsen peger på manglende tid og afkortning af de gymnasiale fag som årsager til, at de faglige mål ikke kan nås. Ifølge Jeppe Kragelund, der er formand for uddannelsesudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), har GL fra starten undret sig over afkortningen. Han efterlyser ændringer af eux-uddannelsen.

”Vi synes, at eux er et rigtig godt initiativ, der rammer lige ned mellem to grupper. Hvis man mener, at eux skal indeholde gymnasiale fag, så skal eleverne også have en rimelig chance for at gennemføre dem med et godt resultat. Derfor bør man øge timetallet,” siger Jeppe Kragelund.

Helene Glundholdt er enig.

”Man bør overveje, om mængden af undervisningstimer i de gymnasiale fag skal justeres,” siger hun.

Elever mangler kompetencer
Grunden til, at der afkortes i timerne på de gymnasiale fag, er, at man går ud fra, at eleverne har de nødvendige kompetencer med fra grundfagene på C-niveau på deres erhvervsuddannelse. Men det billede kan lærerne ikke genkende. I undersøgelsen siger 41 procent, at eleverne kun i lav eller meget lav grad har de nødvendige kompeten­cer med sig fra undervisningen i grund­­fagene.

For Jeppe Kragelund er det afgørende, at fag på det samme niveau kan sammenlignes på tværs af de gymnasiale uddannelser.

”Har man for eksempel dansk på A-niveau på en uddannelse, skal det kunne sammenlignes med dansk på A-niveau på en anden uddannelse. Vi skal sikre os, at eleverne får de rigtige kompetencer. Eux må ikke blive en andenrangsuddannelse, fordi de faglige niveauer halter,” siger han.

Helene Glundholdt frygter, at mange elever vil droppe ud, hvis ikke uddannelsen bliver justeret.

”Jeg tror, at uddannelsen, som den er nu, vil tabe mange elever. Uddannelsen er simpelthen for presset,” siger hun.

Lærersamarbejde halter
Afkortningen af de gymnasiale fag er også indført under forudsætning af, at fagene spiller sammen. Det betyder, at dele af de gymnasiale mål skal nås i den erhvervsfaglige undervisning. Undersøgelsen viser, at et godt samarbejde blandt lærerne har betydning for, at de faglige mål kan nås. Men ifølge undersøgelsen halter lærernes samarbejde.

”Hvis en tværfaglig undervisning skal lykkes, skal prøver og eksamener også organiseres tværfagligt. Der mangler både organisatorisk og didaktisk koordinering. Det gør, at man allerede fra starten er bag­­ud,” siger Christian Helms Jørgensen.

Særligt har lærerteam vist sig at have en positiv indvirkning. Der er dog også eksempler på skoler uden lærerteam, hvor samarbejdet lykkes, og skoler med lærerteam, hvor det ikke lykkes.

Christian Helms Jørgensen understreger, at det kræver tid og en helt ny måde at tænke på – både i planlægningen af undervisning, i udviklingen af undervisningsmateriale og i samarbejdet mellem de forskellige lærergrupper i undervisningen.

”Lærergrupperne er udfordret på deres forskellige kulturer og  forskellige måder at tænke og bedømme på. De får for lidt tid og rum til at etablere det samarbejde, der kræves. Desuden er volumen i eux på en del skoler for lille til, at der kan skabes et velfungerende læringsmiljø,” siger han.

Jeppe Kragelund er enig i, at et godt sam­arbejde tager tid.

”Man kan ikke forvente, at det fungerer med det samme, når man sætter to grupper sammen. Akademikeren skal vide, hvordan miljøet er ovre ved den erhvervsfaglige underviser – og omvendt – så man kan lave nogle koblinger. Det skal der afsættes tid til,” siger han.

Ved at bruge samme lærere på tværs af forløbene kan der skabes en bedre forbindelse mellem C-niveaufag på grundforløbet og A- og B-niveauer på hovedforløbet, viser undersøgelsen.

Minister vil kigge på eux
Det er ikke første gang, at en undersøgelse peger på problemer på eux-uddannelsen. I 2015 foretog GL og Ingeniørforeningen en lignende undersøgelse, der også viste, at en stor del af eux-lærerne var bekymret for kvaliteten af det gymnasiefaglige niveau.

Ifølge Helene Glundholdt er eux en god uddannelsesmulighed for mange.

”Mange føler ikke, de passer ind på en erhvervsuddannelse, fordi de gerne vil have den gymnasiale del, men omvendt vil de ikke have et skema kun med boglig undervisning. Eux er en god kombination, og derfor er det vigtigt, at uddannelsen kommer til at fungere,” siger hun.

Gymnasieskolen har bedt undervisningsminister Merete Riisager om at kommentere undersøgelsen. I en mail skriver ministeren:

”Eux er hurtigt blevet populær blandt de unge, og den udvikling skal vi holde fast i. Derfor er jeg også meget opmærksom på de udfordringer, som evalueringen af eux peger på. Eux er stadig et forholdsvis nyt uddannelsestilbud, så det er forventeligt, at der er områder, som vi skal kigge på. Det vil jeg gøre sammen med de partier, der er med i aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen. Derfor kan jeg ikke allerede nu løfte sløret for, hvad vi konkret vil justere.”