For mig er der ingen tvivl om, at der er et misforhold mellem de ministerielle undervisningskrav og det niveau, lærere og elever nødvendigvis må agere på, hvis undervisningen skal give mening.
Blandt andet af den grund er vi havnet i en absurd situation, hvor pligtopfyldende lærere og elever nages af en tvivl om aldrig helt at kunne honorere det, som kræves, mens hovedparten af eleverne i afmægtighed for længst har givet op og overgivet sig til Facebook og computerspil. Pædagogiske kurser, der overvejende byder på varianter af allerede kendte undervisningsformer, hjælper ikke her.
I mangel af bedre ord er min kritik derfor rettet mod systemet og de ydre rammer. Vel vidende, at de systemiske krav kun er en del – men en væsentlig del – af problemet. Undervisningen undergraves i disse år af en diffus tidsånd og såkaldte sociale medier, som det positive navn til trods i vid udstrækning bruges negativt og asocialt og er en tidsrøver af de helt store.
Mere om it-kulturens fortræffeligheder kan læses i Lars Scheuers artikel Når it er religion og ikke værktøj (Gymnasieskolen nummer 19, 2011). En god og tankevækkende kommentar, hvor min egen tressergeneration står for skud.
Leif Vangdrup
Tårnby Gymnasium
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode