Lokallønnen skal bruges mere på erhvervsgymnasierne. Det blev parterne enige om ved overenskomstforhandlingerne.
”Der er rigtig store forskelle på, hvor meget decentral løn bliver brugt på de forskellige erhvervsgymnasier. Nogle steder bliver det stort set ikke brugt, og det betyder, at lærerne på de skoler ganske enkelt sakker bagud lønmæssigt,” siger Ronald Karlsen, som er formand for GL’s overenskomstudvalg og sad med ved forhandlingerne om overenskomsten for erhvervsgymnasierne.
Forskel på skoler
Lokallønnen på erhvervsgymnasierne udgør seks procent af den samlede løn, mens det tilsvarende tal er 10 procent på stx. De seks procent er dog et gennemsnit. På nogle skoler bruger ledelsen lokallønnen som et aktivt ledelsesinstrument, andre steder er det nærmest ikke eksisterende.
Der skal afholdes workshops for tillidsrepræsentanter og ledere på erhvervsgymnasierne. Formålet er at understøtte erhvervsgymnasierne i at arbejde med, hvordan man kan bruge den lokale løndannelse til at motivere, anerkende og belønne den gode undervisning, som det hedder i aftalen.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode