Artikel
En dag i teknologiens tempel
No image

En dag i teknologiens tempel

KRONIK

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

En dag i teknologiens tempel

Kronikøren har været en tur på den årlige BETT-messe i London (The Educational Technology Show) for at finde ud af, hvordan man bedre kan bruge digitale og sociale medier i undervisningen.

I et småkedeligt kvarter i det vestlige London er der pludselig en bygning, der fanger ens opmærksomhed. Olympia konferencehal er fra 1886. De enorme svungne jernbuer, der holder glastaget samlet over de mere end 20.000 kvadratmeter udstillingsrum, minder mig om buerne på Københavns Hovedbanegård. I et par dage i januar finder du i Olympia i bydelen Kensington det seneste skrig inden for teknologi til undervisningsverdenen. Der må være tusinder af mennesker, der går ind og ud mellem de hundredvis af stande; de lytter, spørger, diskuterer og går så videre i labyrinten. Der er også såkaldte sessions med foredrag og oplæg fra undervisere og teknikere, der fortæller om deres erfaringer eller fremviser teknologiske dimser.??Georg Gearløs og nye eksamensformer?I en mindre sal holder den britiske undervisningsminister, Michael Gove, den officielle åbningstale. Han taler i høj grad til et britisk publikum (og de britiske medier). Et af de væsentligste punkter er, at der skal fokuseres mere på, at unge skal lære at programmere, og at dette skal gøres til en del af undervisningen. Unge på omkring de 18 år skal blive i stand til blandt andet at programmere deres egne applikationer (apps) og udføre anden form for basal programmering. Ministeren understreger, at det er vigtigt, fordi det bidrager til samfundsøkonomien, at de unge kan være kreative, også med teknologien. Ministeren siger desuden, at der skal være en langt større grad af frihed til at designe eksamener. ??Efter talen møder jeg Tom Stacey, der på en af standene er i færd med at undervise en håndfuld knægte på 10-12 år fra Lampton School i London i at programmere en meget enkel animationsfilm. Tom mener, at det simpelthen er for traditionelt kun at undervise i de eksisterende programmer med videre. Ved at undervise i programmering skal vi danne et grundlag for, at der kan komme nye teknologiske Georg Gearløser, der kan være med til at opfinde det næste Skype, Twitter, Facebook og så videre.??Jeg funderer over, hvilken enorm effekt på læringsprocessen og uden tvivl også elevers engagement det ville have, hvis en del af en studentereksamen var, at eleven skulle programmere for eksempel sin egen applikation og producere fagligt relevant indhold. App?en skulle vurderes på blandt andet brugervenlighed, det visuelle element, tekst, lyd med videre. ??Fra traditionel læring til superklasser?Er det danske gymnasium med det nye loft på 28 elever i klassen i, hvad vi kan kalde Spillet om nytænkning af læring og brugen af it, mon lige blevet slået tre skridt tilbage på brættet og skal stå en gang over? Professor Stephen Heppell holder oplæg om muligheder for fremtidens skole. Han fortæller om superklasser på 60-90 elever og ser det som én måde at nytænke undervisningsformer og brugen af it på. Udgangspunktet er, at der er færre ressourcer i samfundet i dag, men der er også nye muligheder, og det giver grund til at tænke nyt, når det handler om at organisere undervisning. Superklasser, som han kalder dem, vil tvinge os til at gå fra traditionel læring til nye læringsformer og brug af it i undervisningen. ??En normal klasse indeholder som regel altid en mindre, men fagligt stærk gruppe, den store middelgruppe og de fagligt og måske også socialt svagere. I stedet for at tre lærere skal holde styr på de tre niveauer, kan man dele superklassen op, blandt andet så det faglige niveau kommer tættere på eleven. ??Hvad undervisningen angår, kan nogle emner præsenteres som forelæsning. Et regionalt netværk af skoler kan i nogle situationer skiftes til at undervise de fagligt stærke via netbaseret undervisning. En mere aktiv inddragelse af it vil, ifølge Heppell, ofte give bedre mulighed for dels at aktivere fagligt svagere elever, dels at give de mere tilbageholdende en bedre chance for at komme til orde. Heppell pointerer, at ansvaret for læring stadig ligger hos læreren, og at det ikke vil være gratis, men en anden måde at bruge ressourcer på. Han bruger udtrykket stage, not age, at det centrale er, på hvilket (primært) faglige niveau eleven er, og ikke så meget, om det er klasse dit eller dat.??Bannere på BETT?I hallen forsøger standene hver især at lokke med farvestrålende bannere med budskabet om, at netop de er de mest kreative, effektive, hurtige eller måske blot de nyeste inden for deres område. Der er et væld af programmer, der til forveksling minder om Fronter og Lectio. Nogle har en udbygget portfoliofunktion, andre rettet mod folkeskoleniveau har en forældrekontaktdel, der leder tanken hen på Skoleintra. Der er pennen, du både kan bruge til at skrive med, men også optage, hvad der sker i lokalet, med, mængder af smartboards og forskellige typer af pædagogiske spil til computer. Jeg konstaterer, at standene med henholdsvis Googles og Apples repræsentanter konstant er fyldt med mennesker, særligt korte kurser i brugen af iPad er populære.??Det gør indtryk, hvor mange forskellige firmaer der reklamerer med cloud computing og signalerer, at det er vejen frem. Den grundlæggende ide er, at du kontakter udbydere, der tilbyder adgang til programmer og opbevaring af dine data. Så slipper du selv – eller rettere skolen – for at bruge ressourcer på at vedligeholde materiel, men køber dig til det, stort set på samme måde som vi køber os til elektricitet. Det hele kommer