Er gymnasieelever rustet til videre studier?

En kommentar til interview med Charlotte Rønhof i Gymnasieskolen nummer 6, 7. april 2012.

Endnu en gang rejses der tvivl om det faglige niveau efter gymnasiereformen. Universiteterne klager over, at studenterne ikke er gode nok.

Svaret er, at gymnasieeleverne kan noget andet og mere. En del af undervisningstiden bruges til almen studieforberedelse, som har til formål at gøre eleverne mere studieparate. Her skal de lære at anvende den faglige viden, de får i fagene. De lærer at kombinere forskellige faglige områder til at nå nogle mål, de selv skal formulere. Og de lærer at arbejde sammen.

Spørger man universitetslærere om studenternes evne til at arbejde sammen og til selvstændigt at kombinere forskellige fagområder, så er svaret, at dét kan de i højere grad end de tidligere generationer.

At være studieparat er ikke kun at have nogle definerede faglige forudsætninger. Det er også evnen til at arbejde selvstændigt og – som sagt – at kunne arbejde sammen.

Det udtaler Akademisk Skrivecenter på KU, som igennem mange år har vejledt studerende, både på bachelor- og kandidatstudierne, i opgave- og specialeskrivning.

Hvis man spørger universitetslærere om studenternes studieparathed, så er svaret ofte baseret på deres vurdering af studenternes fagfaglige niveau. Men hvad siger undersøgelserne om studenternes faglige niveau? Og hvad sammenlignes der med?

De første undersøgelser på universiteterne om gymnasiereformens virkning på det faglige niveau viste, at niveauet var faldet, men på det tidspunkt var flertallet af de studenter, der påbegyndte studierne, dimitteret efter den tidligere ordning. Man overså, at de fleste studenter venter cirka 2 år med at påbegynde studierne. De lærer noget andet, men jeg tror ikke, det faglige niveau er ringere. De har mindre paratviden, men større kompetence i at opsøge viden. De har i højere grad lært at lære.

Og nu til faglig supplering efter gymnasiet.

Ja, mange flere supplerer deres studentereksamen. Det skyldes to omstændigheder.

1.?Universiteterne har øget kravene til bestemte fag på bestemte niveauer på mange studier. Det må fremkalde øget behov for supplering.

2.?Studenterne vælger studieretninger og fag, hvor de kalkulerer med at få det højest mulige gennemsnit til eksamen.

Det er fornuftige valg, og sådan vejleder jeg også vores elever og deres forældre. Når universiteter og andre videregående uddannelser optager studerende på grundlag af deres gennemsnit, så er det naturligvis klogere at supplere bagefter. Og hvis man så indregnede suppleringen i gennemsnittet, som Charlotte Rønhof foreslår, så udelukker man flere fra en videregående uddannelse, og det er uddannelsespolitisk uklogt. Jeg er enig i, at flere elever burde vælge studieretninger med matematik, fysik og kemi, men hvis man gjorde disse fag obligatoriske for alle på A- eller B-niveau, så ville mange elever fravælge gymnasiet, også mange, der ikke ville gå til erhvervsuddannelser. Vi ville affolke en del korte og mellemlange uddannelser og dermed svække det danske uddannelsesniveau.

Ib Brøkner Christiansen
Rektor, Vordingborg Gymnasium & HF