ud af et stik i væggen. Googles tjenester er ét eksempel på cloud computing, som de fleste kender. ??Eksperimenter, og join the conversation!?På en café på Hammersmith Road, lige over for Olympias larm og bevægelse, møder jeg skotske David Miller til en kop te og en snak om, hvordan du som lærer kan blive bedre til at arbejde med it i undervisningen. David vandt i 2008 den britiske avis The Guardians pris for årets bedste lærer, blandt andet for sin evne til at gøre it til en integreret del af undervisningen. ??Jeg spørger ham også, hvordan du som underviser bør forholde dig til integration af it i undervisningen, og om han har fundet løsningen. Han griner og slår fast, at der findes desværre ingen patentløsning. David Miller mener kort og godt, at vi som lærere har et professionelt ansvar for at tage del i den samtale, der foregår på nettet og om nettet. Vores opgave er at følge med og blive ved med at undersøge og eksperimentere med, hvordan vi kan bruge sociale og digitale medier i undervisningen. ??Han ser lidt træt ud, da jeg spørger ham: Hvad med de folk, der er bange for at begå fejl og ikke mener, de har tilstrækkeligt kendskab til teknologien til at komme i gang? Hans opfattelse er, at vi en for alle bliver nødt til at droppe fejldiskussionen. Selv med traditionelle undervisningsmidler laver alle lærere før eller siden fejl. Det sker, ideelt set lærer vi af det – og så går vi videre. Det er præcis det samme med it. ??Vigtigheden af et velfungerende digitalt portfoliosystem dukker i øvrigt flere gange op i samtalen. David ser både it som en måde at engagere elever på og portfolio som en værdifuld måde til at fastholde læringsøjeblikke, når elever har produceret digitalt materiale. Portfolio giver mulighed for en mere grundig evaluering af en elevs arbejde. Ulempen kan så være, at hvis der har været en dårlig opgave, så vil den stadig være der, hvilket eleven nok ikke er så interesseret i. ??Kendskab, men ikke clicking-expert?I forlængelse af BETT får jeg mulighed for at besøge Rosendale Primary School i Sydlondons Herne Hill, hvor skoleleder Neil Hopkin fortæller om skolens arbejde blandt andet med it. Et af de spørgsmål, jeg er stødt på, er, hvilken type it en skole bør vælge. Herne Hill er et pænt middelklassekvarter med relativt ressourcestærke forældre. Hopkin er dog også leder af en skole i Brixton, hvor der er alt andet end elever med ressourcestærk baggrund. I Herne Hill har man valgt at sige, at elever skal have kendskab til både Apple og til Microsoft, og på turen rundt i klasserne ser vi flere steder et par store Applemaskiner og lige­ledes et par bærbare pc?er. ??Jeg har tidligere været fokuseret på, at der skulle tages et valg, men Hopkins beretning åbnede mine øjne for, at man også fra et ledelsesperspektiv bliver nødt til at være bevidst om blandt andet, hvilke ressourcer der er til stede i lokalmiljøet, men naturligvis også skolens økonomi. Det positive ved at vælge en både-og-løsning er, at elever får en bredere digital opdragelse. Set fra en lærers perspektiv er udfordringen, at det bliver din opgave at få en forståelse for begge systemer plus dem, der i øvrigt kan dukke op.??Jeg kommer til at tænke på, at Stephen Heppell brugte udtrykket bring a browser. Pointen var, at fremtidens krav til elever måske i højere og højere grad er, at de som minimum skal sørge for selv at have adgang til en browser, men med cloud computing i fremdrift ligger resten i skyen. ??Med hensyn til hvilke krav, der kan stilles til en lærer i forbindelse med inddragelse af it i undervisningen, er Hopkin meget klar i mælet: Det er læreren, der har ansvar for læringsprocessen. Som lærer skal du have et vist kendskab til teknikken, men du skal på ingen måde være clicking expert. Faktisk kan det være en fordel, selv om du kender (noget) til teknikken, at spille uvidende og lade eleverne undervise klassen i, hvordan det skal gøres. Hopkin mener også, at det er nødvendigt, at en skole laver eksperimenter med, hvordan it kan inddrages i undervisningen. Ikke store, forkromede foredrag, men små researchgrupper, der sørger for at dele viden med kolleger og resten af skolen.??Vejen frem med teknologien? ?I London fandt jeg desværre ikke det endelige svar på, hvordan digitale og sociale medier bedst kan integreres i undervisningen. Jeg er altid blevet irriteret, når jeg har talt med folk om teknologi, og de har sagt, “du skal prøve dig frem”. Hvis jeg i dag bliver spurgt om, hvordan du som underviser bedst kan blive uddannet til at integrere det digitale og sociale i din undervisning, så vil jeg ende med at sige det samme, for jeg tror efterhånden, at det i hvert fald på nuværende tidspunkt er den bedste vej frem: ??Gå i krig med én app eller et program ad gangen, så det ikke bliver for overvældende. Vælg det, du synes virker mest interessant at arbejde med. Du behøver ikke at kende alle finesser, men find ud af, hvad der er op og ned på programmet. Indarbejd den nye teknologi i et forløb eller blot et modul, og vurder efterfølgende, om det bidrager til læringsprocessen. Jo flere kolleger der også vil eksperimentere, desto bedre. Tag også eleverne med på råd, og accepter, at de sikkert er hurtigere til det tekniske end dig selv. Del dine erfaringer med så mange som muligt. Og så på den igen!

OM Anders Stubkjær ?Anders Stubkjær er lektor i engelsk og samfundsfag på Sønderborg Statsskole. Han er særligt interesseret i, hvordan digitale og sociale medier set både ud fra et undervisnings- og et organisationsperspektiv kan bruges, så de skaber pædagogisk merværdi i undervisningen.??http://andersstubkjaer.com

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater